Dansk
anmeldelser
Peaky Blinders: Mastermind

Peaky Blinders: Mastermind

Et relativt sjovt spil baseret på den glimrende BBC-serie. Længere er den sådan set ikke.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvis man i forvejen er fan af den efterhånden ikoniske Peaky Blinders-serie, så tænker vi ikke umiddelbart at et puzzle adventure ville være førstevalg for en spiltitel baseret på serien, men det er præcis hvad Peaky Blinders: Mastermind er. Hvad vigtigere er dog, så virker det, og spillet præsenterer et miljø, der er i overensstemmelse med serien, kombineret med godt level design og en meget interessant tidsmanipulationsmekanik.

Peaky Blinders: Mastermind er baseret på et original plot, der udspiller sig kort efter starten på første sæson. Et medlem af Peaky Blinders (der aldrig bliver nævnt i serien) har angiveligt myrdet et medlem af det kinesiske lokalsamfund, hvilket kan lede til en krig mellem de to faktioner. Det er op til spilleren, mens man kontrollerer hvert et medlem af Shelby-bandefamilien, at finde ud af, hvad der virkeligt skete, og stoppe konflikten.

Peaky Blinders: Mastermind
Peaky Blinders: MastermindPeaky Blinders: Mastermind

Historien bliver for det meste præsenteret mellem missioner gennem stillbilleder og tekstblokke. Det er ikke ligefrem en filmisk oplevelse, og at der ikke er stemmeskuespil, hjælper ikke ligefrem. Men præsentation foå dog jobbet gjort. Samtaler er også meget lige ud af landevejen, så du kommer ikke til at spilde særligt meget tid på at læse, og billederne beholder ligheden med både seriens skuespillere og spillets modeller.

Som nævnt ovenfor er Peaky Blinders: Mastermind et puzzle adventure, der udspiller sig i isometrisk perspektiv. Spilleren vil altid have flere mål at gennemføre i hver mission, mens man kæmper mod uret, men fordi det er muligt at manipulere tiden, kan en mission på fire minutter vare meget længere. Mastermind er desuden et spil med meget lidt vold, hvilket er noget besynderligt kildematerialet taget i betragtning, men det tager dog intet fra spillet.
Hvilke karakterer der er tilgængelige, afhænger af missionerne, men undervejs i spillet vil du kontrollere Thomas, Arthur, Ada, Polly, John og Finn, hver med deres unikke egenskaber. Thomas kan tage kontrol over borgerne i Small Heath i nogle få sekunder, Arthur kan banke modstandere og slå døre ind, Ada kan distrahere fjender, Polly kan bestikke vagter og dirke låse op, Finn formår at snige sig igennem huller og vinduer, og John laver stort det samme som Arthur.
Banerne er bygget omkring de tilgængelige karakterers evner, og spilleren bliver nødt til at kombinere dem for at avancere. Du bliver nødt til at undgå vagter, åbne døre, samle genstand og finde veje frem, og ved slutningen af hver mission, bliver du tildelt bronze, sølv eller guld, alt afhængig af, hvor lang tid du brugte. Hvert niveau har også gemte ure, du kan forsøge at finde som samleobjekter.

Hvad der gør Peaky Blinders: Mastermind virkeligt interessant, er muligheden for at manipulere tiden. Ideen er, at spilleren skal foretage handlinger med en karakter, og derefter gå tilbage i tiden og tage kontrol over endnu et familiemedlem, mens den tidligere karakter automatisk udfører aktionerne indtastet af spilleren. Lad os forestille os, du skal forbi en vagt og en dør, hvis håndtag sidder på den anden side, mens du kontroller Thomas, Finn og Ada.
Først bliver du nødt til at tage kontrol over Ada og distrahere vagten. Derefter går du tilbage i tiden, men tager nu kontrol over Finn, mens Ada distraherer vagten og gentager dine handlinger. Med Finn, gå forbi vagten og derefter under et hul i et hegn. Ræk ud efter håndtaget, der åbner døren, og hold den i nogle få sekunder. Gå derefter tilbage i tiden igen, nu for at kontrollere Thomas. Ada distraherer vagten, og Finn holder døren åben, hvilket tillader dig, som Thomas, at gå forbi vagten og gennem døren uden problemer. Skru derefter tiden en anelse tilbage, tag kontrol med Ada, efter brødrene passerer vagten, og gå gennem døren.

Peaky Blinders: Mastermind
Peaky Blinders: MastermindPeaky Blinders: Mastermind

Det kan være en smule forvirrende i starten, men efter at have lært mekanikkerne, bliver det ret intuitivt og endda sjovt at finde måder at overkomme de forskellige udfordringer på, som spiller kaster efter dig. Og det er virkeligt sjovt at forsøge at få guldmedaljer og de bedst mulige tider, hvilket giver spillet ekstra udfordring og replay-value.

Peaky Blinders: Mastermind er et relativt kort og simpelt spil, der langtfra er mindeværdigt eller bidrager med noget relevant til sagaens overordnede historie, men det er sjovt i de enkelte momenter.Spillet er i højere grad til dem der nyder at løse sådanne mangefacetterede og komplekse puslespil, end til Peaky Blinders-fans, også selvom €19,99 virker som en mere passende pris end de €24,99 , som Futurlab forlanger.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Originalt plot der fungerer som prequel, solidt banedesign, sjovt at genspille baner for at få medaljer.
-
Historien præsenteres via illustrationer og uden stemmeskuespil, lidt for kort.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.