Dansk
anmeldelser
Assassin's Creed II

Assassin's Creed II

Snigmorder i en renæssancetid. Michael Bregnbak har lagt sig ind i Animus-maskinen for at opleve mere af Ubisofts fascinerende historie i fortsættelsen...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Lucy Stillman står i døren til min celle. Der er blod på hendes ellers helt hvide sweater, og hendes hår, der altid er sat med milimeterpræcis perfektionisme, er i let uorden. Forpustet og med dirrende stemme fremstønner hun ordene "Vi må af sted. Nu."

Det er knapt to år siden jeg blev efterladt i Abstergos sterile og ugæstfrie forskningslokaler med omtrent en million ubesvarede spørgsmål, og den matte fornemmelse i kroppen som kun et fælt antiklimaks kan efterlade. Siden da er jeg flere gange gået igennem de mennesketomme lokaler, mens jeg har fantaseret om, hvad der mon kunne ligge på den anden side af den aflåste dør. Nu får jeg endelig svaret.

En hæsblæsende flugt der kun absorberes glimtvis, da adrenalinet har alt for travlt med at pumpe gennem kroppen. En kæmpe sal fyldt med Animus maskiner. Bevæbnede vagter. Lange anonyme gange og glasbeklædte elevatorer. Glimt på glimt. Inden flugten tilsidst ender brat i baggagerummet af Lucy Stillmans bil. På vej mod en ukendt destination.

Fem minutter. Så kort tid tager det for Ubisoft at genoplive stemningen, spændingen og ikke mindst fascinationen, af det spilunivers som jeg modvilligt måtte efterlade tilbage i slutningen af 2007.

Således kan historien om den tidløse kamp mellem snigmordere og tempelriddere fortsætte. Igen går jagten på de mystiske relikvier, Paradisæblerne. Og igen må hovedpersonen Desmond Miles finde sig i at blive tilsluttet en Animus maskine og gennemleve sine forfædres hukommelsesbrudstykker i jagten på svar.

Kulissen er denne gang renæssancetidens Italien, hvor vi over en årrække følger Desmonds fjerne forfader Ezio Auditore da Firenze. Hvor hovedpersonen fra første spil, Altaïr, var en kølig, reserveret og nærmest anonym dræber, så er Ezio et anderledes levende og nærværende bekendtskab. Men han er også på mange måder en uperfekt og modvillig helt, der i starten af spillet allerhelst bare vil leve et sorgløst playboyliv i den pulserende storby Firenze,

At det netop er renæssancetidens Italien, der danner baggrund for spillets handling, virker som det helt perfekte valg. Datidens nærmest evindelige rivaliseringer, mellem de dengang største byer og mest magtfulde familier, passer fortrinligt til historiens snørklede konspirationsunivers fuld af forræderi og skjulte alliancer. Og de høje tårne, som de mest magtfulde italienske familier dengang yndede at opføre som statussymboler på deres rigdom, giver Ezio alletiders undskyldning for igen at klatre op til udsigtsposter højt over byen.

Ubisoft Montreal har i den grad lyttet til kritikken af det første spil. En stor flot verden, men blottet for indhold, og en missionsstruktur der var alt, alt for repetitiv. Det er dette indtryk fra det første spil i serien, som Ubisoft Montreal gennem de sidste to år har haft 450 mennesker til at arbejde på højtryk for at forbedre. Og det er i den grad lykkedes.

Variation er nøgleordet. Hvor man i forrige spil blev pålagt at snigmyrde ni personer, hvilket ledte til ni nærmest identiske missionsforløb, så er missionerne denne gang flettet meget mere naturligt ind i en sammenhængende historie. Af samme grund føles missionerne i denne omgang også meget mere meningsfyldte.

Herudover er der sket en lang række tilføjelser til allerede eksisterende aspekter af spillet. Ezio har nu fået endnu flere måder at gøre det af med sine fjender på, hvadenten han hænger fra kanten af et hustag, ligger gemt i en høstak eller står skjult i menneskemængden med en blottet giftnål. Og netop våbnene er der i denne omgang kommet langt flere af. Nogle kan købes, mens andre først skal konstrueres af Leonardo da Vinci, der i spillet har fået en birolle som Ezios ven og tro væbner.

Det for mig mest imponerende aspekt ved Assassin's Creed II er dog den måde, hvorpå spillet bliver ved med at udvikle sig og konstant åbner op for nye muligheder. Hver gang man tror, man har set alt, hvad spillet har at tilbyde, så smider Ubisoft en ny overraskelse i hovedet på dig.

Hvad med kæmpestore underjordiske grotter, hvor spillet pludselig antager karakter af acion-puzzle i bedste Tomb Raider stil. Eller hvad med en lille elegant svævetur henover Venedigs tage. Eller hvad med din helt egen by med tilhørende slot, som du pludselig nogle timer inde i spillet får ansvaret for at passe og udvikle. Det gøres ved at tjene penge, købe opgraderinger til byen og finde samleobjekter rundt omkring i den massivt store og detaljerede verden. Og sådan bliver det ved. Time efter time hiver Ubisoft nye kaniner op af hatten i et rent overflødighedshorn af overraskelser.

Selvfølgelig er der også ting der kunne være bedre. Kampsystemet kan stadig godt virke en anelse firkantet og akavet, og løbe-klatre-elementet kunne også godt have været en anelse mere flydende. Endelig burde også sidemissionerne have haft deres egne små historieforløb, istedet for som nu, hvor det mere er enkeltstående missioner uden rigtig kontekst.

Jeg har spekuleret som en rasende over, hvad det helt præcis er, der gør Assassin's Creed II til så godt et spil. Måske er det den kæmpestore åbne verden. Måske er det atmosfæren i de små gyder. Måske er det Ubisoft Montreal's mesterlige greb om kildematerialet, der betyder at historiske steder og hændelser elegant flettes ind i eller tilpasses spillets historie. Måske er det de mange muligheder og overraskelser som selv efter mange timers spil er tæt på at blæse benene væk under mig.

Men mest af alt, tror jeg, er det spillets evne til at pirke til min nysgerrighed. Det er fascinationen af historien om Desmond og om den hemmelige kamp mellem snigmordere og tempelriddere. Og den nærmest Matrix-lignende dualitet i historien, der hele tiden får én til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. Og så er det den altoverskyggende mystik der indhyller det hele og gør, at selvom jeg ikke har den ringeste ide om, hvad der foregår omkring mig, så er jeg hele tiden sikker på, at svaret må ligge lige rundt om det næste hjørne.

Hvis du leder efter et spil til juleferien, som du kan fortabe dig og blive fuldstændig væk i, så kan jeg varmt anbefale Assassin's Creed II.

Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II
Assassin's Creed II

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Kæmpestor verden, langt og medrivende historieforløb, meget at tage sig til, de historiske referencer, atmosfæren, overraskelserne og mystikken.
-
Stift kampsystem, til tider besværligt løbe-klatre-element, mangel på sidehistorier, for mange samleobjekter.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Benjamin-ops
    Assassins creed 2 er et awesome spil. I assassins creed 2 spiller du som ezio en italiener fra Firenze som har en lang histore foran sig i ac2 for du... 9/10
  • PhilipM
    Der man havde fat i assassins creed 1 fik man indtrykket at man var kommet ind i et fantastisk univers, dog med et alt for ensformiget gameplay og... 10/10
  • Marshall MathersLP
    Snigmord og parkour på første klasse under en af de mest uforglemmelige æraer i Italiensk historie. Kan man efterspørge mere? Undertegnede har... 9/10
  • mmanden
    "Assassin's creed II" er efterfølgeren af det smash hit der udkom i november 2007 Assassin's creed, hvor du spillede personen Altaïr... 9/10
  • frans
    Det originale Assassins Creed er et spil jeg ikke kan lade være med at føle er blevet misforstået. Jeg fandt spillet friskt, ikke nødvendigvis... 5/10
  • Strawb
    Assassin's Creed II er opfølgeren til det anmelderroste Assassin's Creed fra 2007/2008. I dette spil følger man den italienske playboy Ezio... 7/10
  • Nike
    Det første Assassin's Creed var et meget underligt spil. Gameplayet var ensformligt og langtrukken som bare pokker, men på den havde side havde det... 8/10

Relaterede tekster

Assassin's Creed IIScore

Assassin's Creed II

ANMELDELSE. Skrevet af Michael Bregnbak

Snigmorder i en renæssancetid. Michael Bregnbak har lagt sig ind i Animus-maskinen for at opleve mere af Ubisofts fascinerende historie i fortsættelsen...

Stor Assassin's Creed-quiz

Stor Assassin's Creed-quiz

NYHED. Skrevet af Redaktionen

Det er nu tid til endnu en udfordring i Assassin's Creed The Challenge. Denne gang er det en quiz. Skriv dine svar i kommentarfeltet og når uge 17 er ovre, så trækker vi...

Assassin's Creed II - Livestream Replay

Assassin's Creed II - Livestream Replay

NYHED. Skrevet af Lee West

Vi varmer op til Unity, Identity og Rogue ved at kigge på de tidligere Assassin's Creed-spil i Ubisofts populære sandkasseserie. Se med herunder når Nick og Petter...

Vi snigmyrder fra 16:00 til 18:00

Vi snigmyrder fra 16:00 til 18:00

NYHED. Skrevet af Lee West

Med hele tre Assassin's Creed-spil på vej (Identity, Rogue og Unity) tager vi en nostalgisk tur gennem de første spil i serien på Gamereactor Live. Vi er nu nået til...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.