Dansk
anmeldelser
Mafia: Definitive Edition

Mafia: Definitive Edition

Hangar 13 prøver én gang til med Mafia-serien, og denne gang genskaber de det originale spil. Har de mere held i sprøjten nu?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det har ikke været helt let at være Hangar 13 de sidste par år. Jo, Mafia III endte med at sælge adskillige millioner eksemplarer, men det fik ikke helt den universelle kritiske applaus med, som studiet måske både havde håbet, og havde brug for, for at cementere sig selv som et nyt studie på linje med den anden store Take-Two-samarbejdspartner, der også laver store åbne spil om kriminal imperier - I ved vist godt hvem jeg taler om. Efterfølgende, hvis man skal tro Jason Schreier, blev en række prototyper skudt ned, og kampmoralen var samlet set lav. Det hjalp ikke ligefrem at Mafia II: Definitive Edition var en noget halvhjertet affære som vi kvitterede et 6-tal til i vores anmeldelse.

Sagt uden omsvøb, Hangar 13 har brug for en sejr, og et komplet remake af det originale Mafia synes faktisk ikke at være noget skidt sted at starte. Når alt kommer til alt, så er det trods alt dette første kapitel der bredt anses for at være det bedste, det var det spil der blev rost for banebrydende design, spændende gameplay-mæssig frihed og et tungt fokus på realisme som virkelig, om ikke andet på daværende tidspunkt, var innovativt for sin tid. Så at bringe dette spil tilbage for at minde alle om hvad serien kan, og samtidig samle kreative kræfter med en gedigen succes, det er da win-win, ikke?

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive Edition

Og vi kan lige så godt få det af vejen her til at starte med, om ikke andet bare for kontekstens skyld, nej, det her er ikke en win-win for Hangar 13, og desværre forholder det sig også sådan, at man ikke kan lade være med at føle, at muligheden for at give os en ny, ambitiøs udgave af en elsket klassiker er en kende forspildt. Det betyder dog ikke at spillet er dårligt, langt fra.

Så før vi kan bevæge os videre, og gå lidt mere i dybden, så lad os lige opsummere hvad der er nyt her. Strukturen forbliver først og fremmest den samme. Missioner, rækkefølge, basale mekanikker, og forholdet mellem den åbne verden og den lineære missionsstruktur er identisk med det gamle spil. Det er altså, på mange måder, stadig Mafia, og kan ikke som sådan sammenlignes med eksempelvis Final Fantasy VII: Remake, der går langt mere ambitiøst til værks i forhold til det... ja, forhold som det skal have med det materiale det er baseret på.

Men alt er naturligvis ikke bare ved det gamle, det her er jo et remake, og ikke et remaster, og den distinktion er virkelig afgørende. Det betyder først og fremmest, at spillet er konstrueret fra bunden af i Hangar 13's Illusion Engine, som også var det fundament Mafia III blev bygget på. Nej, der er vist ingen der husker det tredje spil i serien som værende et spil med et bundsolidt teknisk fundament, heller ej spytter den grafik ud som er direkte bjergtagende, men det giver dog et spil der ligner noget fra 2020, snarere end en antik, der er blevet poleret op med spyt og knofedt.

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive Edition

Så ny, opdateret grafik, moderne fysik og mere realistiske ansigtsanimationer. Så langt så godt. Ikke bare det, hele soundtracket er blevet optaget på ny med et anderledes cast, og disse skuespillere har også optaget nye motion capture-scener. Ligeledes er soundtracket blevet restaureret, og fremstår nu mere realistisk, og dybere. Størstedelen af arbejdet er dog gået på at redesigne byen, Lost Heaven, og det involverede et dybdegående studie af amerikanske storbyer i 20'erne og 30'erne, og som resultat er distrikterne mere distinkte, og selve arkitekturen afspejler nu disse forskelle.
Nye stemmer, nye scener, ny by, ny poleret grafik og fysik - ikke dårligt, vel? Og man mærker efter bare få øjeblikke, at ambitionsniveauet nu alligevel har været tilpas højt til at man let kan kalde Mafia: Definitive Edition for et gedigent "remake", og det er første skridt på vejen mod succes.

Så hvordan er det? Jo, det er helt fint, og der er uden tvivl øjeblikke hvor dette remake formår den svære kombination af at indfange og fremvise den originale oplevelses ånd, samtidig med at man kan mærke at oplevelsen bringes fremad, og fremstår tilpas moderne. Det er præcis hvad et solidt remake skal kunne, men det er ikke foruden knaster, at Hangar 13 har genskabt det originale Mafia, og nogle af disse knaster er ret... ja, alvorlige.

Først og fremmest er der ikke tale om noget helt gnidningsfrit ægteskab mellem Mafia III's grafikmotor, og det originale Mafia-spils underliggende struktur. Præcis ligesom i Mafia III bevæger Tommy Angelo sig på ret upræcis vis, og både det at bevæge sig fra A til B, at glide ind og ud af dække, og særligt at navigere relativt begrænsede fysiske områder, såsom dækket på en dampbåd, trange korridorer eller molerne i byens havn, viser hvor upræcis styringen er. Selvom det så sandelig ikke er alle der er lige glade for Red Dead Redemption 2's fokus på tyngde og vægt, så er det netop det som Mafia: Definitive Edition mangler, og man er aldrig i tvivl om at man skubber en digital avatar fremad, snarere end at man faktisk er Tommy, og det er en skam.

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive Edition

Ydermere, og det her er nok den mest afgørende, og kontroversielle anke. Det er enormt ærgerligt, at Hangar 13 har brugt så meget tid på at redesigne Lost Heaven, når der stort set intet er at foretage sig i den. Jo, jeg er godt klar over, at det originale Mafia brugte byen som en slags kontekst, at der ikke rigtig var tale om en åben verden, men snarere et bredt 3D-kanvas, som gav liv til den lineære historie og missionsstruktur. Ligesom L.A. Noire, og i virkeligheden Mafia II, så er Mafia nemlig en ret lineær fortælling, og det gør som sådan heller ikke noget, men man føler konstant et behov for at udforske byen yderligere, og måske sågar behovet for at have en grund til at udforske den, men det giver spillet dig aldrig. Netop her havde det måske været en god idé at bryde lidt med originalens rammer, ikke nødvendigvis for at fylde spillet med kedeligt fedt, men at introducere en række valgfrie "crime lords" man kunne nedkæmpe, butikker at røve, eller måske bare muligheden for at tage ud at købe tøj? I spillet har du ingen penge, så det koster dig hverken noget at tanke op med benzin, eller at blive stoppet af politiet. Din tilknytning til den fysiske verden du lever i er så tyndbenet, at det er svært at føle noget som helst incitament til at udforske den, udover den vej som historien tager dig igennem. Et remake bør adressere sådan noget som det her, det er hele pointen.

Heldigvis er Mafia: Definitive Edition bundsolid underholdning, hvis man så glemmer den forspildte mulighed, der er den åbne verden, og behandler det som en lineær fortælling. Selvom skyderierne, biljagterne og de lange køreture imellem diverse destinationer ikke er ligefrem er innovative, så er der også en slags "if it ain't broke"-ånd over det, og takket være det lineære design føles hver mission relativt forskellig fra de resterende. Der er dog begrænsninger her, såsom at der er omtrent 10 våben i alt i hele spillet, og efter man allerede har stiftet bekendtskab med den M1 Garand-lignende riffel, Tommy Gun-maskingeværet og en shotgun, jamen så er der ikke rigtig mere, overhovedet. Jeg anbefaler desuden at spille på Classic Difficulty, der skruer op for politiets bevågenhed om lovovertrædelser, og forhindrer dig i at vide hvor fjenderne er på spillets mini map. Det giver spillet lidt mere af den tyngde det har brug for, og giver om ikke andet politiet en eller anden form for funktion. Dog kan du selve vende og dreje på stort set samtlige af spillets parametre, lige fra hvor strikse politiet skal være, til om du vil køre med manuelt gear.

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive Edition

Fra mission til mission på Classic Difficulty, så er spillet slet ikke noget dårligt action-eventyr, og selvom historien i sig selv ikke er nogen unik perle, det var den heller ikke dengang, men den fortælles dog på relativ effektiv vis, og takket være acceptabel grafik, tilforladeligt stemmeskuespil og direkte sublim musik, så bygger du langsomt en forbindelse til de mennesker du støder på. Og der er da desuden nok pomp og pragt i selve missionerne til at underholdningsværdien sikres.

Desuden er der en iboende værdi i at det er så tilfredsstillende at køre i spillet. Hangar 13 har alligevel formået at bibeholde tyngde i periodens køretøjer, samtidig med at man føler at man lige akkurat kan manøvrere nok til at hægte sig fast på den bil man jager. Men altså, det leder os egentlig bare tilbage til klagen med den åbne verden, for hvorfor køre rundt, hvis ikke der er noget at køre hen til?

Men hvis man ønskede sig mere, hvis man ønskede sig at dette var Mafia 2.0, en genskabt, moderniseret udgave af alle de aspekter der gjorde originalen ikonisk for sin tid, i ny indpakning, og med nyt indhold, så er det ikke hvad du får her. Du får en relativt direkte genskabelse af originalen, konstrueret med nye aktiver i en ny grafikmotor, og ikke meget mere. Jeg ville ønske der var mere, det gør jeg virkelig, men det er der ikke. Det er ærgerligt. Hangar 13 har brug for en sejr, men vi må tilsyneladende vente lidt endnu. Spillet her er ikke fuldstændig inkompetent, faktisk er det ganske underholdende, men jeg ville sådan ønske at der var mere jeg kunne sige om det end det.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fine missioner, acceptabel historie, storslået originalt score, solid bilfysik, flot verden.
-
Fuldstændig tom verden, upræcis styring, tekniske fejl hist og her.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.