Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Hugo Retro Mania

Hugo Retro Mania

Hallooo, er der nogen hjemme? Lee genspiller Skærmtrolden Hugo i nye trykfølsomme klæder.

  • Tekst: Lee West

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Der var engang. Dengang hvor Eleva2ren var et hit. Hvor vi stadig ikke var trådt ind i halvfemserne, og hvor højdepunktet i et gameshow var, når man blev spurgt om man havde en tryktelefon, for nu skulle der sørme spilles Hugo.

Den drævende hæse stemme, der fornøjeligt spurgte "hvaee' hvor skal vi hen du?" blev landskendt, og den danske skærmtrold Hugo blev verdenskendt. Faktisk nåede showet ud til mere end fyrre lande. Og var man rigtig vild med spillet, indkøbte man naturligvis hjemmeudgaven fra SilverRock Productions til sin Amiga-computer. Hvis man altså havde ramudvidelse og intet problem havde med konstant at skulle skifte diske.

Det var jo fantastisk.

Hugo Retro ManiaHugo Retro Mania

Eller også er sandheden er nok nærmere, at vi dengang var lidt lettere at dupere. Og en trold med tre-fire forskellige animationer og et utroligt simpelt gameplay var alt, vi behøvede for at have en ny yndlingsperson på tv.

Hugo Retro ManiaHugo Retro Mania

I dag kræver det noget mere at imponere, og det er da slet ikke prisen på et fuldprisspil værd. Det ved udgiveren, Krea Medie også godt. Folkene der også stod bag Pixeline har nemlig opdateret Hugo til Hugo Retro Mania (eller Hugo Retro Mania HD, hvis du vil have iPad-udgaven). Denne gang til alle de trykfølsomme æble-dimser. Så har du en iPad eller iPhone kan du nu gå på opdagelse med skærmtrolden Hugo i et simpelt 3D-platformspil, hvor du i bund og grund kun kan hoppe eller bevæge dig til højre eller venstre i spillet. Dit job er så at samle så meget guld som muligt inden du ramler ind i en fjende, ned i et hul eller bliver fanget af en arrig alligator.

Hugo Retro ManiaHugo Retro Mania

Ved hjælp af achievements og online highscore-lister gøres der en smule for at tage den lille trold ind i det nye årtusinde. Og det sker stadig med modstand fra Afskylia og alle de andre figurer. Talen foregår enten på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Men helt ærligt, hvis man ikke er hypernostagisk og gerne vil dele sin barndom med de mindste i familien, så er der ikke meget at komme efter.

Alligevel er det svært at brokke sig over et stykke dansk kultur, der til billetprisen på 6-12 kroner alligevel kan underholde ganske fint i en kort stund. Forvent ingen mirakler, men nærmere en retro-rejse, der nok skal frembringe et lille smil ved tanken om uskyldigere tider.

Hugo Retro Mania
Hugo Retro Mania
Hugo Retro Mania
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Klassisk Hugo. Simpelt alle kan være med. Elsker du Hugo, vil du sikkert elske dette.
-
For simpelt. Hader du de gamle Hugo-spil, hader du dette.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer