LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Death Stranding on PC
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Hunt: Showdown

Hunt: Showdown

Cryteks interessante multiplayer-spil er endelig kommet til PS4, så derfor fælder vi dom.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Meget kan man sige om Battle Royale-modellen, der nu benyttes som fast platform til at forme nogle af de mest populære spil på markedet i dag, men i det mindste har multiplayer-skydespillet tvunget sig selv til at finde på nye, spændende koncepter, der giver spillere verden over et alternativ til forskellige variationer af Team Deathmatch.

I en del år efterhånden har også Crytek forsøgt at genopfinde hjulet på ny via det interessante Hunt: Showdown, der først fangede manges opmærksomhed via Early Access på PC, og har nu bevæget sig tværs over platformlandskabet til PlayStation 4 i en færdig, komplet tilstand. Spillet leger med genrer, blander PvE og PvP multiplayer og tilbyder en enorm indlevelse uden at du som spillere betaler prisen med fladpandede mekanikker - det er med andre ord lidt af en triumf for Crytek (der også må siges at have manglet en lidt), men det er ikke alle aspekter af oplevelsen som Hunt: Showdown nagler.

Først og fremmest er selve historien i Hunt: Showdown underspillet, men ikke til det punkt hvor en reel verdensforståelse er direkte ikke-eksisterende. I stedet får du basale værktøjer til at forstå hvad du laver i de amerikanske sydstaters mudrede vande, men selve konflikten der opstår her spillerne imellem, og hvorfor nydelige verandaer, små idyliske gårde og fine togstationer er blevet forvandlet til et zombie-infesteret mareridt, forbliver bevidst vagt. Man skal ikke udforske Showdowns verden i mange sekunder før det står klart, at verdenen er at lave, og det er op til dig, og din partner, at systematisk jage og dræbe farlige monstre, men I er ikke alene om at man ville indløse de store, flotte dusører som vragresterne af den menneskelige civilisation har sat på disse væsener.

Hunt: Showdown
Hunt: ShowdownHunt: ShowdownHunt: Showdown

Mere er der sådan set ikke i det, men det er så sandelig ikke for at bagatellisere Hunt: Showdown, for selvom du ikke bliver direkte eksponeret for traditionel historiefortælling, så er det en atmosfære, en følelse af at luften er så tyk at du ville kunne skære igennem den med en kniv, der virkelig giver en indlevelsesfornemmelse. Hvor andre spil med kun spartansk brug af reel narrativitet, såsom DayZ, virkelig bare erstatter plot med... ja, tomrum, så er det tydeligt at Hunt: Showdown ønsker at give dig en fornemmelse, snarere end en drejebog. Og det virker.

Når det så er sagt, så havde en introfilm ikke skadet nogen, og selvom følelsen fra det ene øjeblik til det andet er sublim, så ville en lille fem-seks minutters trailer med basal information om monsterene, om verdenen og hvorfor disse rivaliserende jægere absolut skal slå hinanden ihjel i stedet for at samarbejde bredt, ikke være nogen dårlig idé.

Ligesom i eksempelvis PlayerUnknown's Battlegrounds tilbyder Hunt: Showdown situationsmæssig variation igennem et utrolig begrænset mekanisk set-up. Du har to våben, et begrænset antal primitive gadgets og evnen til at finde den næste ledetråd, der guider dig gradvist imod monsterets lokation, og det er egentlig del. Der er desuden bare to baner i spillet, Stillwater Bayou og Lawson Delta, og selvom begge er designet med enorm fornemmelse for detalje, så ændrer det ikke på at der stadig er... to. Du dropper ned et tilfældigt sted, og har så til formål, sammen med din kompagnon, at lokalisere tre ledetråde, som du finder ved at benytte dit Dark Sight. Som du gradvist finder tre ledetråde ekskluderes zoner af dit kort, og til sidst har du lokationen på monstret, der oftest befinder sig i en lade af en art. Det kan være ét af tre, Spider, Butcher eller Assassin. Formår du at besejre det skal du "banishe" det, og påbegynder du denne proces lærer andre jægere, altså spillere, præcis hvor du er, og det er herefter et kapløb med tiden om at få færdiggjort processen, og få undsluppet kortet til sidst.

Sådan forgår en runde Hunt: Showdown, og hvad der først synes at være uhyggeligt simpelt, særligt når spillet endnu ikke tilbyde nogle varierende modes eller andre måder at interagere med spillets verden på, bliver hurtigt en af de mere intense multiplayer-oplevelser der er tilgængelige på markedet i dag. Igen, mekanikkerne til rådighed er virkelig begrænsede, og ligeledes er mængden af... ja, indhold, men når du befinder dig midt i sumpen med zombier omkring dig, og med skud fra andre spillere i nærheden, så glemmer du hurtigt at der kun er to kort, og koncentrerer dig om den tilsyneladende umulige opgave foran dig. Men det er altså taktikken der opstår af selve opsætningen, og ikke ligefrem den tunge, relativt uresponsive styring der skaber indlevelsen eller den uovertrufne strategiske dimension her. Faktisk kan man være tilbøjelig til at sige, at på et helt kynisk niveau, så er Hunt: Showdown kun delvist tilfredsstillende, men de øjeblikke du får af bare én enkelt runde er så mindeværdige, at man er tilbøjelig til at tilgive - hurtigt.

Hunt: Showdown
Hunt: ShowdownHunt: ShowdownHunt: ShowdownHunt: Showdown

Det skyldes blandt andet at hvorimod du som spiller kun har begrænset udstyr, og våben, så er der masser af måder at give dig og din partner en taktisk fordel. Der er stearinlamper at kaste med, bjørnefælder at sætte op og lys der kan tændes og slukkes. Det er som om at midt i al simpliciteten der opstår der dyb taktik ved hjælp af de begrænsede midler spillet stiller til rådighed. Ikke nok med det har Crytek også gjort en dyd ud af at placere en masse objekter der kan skabe larm, som gør din position kendt for andre jægere. Dåser og kæder der hænger fra loftet, knust glas på gulvene og metalplader er potentielt altafgørende for dit hold, men kan naturligvis også bruges til at lokke andre hold i en fælde. Bland det med en række forskellige zombie-typer, lige fra den skrækindjagende Immolator til de frygtindgydende Meatheads, så finder du hurtigt ud af at navigere efter lyden af andre spillere, af monstre. Det er dog kampen imod de store fætre der står tilbage som værende Hunt: Showdowns mest mindeværdige øjeblikke. At bevæge sig ind i en dunkel lade for at se en gigantisk edderkop kravle med lynets hast henover loftet er noget af det mest uhyggelige vi længe har set her på redaktionen, og det bliver virkelig aldrig kedeligt. Den relativt nye Assassin er er også spændende at skulle op imod, da begge forsvinder og dukker op uden at man når at reagere.

Hunt: Showdown startede ud med at være blandt de absolut flotteste spiloplevelse på markedet, men gradvist har Crytek måtte skalere lidt ned for billedekvaliteten, eftersom en god portion af de interesserede spillere simpelthen ikke kunne få en stabil billedehastighed. Den PS4-version vi har modtaget er da også en kende skrabet, men heldigvis ikke til det punkt hvor det bliver distraherende. Der er stadig en fantastisk lyssætning her, flotte monstre og et hav af dedikerede animationer alt efter hvilken slags kniv man bruger, eller hvilken slags zombie der jager dig. Vi oplevede lidt problemer med billedehastigheden på PS4 Pro, særligt når vi var oppe imod andre spillere, men umiddelbart fremstår spillet relativt intakt.

Så kan Hunt: Showdown anbefales? Ja, det ville vi sige. Ligesom da Battle Royale-genren først blev populær har man følelsen af her, at selvom de enkelte bestanddele er kendte i forvejen, så sammensættes de her på en sådan måde, at spillet føles som en helt og holden unik oplevelse, der er har en fantastisk atmosfære, taktisk dimension og strategiske mekanikker. Vi ville ønske at der var mere, som i flere boss-typer, flere kort, og mere dybde i udvalget af våben fra start af, men samtidig er det uomtvisteligt at Crytek har skabt et hit her, et hit vi håber de bygger videre på.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastisk stemning, taktisk dybde, simpelt men tilfredsstillende, fantastiske bosser.
-
Forvirrende progression, for lidt indhold generelt, måske lidt tungt for nogle.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold