Dansk
anmeldelser
eFootball PES 2021

eFootball PES 2021

Da Konami besluttede at levere en sæsonopdatering fremfor et helt nyt spil, besluttede vi, at se nærmere på hvad det indebar.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

September er altid en speciel måned for sportsfanatikere, da den nye udgave af deres foretrukne simulator typisk har strammet støvlerne til endnu en sæson. Når det kommer til Pro Evolution Soccer, så er det dog en smule anderledes i år, da vi i stedet for et helt nyt spil får en opdatering; en beslutning, der ifølge Konami selv, blev truffet på baggrund af den globale pandemi, men også som en del af en langsigtet strategi, hvor vi vil se en nye spilmotor og friske mekaniker i det kommende PES 2022 på den næste generation af konsoller.

For bedre at kunne forstå denne beslutning, så tillad mig at reflektere lidt over seriens historie. Fra at blive kald ISS frem til begyndelsen af 00'erne, blev Pro Evolution Soccer den mest respekterede sportssimulator, da PlayStation 2 ramte markedet. I flere år var serien en absolut must-have, indtil dominansen kom til en abrupt endte med lanceringen af PlayStation 3 i 2007.

EA Sports klarede springet til de nye konsoller med uvant ynde og har siden da ikke set sig tilbage som genrens førerhund. Det tog Konami et par år, før de overhovedet indså at kampen var tabt, måske på grund af, at PES stadig var et solidt spil, der var i stand til at skabe flotte digitale fodboldmomenter, også selvom alle navnene var forkerte. Spol tiden nogle år frem til lanceringen af den nuværende konsolgeneration, og den japanske udvikler var i stand til at indhente det tabte terræn ved simpelthen af springe lanceringsvinduet over i 2013.

Fremfor at udvikle på begge platforme, gav man sig tid til at klare overgangen bedre. Resultatet blev det fremragende PES 2015. Minus, selvfølgelig, de åbenlyse licensaftaler, der altid har været en udfordring for serien (det er dog en hel anden snak). 2014 blev derfor året, hvor mange frafaldne fans som mig, blev hevet tilbage i stalden.

Så ja, Konamis beslutning om at tilbyde spillere en markant opdatering i bytte for 30$, var nok den bedste løsning situationen taget i betragtning. Og det betyder ikke noget, hvis flere spillere på den korte bane vælger at skifte til FIFA; ligesom i 2013 har Konami besluttet at give sig tid og ikke lancere på de kommende konsoller, hvilket ikke nødvendigvis er skidt for serien. Det er endda også en god ting for FIFA-spillere, hvis det resulterer i et bedre spil næste år... det er altid bedre med sund konkurrence, noget NBA 2K eller Madden NFL-spillere nok vil kunne skrive under på.

eFootball PES 2021
eFootball PES 2021eFootball PES 2021eFootball PES 2021

Bolden ruller bedre end nogensinde
eFootball PES 2021 Season Update leverer præcist hvad titlen lover: en stor opdatering af sidste års spil. Ærlig talt, så er jeg faktisk positivt overrasket over hvor godt resultatet er, da gameplayet er blevet forbedret, især i forhold til angrebsspillet.

Uden at bevæge sig for langt bort fra seriens DNA, gav sidst års spil mulighed for hurtigere omstillinger på den sidste tredjedel. Og det er endnu mere åbenlyst her. Spillerne du kontrollerer føles hurtigere i forhold til deres reaktioner og bevægelser, hvilket vil gavne alle driblekongerne derude.

Bolden bevæger sig også en smule hurtigere, og der er større assistance til afleveringerne. I sidste års spil skulle der ikke meget til, før man missede nøgleafleveringer, hvilket gjorde spillet mere realistisk, men også til tider frustrerende. Derfor er nemmere afleveringer en velkommen tilføjelse, om end det næppe vil falde i alles smag.

Alle disse justeringer i angrebet, gør livet sværere for forsvarsspillerne, og et aggressivt pres vil ofte være en farlig strategi. Heldigvis har vi bemærket, at mængden af AI-fejl i forsvaret er blevet kraftigt reduceret, især når det kommer til at sende høje bolde i dybden.

eFootball PES 2021eFootball PES 2021

Forsvarene kan også i højere grad regne med at målmændene en gang imellem giver en hånd med, hvilket ellers altid har været et problem for serien, også i dens storhedstid. Mændene mellem stængerne virker mere opmærksomme end nogensinde før, om end jeg må indrømme, at jeg kun spillede med de allerbedste (Neuer, Alisson, Ter Stegen, og min personlige favorit, franske Steve Mandanda fra Olympique Marseille)

Noget andet, spillets community ofte har brokket sig over, er mængden af kollisioner spillerne imellem. I løbet af de nogen og fyrre kampe jeg har spillet de sidste par dage, noterede jeg mig færre kollisioner, end jeg var vant til fra PES 2020, især i kampe mod virkeligt gode spillere (jeg spillede ikke meget mod spillets AI).

Når det er sagt, så er der også mange elementer, der er blevet ladt uberørte, såsom frispark og straffespark, der er fuldstændigt som før. Og mere overordnet har de heller ikke lavet ændringer til skuddene, der allerede havde en god fornemmelse med et realistisk svæv i luften
.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det præcist samme indhold
Der er ikke grund til at kigge længe på spillets game modes. Den mest interessante, myClub (Konamis udgave af Ultimate Team), er, som man kunne forvente, blevet opdateret med de seneste transfers og ændringer i stats.

Master League ligner sig selv og indeholder alle forbedringerne fra sidste år. Der er også stadig Become a Legend, hvor du træder i fodboldstøvler på din egen spiller, og Matchday (en ikke synderlig populær online-mode introduceret sidste år). Udvikleren har ikke ændret noget ved disse modes.

Euro 2020 blev tilføjet spillet PES 2020 sidste år, og vil endnu engang være inkluderet (nu på disken), og vi krydser fingre for, at turneringen rent faktisk finder sted næste sommer. Det er nu engang en speciel følelse at se ens landshold blive kronet som europamestre.

Slutteligt er menuer meget lig dem i sidste års udgave, og du må vente til at bolden ruller, før du kan se en ændret visuel præsentation; det opdaterede PES er uden tvivl mere poleret end dets forgænger.

eFootball PES 2021
eFootball PES 2021eFootball PES 2021

Slutresultatet
Med denne sæsonopdatering er eFootball PES 2021 stadig en solid og realistisk fodboldsimulator. Når man ser på andre sportstitler, og hvad de tilbyder af opdateringer, er det lige før, Konami kunne have solgt dette spil til fuld pris. Hvor opdateringen mangler en smule på indholdssiden, så trækker gameplayet i den anden retning med en række små justeringer, der gør spillet mere relevant end nogensinde.

Nu håber jeg bare, at de nye tilføjelser ikke gemmer på uforudsete faldgruber i spillets AI; det har man desværre set før... Jeg vil opdatere anmeldelsen, hvis jeg støder på noget beskæmmende.

eFootball PES 2021eFootball PES 2021eFootball PES 2021eFootball PES 2021

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Mere poleret gameplay, forbederinger til angrebsspillet, nemmere afleveringer, så realistisk, som det kan blive.
-
Ikke nyt indhold, ingen version til de nye konsoller.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

eFootball PES 2021Score

eFootball PES 2021

ANMELDELSE. Skrevet af Islem Sharouda

Da Konami besluttede at levere en sæsonopdatering fremfor et helt nyt spil, besluttede vi, at se nærmere på hvad det indebar.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.