Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Monster Hunter World: Iceborne

Monster Hunter World: Iceborne

Julen kommer tidligt i år, for den snedækkede gave kaldet Iceborne er intet mindre end en himmelsk fejring af alt hvad der er essensen af Monster Hunter.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det gik op for mig for nyligt, at jeg har været Monster Hunter-fan i næsten ti år. Som aktivt spillene har det dog kun været halvdelen af det årti, men ikke desto mindre har serien fastholdt min nysgerrighed i skræmmende lang tid. Dette til trods for at den eneste egentlige nyere udvikling i spilserien har været af grafisk og voluminøs karakter. Så hvorfor vender jeg så tilbage igen og igen, for egentlig blot at spille det samme mikrospil gang på gang? Essensen af Monster Hunter World: Iceborne forklarer det overraskende godt. Selvom Iceborne gør præcis det forventede, er jeg endnu overrasket over hvor meget jeg egentlig holder af det.

Tilbage i december, skrev jeg en ekstremt overbærende artikel hvorpå jeg åbnede op for sluserne om mine forhåbninger og ønsker til denne udvidelse. Nu har jeg haft Monster Hunter World: Iceborne i hænderne i over hundrede timer, og det står klart at det hold der står bag produktionen af Monster Hunter-serien ikke har i sinde at skrue ned for tempoet. Jeg håbede på mere udfordring; Master Rank tilbyder mere end rigeligt. Jeg bad om en mere eksotisk rolleliste af monstre; ikke blot har Glavenus ramt snetæppet i Hoarfrost Reach, men det har Banbaro, Narcacuga og Brachydios også. Jeg ville have mere voldsomt udstyr; de nye niveau 4 dekorationer, og mulighed for Layered Armor leverer.

Okay, vi tager den lige fra toppen, inden jeg snubler over mine fødder i ekstase. Nu snart to år efter udgivelsen, var Monster Hunter: World ved at føles lidt tyndt. De tidsbestemte begivenheder - såsom Kulve Taroth og diverse Tempered-monstre - havde smurt lidt for lidt smør udover for meget brød. Iceborne var en nødvendighed for at sprøjte lidt adrenalin ind i spillet. Den tilfredsstillende gameplay løkke skulle genoprettes. Det har Capcoms produktionshold så forsøgt med introduktionen af et nyt - og meget stort - område i Hoarfrost Reach, en ny hovedby, Seliana, med sine egne seværdigheder og vitterligt en hel hær af nye monstre. Hertil kommer ligeså varianter af velkendte monstre fra Monster Hunter: World.

Monster Hunter World: Iceborne
Monster Hunter World: IceborneMonster Hunter World: IceborneMonster Hunter World: Iceborne

Præmissen begynder med en mystisk "sang" og genopstandelsen af en såkaldt Elder Dragon - is-drage-ørnen-hvad-det-nu-end-er Velkhana - og en større migration af Legiana til et nyt senlandskab. Dette forekommer umiddelbart efter at du har gennemført hovedhistorien i grundspillet, dog meget glidende så du med det samme kan komme i gang med at låse op for alt det nye indhold. Det er nu dit job som jager, sammen med din partner og alle de andre venner du har mødt i den nye verden, at finde ud af hvorfor. Det viser sig at økosystemet endnu engang er blevet kastet ud i en omstridt forandring, og at Velkhana har i sinde at nedfryse hele den nye verden. Monster Hunter og historiefortælling er stadig en lidt akavet symbiose, vil jeg indrømme, i det Icebornes fortælling sådan set er den samme som i World. Lidt mere strømlinet og mindre i vejen end i grundspillet, men umiddelbart ikke videre original eller interessant. Der er nogle små stød til moderne tiders klimaforandringsdebat, men ellers er det ret tandløst. Der bliver dog hentydet til at Hoarfrost Reach måske ikke er den sidste uudforsket del af den nye verden, hvilket kilder alle de rigtige steder.

Jeg har endnu ikke kendt en monsterjæger der spiller Monster Hunter for historien, skal det lige siges. Heldigvis leverer Iceborne masser af andet - og bedre - underholdning end sin fortælling. Indledningsvist var jeg dog en smule bekymret, da en række af de første nye monstre blot var gamle design med ny maling, men der gik ikke længe før denne panderynken blev erstattet med et stort smil og spildåbne øjne. Ja, bevares, der er tre forskellige udgaver af Narcacuga, præsenteret som hver sit unikke monster, men det kan jeg leve med når vi få smidt klassikere som Rajang, Glavenus og Brachydios i nakken. Selvom sidstnævnte er hver sin dinosaur, hvor den ene har en sværdklinge til hale og den anden er en sprængfarlig Mike Tyson i tyrannosaurus-format, placerer alle tre sig dejligt som anderledes oplevelses-indspark til resten af galleriet. Derudover kommer nye anslag som Banbaro, og, selvfølgelig, Velkhana som helt klare højdepunkter. Med Brachydios, for eksempel, skal du ikke blot holde øje med de to boksebolde den har som hænder, men ligeså det eksploderende slim den efterlader. Banbaro har enorme horn den bruger til at kaste sten og træer efter dig, foruden at slå dig omkuld ved hver en mulighed.

Monster Hunter World: Iceborne
Monster Hunter World: Iceborne
Monster Hunter World: Iceborne
Monster Hunter World: IceborneMonster Hunter World: IceborneMonster Hunter World: Iceborne
View comments

Relaterede tekster

Monster Hunter World: IceborneScore

Monster Hunter World: Iceborne

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Julen kommer tidligt i år, for den snedækkede gave kaldet Iceborne er intet mindre end en himmelsk fejring af alt hvad der er essensen af Monster Hunter.

Indlæser mere indhold