Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Mortal Kombat

Mortal Kombat

Flyvespark, uppercut, ben-sweep. Gentag. Finish Him! To anmeldelser. To meninger. Vi har nydt det groteske design, den cheesy historie og de brutale henrettelser i det nye Mortal Kombat og giver dig to sider af sagen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der var en tid før 1992 hvor spil ikke havde aldersmærkning. Så kom Ed Boon og John Tobias med Mortal Kombat - et kampspil der lod dig tæske din modstander, for så at tage livet af ham på groteske måder. Man kunne rive hoveder af, eller brænde dem op. Det blev en øjeblikkelig klassiker. Siden da har vi fået utallige spil i serien. Nogle af dem gode, som Mortal Kombat 2 og 3, og mange af dem dårlige som Mortal Kombat: Deadly Alliance og Mortal Kombat vs DC Universe. Så hvad er det, der gør denne udgave så speciel?

Kampspil er sjældent kendetegnet deres historiedel. I de fleste spil kan den gennemføres på under 30 minutter. I Mortal Kombat har Netherrealm dog valgt at gå i en anden retning. Historiedelen er inddelt i kapitler, hvor hvert kapitel omhandler en bestemt figur - hovedsageligt de "gode" i spillet. Du starter som Johnny Cage, bevæger dig så gennem Sonya, Scorpion, Sub-Zero, Smoke og så videre. Sådan går det, indtil du til sidst står som Raiden mod Shao Kahn.

Mortal Kombat

Det sjove ved historien er, at den nulstiller alt hvad der er sket i serien siden 1992. De har valgt at gå tilbage til rødderne, og historien udspiller sig mellem Mortal Kombat 1 og 3. Altså behøver du bestemt ikke have spillet de tidligere spil for at kunne følge med i handlingen. Og den er lang, af et kampspil at være. Det vil sige 3-4 timer, men ikke mere end det.

Det som gør Mortal Kombat så specielt, er måden du slås på. De fleste spil lader dig blokere ved at trykke bagud, men her er der en dedikeret knap kun til at blokere. Her er to knapper til slag, og to til spark, samt en til kast. Hvor de gamle spil var svære at vænne sig til, har Netherrealm denne gang valgt at gøre spillet mere venligt mod de af os, som ikke helt er mestre i knapkombinationer og det at huske de lange comboer. På mange måder er det at gøre det lettere også med til at gøre det sværere. Her er megen dybde, meget at lære. Hvor nogen nok kommer til at spamme special-angreb, så kan de let modvirkes ved at blokere og bruge lidt af din energi på at bryde dem.

Mortal Kombat

Det mest unikke ved Mortal Kombat er de nye røntgenangreb. Når du har fyldt din energibjælke op, kan du trykke på begge skulderknapper og udføre angreb som giver stor skade til modstanderen. Og den visuelle side af disse angreb er også sygt hård. Du ser hvad der sker indvendigt i modstanderens krop, når du udfører disse angreb. Knogler knækker, nyrer og tarme bliver knust, tænder flyver. Det gør også at figurene får skader på ydersiderne. Tøj flænses, der kommer åbne sår, og blodet sætter mærker. Både dit og modstanderens.

Variationen i figurene er stor. De gode klassikere som Sub-Zero, Kano, Raiden og Scorpion gør atter en fantastisk entre. Men vi får også gensyn med Sector, Baraka, Sindel, Mileena og mange flere. Samlet er der 27 figurer at vælge mellem (28 hvis vi inkluderer Kratos, der er eksklusiv i PlayStation 3-udgaven).

Banerne man spiller på er også varierede. Alt fra New Yorks gader og hustage til Netherrealm og Outworld. Hver bane har et unikt udseende, som gør at det hele føles mindre monotont end tidligere. Der er også mange baner, som har egne Fatalities man kan udføre i stedet for ens figurs personlige afslutningsmanøvrer.

Mortal KombatMortal Kombat

Spillet bruger Unreal Engine, og jeg vil næsten påstå at det er det flotteste kampspil, der er lavet indtil nu. Figurene er kraftige karikaturer af mennesker. De er virkelighedsnære, men kun hvis virkeligheden er supermennesker. Det hele ligger i detaljerne. Hvis du ikke selv spiller, så læg mærke til hvad der ellers sker rundt om i banen. Så detaljeret har noget andet kampspil ikke været.

Dialogen er morsom og passende for hver enkelt figur. Stemmeskuespillet er faktisk ret godt, og på samme tid er musikken både episk og adrenalinfyldt.

Mortal Kombat er på ingen måde for dem under 18 år, og grunden er ganske enkelt Fatalities. De har fulgt serien siden start, og er unikke angreb der kan udføres når man har vundet kampen. En slags sidste ydmygelse af din modstander. Når ordene "Finish Him!" dukker op på skærmen, har du et par sekunder til at indtaste en kombination af knaptryk, der munder ud i en spektakulær, overdreven og fantastisk voldelig afslutning. For eksempel fryser Sub-Zero modstanderens ben til en blok is, for derefter at rive overkroppen af og kaste den ned mod jorden.

Mortal Kombat

De to mest groteske er Noob Saibot og Kano. Noob kloner sig selv, og klonen griber arm og ben på den ene side af modstanderen, mens originalen tager den anden side. Så river de personen i to fra skridtet og op til hovedet. Modstanderen skriger i smerte undervejs. Herefter poserer de med hver sin del. Kano river først sin modstanders hjerte ud, og river derefter hovedet af, for til sidst at stoppe det ind i det hul, hvor hjertet før sad. Som sagt, ikke for børn.

Mortal Kombat ligner atter en oplagt klassiker, præcist som det første spil i 1992. Netherrealm har lavet en vinder, og man skal lede længe efter mangler. På mange måder er det alt hvad en Mortal Kombat-fan kan ønske sig, men samtidigt også nok at give sig i kast med for dem, der får deres første møde med serien. Det er det decideret bedste kampspil på markedet i dag, og jeg kan ikke anbefale det varmt nok.

Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Mortal Kombat
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Råflot grafik, spændende historie, varierede og interessante figurer, unikke elementer som røntgenangreb
-
Høj indlæringskurve, besværlige kampe til tider, mellemsekvenser kan ikke skippes
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Af Petter Hegevall - GR SE

Johnny Cage river sin skjorte af, flexer sine groteske brystmuskler og peger mod Earth Realms kæmpere, der påpasseligt har stillet sig op på række. Raiden, Liu Kang, Jax, Nightwolf står alle og stirrer på Cage, der netop har vundet sin første kamp i spillets story mode.

"I am gonna take you out, I am gonna take you out, I am gonna take you out, I am gonna take you out aaaand I am gonna take you out... on a date!"

Cage afslutter med at forklare Sonya Blade, at de sammen skal ud og spise middag senere. Sonya fnyser som svar, og der går få sekunder inden Cage havner i sin næste kamp mod Scorpion. Det blev ikke til nogen date, desværre.

Plat, tyndt, 90'er-fjollet og forudsigeligt, det er det. Både så det rækker og bliver for meget. Mortal Kombat er tilbage - og konceptmæssigt har intet ændret sig. Det er stadig en levn fra 90'erne med samme overdrevne vulgær-æstetik, og samme ultravoldelige og spilteknisk grundlæggende arkade-fighting, som det altid har indeholdt. Kald det hvad du vil. Det er Mortal Kombat som det altid har været - og altid vil være.

Mortal Kombat slår en tyk streg over 3D-orienterede spilrum, svimlende bonusbaner, beat 'em up-duftende sidespor og andet nonsens. I stedet er det back to basics anno 2011, hvor bizart det end måtte lyde. Mortal Kombat er en spilmæssig blanding mellem Mortal Kombat 2 og 3, men med et par vigtige nyheder.

Nyt er superbjælken nederst i billedet. Præcist som for eksempel Street Fighter IV kan man anvende sin bjælke på forskellig vis, og dermed skræddersy sin brug af den superkraft, der samles. Bjælken har tre forudbestemte dele, og hver del bidrager til at man i løbet af kampen kan udføre diverse angreb.

Når bjælken fyldes op til den første markering, kan man med et enkelt knaptryk forstærke sin kæmpers specialmoves. Nighthawk skyder tre pile i stedet for én med sin bue, for eksempel. Sub Zero kaster om sig med dobbelt så meget is. Den anden markering indebærer at man kan afbryde sin modstanders comboer, hvilket hurtigt bliver essentielt at mestre, hvis man begiver sig ud på nettet mod hårdtslående amerikanere.

Når bjælken er fyldt helt ud, kan man ved at trykke på L2 og R2-knapperne udføre et såkaldt X-ray-angreb, hvor man stamper, hugger, slår eller sparker modstanderens knogler i stykker - hvilket elegant vises med et bizart røntgenkamera.

Tanken med specialbjælken er god. At kunne forstærke sine angreb eller bryde modstanderens comboer bliver som sagt hurtigt til en vigtig del af ens arsenal. Røntgenangrebene kunne for min skyld sagtens være sprunget over, da de skaber en ubalance i kampene som ikke virker videre gennemtænkt. Rammer man med et x-ray-angreb (og de er relativt svære at misse), fjerner man omkring 40 procent af modstanderens liv.

Alle har selvfølgelig adgang til røntgenangrebene så længe man sparer nok kraft op, hvilket indebærer at der aldrig opstår en direkte balance mellem de forskellige kæmpere i spillet. I stedet virker det ubalanceret og useriøst, når man efter at have kæmpet hårdt med combo-breakers, juggles og lækre blokeringer, bliver slået i gulvet fordi modstanderen hurtigt samler specialkraft sammen og fyrer et afsindigt kranieknuser-angreb af.

Røntgen-angrebene gør, at Mortal Kombat, der i grunden er et ganske gedigent slagsmål, føles mere tilfældigt og party-agtigt end det egentlig fortjener. Præcis som i Tekken 6, hvor Rage-bjælken ødelagde et ellers grumt spilsystem, er X-rays bare et forsøg på nytænkning for nytænkningens skyld. Man burde i det mindste kunne slå funktionen fra.

En anden nyhed omkring det spilmekaniske er, at man nu styrer sin kæmper via et knap-layout, der fører tankerne hen til Tekken. En knap til venstre arm, en knap til højre. En knap til højre ben, en knap til venstre. Denne type knapkonfiguration er efter min mening den bedste, i alle fighting-spil, og er en meget velkommen nyhed.

Men selvom knap-layoutet fungerer ypperligt, og den silkebløde billedopdatering bidrager til et glimrende tempo i kampene, er Mortal Kombat stadig ikke i nærheden af konkurrenter som Super Street Fighter IV og Virtua Fighter 5, når det kommer til spildybde, millimeterpræcision, balance og afvejet tempo.

For det første føles spilmekanikken stadig for stivbenet, præcis som den altid har gjort. Man får aldrig følelsen af at ens kæmper kan bevæge sig med nogen form for smidighed, man kan ikke strikke flotte angreb sammen til et flydende mønster af sammenhængende animationer, og man finder aldrig den der ro, som spilsystemet i Street Fighter IV tilbyder.

Dertil kommer det faktum, at der som sædvanligt er nogle underlige prioriteringer i Mortal Kombat. Visse angreb kommer foran andre i nogle situationer, og i andre gør de ikke. Hver figur kan desuden udføre sine specialangreb i et næsten chokerende tempo, hvilket gør at man let kan spamme sig gennem runder ved kun at benytte angreb som eksempelvis Scorpions lumske hopangreb, hvor han kaster sig ud af skærmens venstre side for lynhurtigt at angribe modstanderens ryg fra højre.

Der er også andre mærkeligheder. Mærkeligheder der hører sig til i Mortal Kombat, men som burde være udryddet for længe siden. En af disse er at man fortsat kan flyvesparke sin modstander fra højre side og automatisk vende sig om i luften, hvis han under hoppet bevæger sig mod højre side af banen. Flyvesparket er heller ikke det eneste målsøgende angreb i Mortal Kombat, hvilket absolut burde være blevet ændret.

Historien i Mortal Kombat er en vigtig del af spillet, og tager sin begyndelse hen mod slutningen af Mortal Kombat: Armageddon. Raiden er lige på nippet til at blive slagtet af Shao Kahn, men holder et øjebliks pause og sender en "mental meddelelse" til sig selv i fortiden, med besked om at ændre tidens gang og det faktum at Shao Kahn inden længe tager livet af ham. Det mentale postkort, som Raiden e-mailer gennem luften, rammer ham i hovedet pre-Mortal Kombat 1, hvilket giver Netherrealm Studios mulighed for at fortælle en alternativ version af den historie, der udgjorde grundstammen i såvel Mortal Kombat som i 2'eren og 3'eren.

Men selvom handlingen i denne spilserie altid har været overlagt tynd, macho-orienteret plat og til tider latterlig, føles det som om Mortal Kombat sætter helt nye rekorder inden for lamhed. Mentale projektioner, alternative skæbner, forrædere og kampen mellem godt og ondt.

Det bliver ikke sjældent parodisk, og under historiens kitschede mellemsekvenser skraldgriner jeg ofte, indtil jeg mister tålmodigheden med det faktum, at de ikke kan springes over. Heller ikke selvom man har gennemført spillet og tester story moden på en højere sværhedsgrad.

Udover historie-delen indeholder Mortal Kombat også Challenge Tower, en tilbagevendende spiltype som er min personlige favorit. Her stilles man over for 300 opfindsomme udfordringer, der alle skal klares på en vis tid. Det kan handle om at slå Nightwolf inden for en tidsgrænse, eller at besejre Cyrax ved kun at bruge flyvespark, til at overleve et angreb fra 200 fremadstormende zombier. Challenge Tower passer perfekt til Mortal Kombat. Specifikke udfordringer med Ed Boons patenterede humor intakt, samt en godt afbalanceret sværhedsgrad.

En anden tilbagevendende spiltype er The Krypt. Som sædvanligt handler det om at tjene guldmønter ved at bruge tid i Story Mode eller Challenge Tower, valuta man sidenhen kan spendere i The Krypt. Jeg kan lide ideen, men udførslen lader en hel del tilbage at ønske. Krypten indeholder for det meste bare overskydende rester som skitser af figurer eller koncepttegninger til alternative kostumer - noget som jeg i sidste ende ikke orkede at forsøge at låse op for, efter at have åbnet for cirka halvdelen af indholdet. The Krypt havde været nærmest perfekt for holdbarhedskarakteren, hvis gravstenene altså havde budt på mere end hastigt samlede anekdoter fra udviklingen som sådan.

Hvad angår online-delen har jeg oplevet gode kampe, der kørte glat og uden antydningen af forsinkelse, såvel som rigtig usle omgange hvor kroniske forsinkelser gjorde det næsten umuligt at præstere på toppen. Det kan mærkes at Netherrealm Studios savner den rutine, som for eksempel Capcom eller Namco har, når det gælder online-baseret multiplayer, og i sidste ende er dette en ret middelmådig del af spillet netop på grund af lag. Jeg savner også noget lignende "fight request"-funktionen i Super Street Fighter IV.

Jeg har brugt timevis i selskab med dette spil, og sætter stor pris på den følelse, der indtræffer hver gang jeg flyvesparker nogen af kammeraterne i fjæset med en prustende Scorpion. Mortal Kombat kaster mig 20 år tilbage i tiden, og byder på et utroligt skønt retro-kick proppet med Fatality-fyldte spilminder fra den herlige 16-bits æra.

Men nostalgifølelsen bliver hæmmet af ubalance og mærkelig sværhedsgrad. Mortal Kombat er ikke et spil, der på nogen måde kan hamle op med den brillans som Super Street Fighter IV indeholder. Netherrealms Studios værk er proppet med skønt vulgær-design, latterfremkaldende overvold, kødfyldte spiltyper og klassiske ninjaer. Det er sjovt og let at gå til, men er stadig ikke et fighting-spil som kan slås mod genrens bedste.

7/10

Brugeranmeldelser

  • Christobaldus
    Mortal Kombat Kirurgiske X-rays og kæberystende uppercuts - Mortal Kombat er tilbage i topform! Round one - fight! Da jeg satte mig for at... 9/10
  • Capperdude
    !!!!!!!!SPOILER ALØØRT!!!!! Mortal Kombat, hvad kan jeg sige om Mortal Kombat? :D Spandevis af blod, sindssyge fatalities, massere characters og... 9/10

Relaterede tekster

Mortal KombatScore

Mortal Kombat

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Ultravold, blod og masser af galt indhold klemmes ned på Sonys håndholdte PS Vita. Lee fortæller, hvad du kan forvente.

Mortal KombatScore

Mortal Kombat

ANMELDELSE. Skrevet af Kim Visnes - GR NO

To anmeldelser. To meninger. Vi har nydt det groteske design, den cheesy historie og de brutale henrettelser i det nye Mortal Kombat og giver dig to sider af sagen.



Indlæser mere indhold