Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Puzzle Quest 2

Puzzle Quest 2

Puzzle Quest rører på sig igen, denne gang i hvad der ligner en krydsning mellem Diablo og Bejeweled. Endnu en gang er det hjernen, frem for reflekserne der skal nedlægge gobliner og orker i massevis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Snigmorderen Artos kryber gennem det faldefærdige tårn, hvert lydløst trin bringer ham tættere på sit mål. Pludselig lyder et afskyeligt brøl fra de mørke korridorer, inden længe har en kæmpemæssig trold vraltet indenfor få meter af vores helt. Kampen er nu uundgåelig, nu håber jeg bare der kommer nok lilla brikker.

Det første Puzzle Quest bød på en uhellig sammenføring af to af de mest vanedannende ting indenfor spil: Bejeweled og karakterudvikling. En cocktail der fik mange til at tabe utallige timer til det simpelt udseende spil med overraskende dybde.

Puzzle Quest 2

Nu er den første egentlige efterfølger på gaden, efter blandt andet en afstikker til det ydre rum. Væk er det store kort hvorpå du vælger en destination, for derefter at skøjte over kortet indtil første modstander dukker op. I stedet har vi nu et isometrisk kort at bevæge os rundt på, og hvis du nogensinde har spillet Diablo vil det være et kærkomment gensyn. Dog er bevægelsesfriheden ikke så stor, og for hvert monster, kiste eller dør i et rum er der en specifik sti - man kan altså ikke bevæge sig helt efter egen akkord.

Spillet er stadig let at gå til, der skal stadig matches ensfarvede brikker for at tjene den mana du behøver for at bruge magi og andre egenskaber der står til din rådighed. Det kræver en smule planlægning, da hver rokade på spilbrættet kan starte en domino-effekt der kan efterlade hvilken som helst kombattant i støvet.

Puzzle Quest 2 starter, som så mange andre rollespil, med at dræbe rotter, hvilket alt efter hvilken karakterklasse du vælger, kan være lige så let som det lyder eller en så vederstyggelig oplevelse at du ønsker samtlige rotter borte fra jordens overflade. Når spillet rigtigt går i gang, og karaktererne udvikler sig tilegner de sig nye færdigheder og du kan så småt begynde at skræddersy din tre-på-stribe-spillende dødsmaskine.

Puzzle Quest 2

Kampene i Puzzle Quest 2 er ikke helt som de huskes fra første spil, flere ændringer er gjort for at give spilleren yderligere muligheder for at uddele flade, Den største ændring er et en stridshandske-brik der lader dig udføre angreb med dine våben, uafhængigt af de andre former for mana. Systemet virker fint og gør tempoet en smule højere, selv når hele feltet med brikker arbejder imod spilleren. Det føles bestemt som at færre ting er overladt til tilfældighederne. Det er dog stadig ikke umuligt at blive trynet så groft af et eller andet kryb at tidløse tanker som "computeren snyder" kan brage frem.

Hvor det første Puzzle Quest godt kunne se en smule billigt ud i sin præsentation har udvikleren i denne omgang skabt er flottere univers. Monstrene er hver deres egen karakter, og på trods af kun at være repræsenteret af ét statisk billede, har de fleste stadig en truende fremtoning. Hos spillerens karakter er der ligeledes ingen levn af afviste animé-karakterer, men derimod et mere gammeldags rollespils-udseende.

Puzzle Quest 2

Kampene går, på trods af at en glorificeret omgang Bejeweled, ikke stille for sig. Alle færdigheder, angreb eller justering af brikkerne efterfølges af et udmærket lydspor der gør et hæderligt arbejde i at maskere spillets lave tempo. Uskyldige landsbyboere og tumpede gobliner du kan starte samtaler med er ganske underholdende. Godt nok bliver der bare slynget en tilfældig sætning ud før deres egentlige budskab afsløres gennem tekst, men det er letsindigt og prøver aldeles ikke at være mere end veludført morskab. Hvor illusionen derimod begynder at krakelere, er i fortællerens hæse og lavmælte stemme der kun ville lyde passende på et rollespilstræf for livslange rygere og fejlede skuespillere. Heldigvis er det sjældent man skal høre på ham, men når forventningens gru er så høj kan hans eksistens være nok. Det er overdramatisk på den dårlige måde og er i skarp kontrast til alt anden kommunikation der hverken tager sig selv eller spillets præmis for tungt.

Hvis du syntes timerne fløj af sted med det første Puzzle Quest, sidder du måske allerede med gardinerne trukket ned, og håber på at kunne matche fire ens mod et eller andet kryb. Hvis ikke kan jeg fortælle at det er mere af samme skuffe, men med nok forbedringer til at adskille sig fra det første spil. Sidder du derimod og mangler en undskyldning for at blive indenfor, men har aldrig tidligere prøvet Puzzle Quest, så vil jeg råde dig til at give dig i kast med Bejeweled eller en af de utallige kloner der er rundt omkring på nettet. Hvis du kan se dig selv spille et rollespil med det som den absolut største grundpille så er Puzzle Quest 2 noget for dig.

Puzzle Quest 2
Puzzle Quest 2
Puzzle Quest 2
Puzzle Quest 2
Puzzle Quest 2
Puzzle Quest 2
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Let at gå til. Flot og fantasifuldt.
-
Forfærdelig fortæller. Minder meget om det første spil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Puzzle Quest 2Score

Puzzle Quest 2

ANMELDELSE. Skrevet af Nikolaj Kürstein Jepsen

Puzzle Quest rør på sig igen, denne gang i hvad der ligner en krydsning mellem Diablo og Bejeweled. Endnu en gang er det hjernen, frem for reflekserne der skal nedlægge gobliner og orker i massevis.



Indlæser mere indhold