Dansk
anmeldelser
Baldur's Gate III

Baldur's Gate III - Early Access Anmeldelse

Det længeventede CRPG er landet i early access.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

På trods af Baldur's Gate IIIs væld af historier, karaktere og kampe, så er det ikke færdigt endnu. Det er i early acces, og det betyder også. at du skal læse følgende, som en vurdering af om det er værd at dykke ned i spillet nu, eller om du bør vente til spillet er færdigt.

Spillet starter med at skabe en karakter. Enten én som du selv skaber, eller én der har fuldt formet baggrundshistorie, som vi har set det tidligere fra udviklerne i Larian Studios i det mesterlige Divinity: Original Sin 2. Vi har indtil videre seks forskellige klasser at vælge i mellem - med seks flere på vej.

Hver klasse har deres særegne egenskaber, det samme gælder for de otte forskellige racer. Fuldstændig ligesom i Dungeons and Dragons rollespillet, som serien er bygget på. Hver race og klase har selvfølgelig også sub-kategorier og alt sammen har indvirkning på, hvordan du bliver mødt af den omgivende verden.

Det er fra start helt tydeligt, at der er grundlag for en enorm dybde, og Larian Studios har igen ikke været bange for at give spillerne en enorm mængde valg. Igennem mine forskellige gennemspilninger af de indledende kapitler, kan jeg se, at jeg får forskellige informationer fra andre karakterer afhængig af, hvilken baggrund jeg har.

Baldur's Gate III

Baldur's Gate har - som tidligere nævnt - sine rødder i pen-and-paper rollespil, og der er da også decideret terningslag på skærmen, som du skal rulle, når visse samtaler og scener er i gang. Jeg er ret vild med dette tydelige nik til D&D-kildematerialet, selvom jeg også får koldsved og post-traumatisk stres fra XCOM, når jeg sidder og håber, at jeg ikke fejler et skill-check, som jeg ellers har gode odds for at klare.

Valgene er mange og konsekvenserne følger trop. Hvem du ender med at slå ihjel eller hjælpe, får langtrækkende konsekvenser. Det er den slags dybde, som mange RPGer prøver at leve op til, men sjældent kan levere på i den grad, som Larian Studios formår at gøre det.

Jeg sætter virkelig også pris på præsentationen. Hvis vi ser bort fra early acces elementerne med manglende animationer og kamera bugs hist og her, så ser det virkelig fantastisk ud. Udviklerne har virkelig arbejdet hårdt for at få karakterne til at fremstå skarpe og detaljerede, ansigtsanimationerne sidder i skabet, selv i dette upolerede stadie er det op til par med et spil som The Witcher III, når det kommer til at skabe empati med karakterne på skærmen. Jeg må sige, at jeg allerede er imponeret, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Verden, du befinder dig i, er også imponerende, og lidt af en opgradering i forhold til den lidt mere stiliserede verden i Divinity-spillene. Verden er stor og indviklet - på den gode måde. Der er en masse forskellige højder og små afkroge, hvor du kan gå på opdagelse. Der er nogle virkelig veludførte lyseffekter rundt omkring. Når du står på toppen af en mindre bakke og kigger ned mod skovstierne, der bugter sig og munder ud i en lille sø med et vandslot, kan du ikke andet end at være imponeret over graden af omtanke, der er blevet lagt i designet af denne verden. Det føles som om, at det er blevet håndlavet af skaberne fremfor tilfældigt genereret.

Baldur's Gate III

Det er blevet debatteret blandt fans, hvorvidt at Baldur's Gate III kommer i mål med deres tur-baserede kampsystem. De gamle Baldur's Gate spil havde kampe i real tid, hvor du kunne pause for at instruere dine magiske kæmpere i, hvad de skulle gøre næste gang. Larian Studios er dog gået væk fra dette, for at indføre et tur-baseret system, som vi kender det fra deres Divinity-serie. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved hvert system, men jeg har i hvert fald intet imod det turbaserede system.

Kampene er tilfredstilende. Og de forskellige klasser og racer spiller sammen på kryds og tværs og kan udfylde forskellige vigtige roller. Det vigtigste ved kampsystemet er nok dets evne til at lade dig improvisere. Udover forskellige angreb, magier og lignende, har du også fysiske aktioner, du kan foretage. Simple ting som at hoppe, kaste med ting eller skubbe til ting.

Eksempelvis sad jeg fast i en kamp med Dror Ragzlin og dennes lokale lakajer. Efter at have fejlet i flere omgange, kom jeg på, at jeg kunne skubbe ham ned fra den høj, vi stod på. Og ganske rigtigt. Jeg skubbede ham, han faldt ned i afgrunden - og ja, døde. Ja, måske gik jeg glip af lidt af det dejlige loot han uden tvivl bar rundt på sig, men til gengæld fik det mig igennem en virkelig udfordrende kamp ved at improvisere på stedet, og det var forfærdeligt tilfredsstillende.

Er der så overhovedet nogen bagside af medaljen. Ja, ganske vist. Et af de mest omfattende problemer, jeg har haft indtil videre - udover bugs - er, hvor meget hejs, du skal igennem for at foretage selv de mest simple handlinger. Nogle handler om, hvordan du navigere og har kontrol over din gruppe. I de gamle Baldur's Gate-spil valgte du simpelthen bare, hvilken karakter du gerne vil bevæge, ved enten at trykke på karakteren eller trække en boks over den. I denne udgave skal alle karakterne i gruppen sidde sammen og følge den valgte leder af gruppen.

Dette gruppesystem er også irriterende, når du for eksempel vil sælge alle dine guldmønter, så skal du ind og sælge, hvad hver af karakterne i dit party har samlet af guldmønter på vejen. Det kan måske virke som petitesser, men det bliver dog langtrukkent at gå igennem alle de menuer, så jeg håber virkelig, at Larian Studios får strammet denne del op.

Baldur's Gate III

Er det så værd at spille allerede i dag? Det er et af de mest interessante rollespil, jeg har spillet siden Pillars of Eternity, men - som jeg har nævnt det før - det er ikke et færdigbagt produkt. I spillets nuværende tilstand, vil jeg nok ikke anbefale det til andre end de helt store fans, der ikke kan styre deres nysgerrighed.

Til det er bugs'ne simpelthen for invasive. Spillet har crashet flere gange for mig, og jeg har tabt hele fremgangen fra en lang bosskamp, den slags oplevelser er svære at anbefale, selvom det er en virkelig spændende titel.

Vi ved endnu ikke, hvordan stierne vil sno sig for Larian Studios udgave af Baldur's Gate, men en ting er sikkert; potentialet er enormt. Hvis de får fikset et par fejl i designet og får luget godt ud i diverse bugs, så har vi altså at gøre med et rollespil, der er et af de bedre i de seneste par år. Kun tiden vil vise, om vi faktisk ender med et decideret mesterværk, når Baldur's Gate III komme rud af early acces.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Valg og konsekvenser, præsentation, kampsystem
-
Gruppe styring, for meget menu-hejs, spilødelæggende bugs
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.