LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Trackmania
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light fornyer samtidig med, at det kigger mod serien rødder. Læs med her og find ud af hvordan det kan lade sig gøre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Man kunne fristes til at konkludere at Final Fantasy-navnet er i modvind. Det sidste store kapitel i Square Enixs hovedserie, Final Fantasy XIII blev mødt med kontrovers, og deres nyere onlinesatsning er blevet flået af flere anmeldere. Jeg har en teori om at Square Enix forudså kritikken, og som svar producerede noget der kunne tilfredsstille Final Fantasy purister.

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light hedder dét svar. Og spillet er på alle måder en nostalgisk rollespilsrejse tilbage til de konsoller hvor serien startede. Væk er bombastisk melodrama, og dyrt producerede forestillinger (det er selvfølgelig også begrænset hvad DS'en kan lave af den slags). Her er det kun dig, fire helte, og en verden truet af ondskab.

Minimalistisk, fra de mættede farver, der maler et landskab fra folkeeventyr, til spillets stille og rørende historie om skæbnefulde sjæle. Spillet præsenterer en verden, hvor du ledes af hviskede rygter, og trygler en fedronning om at forvandle din følgesvend til en hund, så du kan redde hans liv.

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light

Minimalismen går igen i kampsystemet. Traditionelt bruger du diverse egenskaber og magier i et turbaseret menusystem til at nedkæmpe de mange monstre, der befolker mørke grotter og gamle templer. Spillet introducerer et begreb, det kalder for "Action Points" (AP). Du starter med 6, og næsten alle handlinger trækker så lidt fra det tal. AP erstattes efter enhver kamprunde, og igennem en speciel handling, der bruger karakterens tur den runde.

Da et angreb koster et par AP ud af en karakters 6, kan man hurtigt løbe tør. Spillets kampe handler derfor om at planlægge sine træk, således at man hele tiden har "råd" til de ting, man gerne vil. Det er et utroligt simpelt og intuitivt system.

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light

Hvor spillet bliver mere kompliceret er i dets håndtering af job-systemet - en klasse-struktur der har optrådt jævnligt i Final Fantasy-serien. Igennem dine rejser får du langsomt tildelt job-hatte, der hver tildeler bæreren egenskaber, der i andre rollespil ville være klasser som bueskytte og healer. Der er ca. 28 forskellige, og det er helt op til dig hvem der skal have hvilken hat på, og derfor hvordan du vil sammensætte dit hold af helte.

Men, omend simpelt, er The 4 Heroes of Light også fandens svært. Lige så meget en nostalgisk hyldest til seriens start, som alt andet i spillet, men også noget der kræver utrolig meget af dig som spiller.

Eksempel: Jeg dør igen og igen til en boss' samme angreb. Jeg begynder sågar at "grinde" - dræbe monstre igen og igen i en kedsommelig slump, for at gøre mine karakterer stærkere - men lige vidt hjælper det. Tilfældigvis, køber jeg et nyt skjold til mine gutter, som så viser sig at være modstandsdygtig overfor bossens angreb.

Det hjælper heller ikke at heltene er adskilte i en stor del af spillet, og du sjældent styrer et hold med sit fulde potentiale.

Min nedkæmpelse af førnævnte boss (der er en af de første i spillet) var et resultat af mit udstyr, hattevalg, og endelig en god portion held. Spillet har sine sære øjeblikke hvor det glædeligt tværer dig ud, indtil du støder på en rigtig kombination af de tre ting. Andre kampe er omvendt lette, hvilket tager pusten ud af spillet, og gør at kedsomhed sætter ind, når man samtidig farer vild, bliver kedsomheden ikke mindre.

The 4 Heroes of Light kan bedst sammenlignes med et charmerende barn der smiler venligt til dig, imens at du mærker dulmende smerter fra en uset kniv i ryggen. Det simple engagerende eventyr og overskuelige kampsystem dækker over et koldt og ubarmhjertigt rollespilshjerte.

Jeg kan dog ikke komme udenom, at der er en grum tilfredsstillelse, når du med blødende sår i ryggen, bider og kradser dig til sejr. Spillets store muligheder for at sammensætte heltene som du vil, gør unægtelig sejren desto mere personlig.

Naivt af udseende, men brutal af natur. Final Fantasy: The 4 Heroes of Light er absolut ikke for det store publikum. Mange fans der har løftet øjenbrynet ved seriens nyere kapitler, vil smide Nintendo DS'en væk i vrede ved nederlag ovenpå nederlag. Der er dog en tilfredsstillende kerne for de ihærdige, og spillets minimalistiske tilgang er forfriskende.

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
Final Fantasy: The 4 Heroes of Light
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fra kampene til historien, er det simpelt og engagerende. De mange måder du kan sammensætte dit hold af helte. Sværhedsgraden gør sejrene tilfredsstillende.
-
Sværhedsgraden svinger enkelte gange, imellem det urimelige; og det nemme, men kedelige. Der kunne gøres mere for at vejlede spilleren.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Final Fantasy: The 4 Heroes of LightScore

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light

ANMELDELSE. Skrevet af Lass Borg

Final Fantasy: The 4 Heroes of Light fornyer samtidig med, at det kigger mod serien rødder. Læs med her og find ud af hvordan det kan lade sig gøre.



Indlæser mere indhold