Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Archetype

Archetype

Der er et eller andet fantastisk ved at spille en genre der på ingen måde er beregnet til en håndholdt konsol, og rent faktisk se det fungere på en sådan. Archetype underholder og Lee anmelder...

  • Tekst: Lee West

Apples iPhone har efterhånden set en del hæderlige eksempler på hvordan en førstepersonsskyder kan eksekveres på den lille skærm. Gamelofts Halo-kopi N.O.V.A. var et solidt bud på hvordan dette skulle klares, og der er næppe nogen der længere er i tvivl om, at såfremt man vil spille en førstepersonsskyder på en håndholdt, så bør det ske på en af de mobile enheder med trykfølsom skærm.

Alligevel er den gængse opfattelse, at "rigtige spil" hører til på "rigtige konsoller". Munkyfuns nyeste skydespil Archetype gør en del for at lukke munden på skeptikerne, og efterlade os andre måbende af glæde. Dette er ganske enkelt et af de bedste online-skydespil på nogen håndholdt spillemaskine.

Ikke fordi historien om "at nogle er sure på nogle andre, og derfor ender med at skyde efter hinanden" er fantastisk. Heller ikke fordi de rustenbrune korridorer med et par obligatoriske neonlys udstråler synderlig opfindsomhed. Men ganske enkelt fordi menuerne, infrastrukturen og styringen er så perfekt, at man kun kan klappe i hænderne af glæde inden man snupper næste headshot.

Archetype

Archetype bruger den ene halvdel af skærmen til at bevæge sig frem og tilbage og fra side til side. Den anden halvdel bruges til at styre sigtekornet (eller kigge rundt). Og så ganske smart kan man vælge at have autofire på så man, så snart et mål træder ind i sigtekornet, skyder løs. Dette virker ganske enkelt forbløffende godt.

Første gang du tænder spillet, bliver du bedt om at lave en profil, denne profil er fremover tilknyttet dit apparat, og er måden folk finder dig på. Op til 10 spillere kan spille imod hinanden i typiske 5 mod 5 kampe. Du kan vælge at udfordre en anden spiller til kamp, gemme ham på din venneliste (eller bede om aldrig at blive sat i en kamp med ham), ligesom du kan sende en udfordring afsted til en anden spiller, som han så kan tage op, så snart han er ved telefonen.

Deathmatch-kampene foregår over WiFi eller 3G, og som hovedregel sætter spillet dig op med folk fra dit kontinent. Men du kan sagtens vælge at spille mod folk fra US eller Asien, såfremt du foretrækker dette.

Men de fikse detaljer ender ikke her, Archetype skalerer også dine kampe alt efter mængden af spillere der er parate. Således behøver du ikke nakke den samme spiller 20 gange for at vinde en kamp, hvis I kun spiller 2 mod 2.

Archetype

Som altid har du et ganske typisk udvalg af våben (seks styk ialt): de langsomme men effektive eller de mere upræcise død på spraydåse-typer. Udover disse har du naturligvis også granater. Et klik på det lille minikort i bunden af skærmen lader dig dog også slå med dit valgte våben, ligesom du kan vælge den groteske (og lidt for effektive) tohånds-økse til at kløve fjenderne med hvis du slet ikke gider bøvlet med at holde styr på ammunitionen.

Dette er dog spillet eneste svaghed: at man ikke kan konfigurere placeringen af "slåknappen", da denne oftest udløses af lidt for fede fingre der er igang med andet. Dette kan en opdatering dog hurtigt råde bod på.

Motivationen for at nedlægge fjender på stribe skal udover den personlige tilfredsstillelse findes i den tilknyttede profil, her kan man nemlig modtage såkaldte medaljer, der ganske enkelt er en form for achievements, der efterfølgende kan læses på din profil. Der er stadig erfaringspoint der kan scores, disse har dog kun indvirkning på din rang, og giver ikke andre fordele.

Indtrykket efter et par dage i selskab med Archetype på min 3GS er ganske god. Grafikken imponerer, og er solid uden hakken, og på iPhone 4 udnytter den samtidig den højere opløsning. De fem baner der kæmpes på, besidder god variation, men vinder som nævnt næppe de store priser for originalitet.

Skydespillet virker ganske enkelt gennemtænkt og solidt. Det er en herlig og effektiv måde at få et adrenalinkick, og vigtigst af alt, det er god underholdning.

Archetype

Archetype er testet på en iPhone 3GS, det fylder 64.4 MB og koster 18 kroner på iTunes.

Archetype
Archetype
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solide menuer, god online-del, velpoleret oplevelse.
-
Intet at komme efter for enkeltspilleren, dette er et rent online-spil. Ganske uoriginalt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer