Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Immortals: Fenyx Rising

Immortals: Fenyx Rising

Vi har svævet gennem skyerne i Immortals: Fenyx Rising, men når vi himlen, eller lider Ubisofts open world-eventyr samme skæbne som den stakkels Ikaros?

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ
HQ

På trods af deres forudsigelighed, så har Ubisoft det med engang imellem at hive en kanin op af hatten. I 2014 lancerede de det glimrende platformer-RPG Child of Light, og i begyndelsen af 00'erne satte de gang i en række nye IP'er, der siden er blevet ikoniske serier. Spørgsmålet er derfor - er deres nyeste IP, Immortals: Fenyx Rising, en frisk start for virksomheden, eller der der blot tale om endnu en inkarnation af deres nuværende open world formular?

Immortals: Fenyx Rising udsprang af udvikleren Ubisoft Quebecs forrige spil, Assassin's Creed Odyssey. Vi befinder os igen i det antikke Grækenland, men hvor Odyssey lånte en side eller to fra de gamle legender, stjæler man denne gang hele biblioteket. Dette er en verden som taget fra siderne af Homer og Vergil. Hvor mennesker før levede, regerer nu store kykloper, harpyer og andre sagndyr, og du kommer i løbet af spillet til at kæmpe mod dem alle - mange gange skal det tilføjes.

Immortals: Fenyx Rising

Du spiller som Fenyx, en ung historiefortæller og nogle gange væbner i sin broders hær (du kan spille som en mandlig eller kvindelige karakter, og jeg valgte den kvindelige, da jeg foretrak hendes stemmeskuespil), der returnerer fra et slag i en båd. Under en storm synker skibet, og Fenyx skyller i land på the Golden Isle, en billedskøn ø fyldt med lige dele undere og farer. Hun erfarer hurtigt, at hendes broder og de andre soldater er blevet forvandlet til sten, og under den glimrende prolog lærer du, hvem der har skylden - den onde titan Typhon.

Typhon er flygtet fra Tartarus' dyb og har sluppet monstrene fra dybet fri. Ikke nok med det så har han også forvandlet alle dødelige til sten, gjort guderne til parodier på sig selv ved at fjerne deres essens, og endda forvandlet de sagnomspundne helte som Achilleus og Odysseus til sine personlige lakajer. Det er op til dig at bringe guderne tilbage til deres gamle jeg, forene Olympen og endeligt sende Typhon tilbage i det brændende dyb.

Der er nogle interessante twist mod slutningen, og det er ret sjovt at hjælpe de modløse guder som Afrodite, der er blevet forvandlet til et æbletræ, og den hidsige krigsgud Ares, der nu er en kujonagtig hane. Men i sig selv er historien ikke noget særligt. Hvad der løfter den, er dog den glimrende humor. Hele dit eventyr er fortalt af Zeus og Prometheus, der kommer med sarkastiske kommentarer til dine heltegerninger, og den ekstremt selvcentrerede Zeus stjæler virkeligt showet. Dette er ikke en voldelig græsk tragedie, som vi er vant til at se i spil som God of War, men i stedet en satire fyldt med selvironi. Engang imellem er tonen endda en smule vovet, og voksne spillere vil sikkert kunne sætte pris på de mange hentydninger og referencer til de antikke myter, mens at børnene vil kunne grine af de sjove karakterer og underlige situationer. Det er sjældent spil fungerer på begge planer og spillets forfattere fortjener en masse ros, selvom humoren bliver lidt ensformig til sidst.

Immortals: Fenyx Rising

Som tak for din hjælp har guderne og de antikke sagnhelte efterladt dig en række smarte værktøjer, som du alle finder undervejs i spillets prolog. Daedalus' vinger lader dig dobbelt hoppe og senere glide gennem luften. Achilleus sværd og Atalantas økse fungerer som henholdsvis let og tungt angreb, mens Odysseus bue giver en smule variation med angreb fra distancen. Kampsystemet er generelt flydende og nogle fine visuelle effekter giver det hele en smule flair. Min personlige favorit er dødsstødet, der sender monstrene på en voldsom himmelfart med tilført røg for ekstra komisk effekt. Selvom verden er varieret med mange forskellige miljøer, så forbliver fjenderne desværre for det meste ens. Allerhøjst skifter de farve eller vokser i størrelse, men deres angrebsmønstre udvikler sig ikke. Undervejs vil du nok blive en smule træt af at bekæmpe de samme vildsvin, harpyer og levende døde soldater igen og igen.

Det andet store gameplay element udover kamp er puzzles. Og her er variationen heldigvis langt bedre. Du vil støde på puzzles i både den åbne verden og i de huler, der fungerer som Zelda-lignende kældre fyldt med diverse fælder og forhindringer. Med en række få, solide elementer har spillets designere formået at skabe puzzles, der får dig til at klø dig i hovedbunden, men aldrig rive håret ud i frustration. Du kommer til at skubbe til bolde, træde på trykfølsomme plader, skyde pile på kontakter og så videre. Det er set før, men spillet formår altid at overraske med nye kombinationer af familiære elementer. Hvad der fungerer bedst ved de mange puzzles er, at de aldrig standser flowet. Du skal stadig hoppe rundt og bevæge dig for at løse dem. De længste huler vil tage dig omkring en time at gennemføre, men her kan du kan altid stoppe undervejs og senere genoptage ekspeditionen, hvis du savner friheden fra den åbne verden.

Udover slåskampe og hovedbrud kommer du også til at bruge tiden på at udforske. Den åbne verden i Immortals: Fenyx Rising er en nydelse at udforske med Daedelus' vinger, men i starten er det ikke nemt at komme langt, da ens stamina er begrænset, og mange gange indledningsvis led jeg samme skæbne som den berømte opfinders søn, da jeg styrtede til jorden, efter at være løbet tør for energi midt i luften (du kan faktisk godt glide uskadt til jorden uden stamina, men det vidste jeg ikke i starten). Ja, ligesom i The Legend of Zelda: Breath of the Wild er stamina nødvendigt for enhver aktion som klatring, hop eller brugen af specielle egenskaber, og systemet fungerer glimrende, da du løbende får mere mobilitet, som du opgraderer din udholdenhed, uden at du på noget tidspunkt får så meget frihed, at spillet bliver ren Just Cause.

Immortals: Fenyx Rising

Og du får lyst til at udforske, for verdenen i Fenyx Rising er utroligt indbydende. Antikke templer dækket af vegetation, detaljerede statuer, veldesignede monstre, der både virker frygtindgydende og en smule nuttede - den artistiske side er meget imponerende. Tæt på ser enkelte teksturer en smule, ja, antikke ud, med manglende detaljer, men i betragtning af at dette spil skal køre på en lang række platforme herunder Nintendo Switch, så brokker jeg mig ikke. Spillets stemmeskuespil er i øvrigt glimrende, og hvor musikken ikke ligefrem var mindeværdig, så understøttede den dog handlingen på effektiv vis.

Spillet ser dog allerbedst ud, når du betragter det langt borte fra. Store statuer tårner sig op i horisonten, og når du har nået toppen, kan du se hele den majestætiske ø med dens mange undere. Du kan herefter skue mod horisonten for at markere interessante lokationer på dit kort. Det er tydeligvis er et forsøg fra Ubisofts side på, at få dig til at blive en større del af spillets univers, men det fungerer ikke helt perfekt. Kortet er fyldt med ikoner, og hvor det meste sideindhold er sjovt og simpelt, såsom at skyde pile gennem ringe, bekæmpe en boss eller race mod uret mod et fjernt mål, så føles det lidt for ofte som et offline MMO.

Immortals: Fenyx Rising

Ja, dette er i høj grad et Ubisoft spil, og på nogle områder fungerer strukturen ikke helt. Alt hvad du gør belønnes på den ene eller anden vis. Det kan være med et nyt stykke udstyr eller en af spillets mange, mange valutaer. Jeg talte i alt syv forskellige rubiner, juveler eller mønter, du kan bruge til at opgradere dine liv, potions, våben og så videre. Dette gør spillet til lidt for meget en grind, men det største problem er hvordan du låser op for færdigheder med de begrænsede ressourcer. I et RPG er det meget normalt, at man specialiserer sig i en enkelt spillestil, men i et action-eventyr som dette er variation nøglen, og da du kun har råd til at opgradere et enkelt våben af gangen (med mindre du grinder voldsomt igennem), bliver du ofte låst fast i en specifik spillestil. Men selvom du havde ressourcer nok, er der desværre heller ikke specielt mange kampfærdigheder eller kombinationer at låse op for.

I begyndelsen kombinerede jeg undvigelsesmanøvrer med veltimede parringer, vekslede mine hurtige sværdslag med et vældigt øksehug og skød pile til højre og venstre. Mod slutningen satte jeg udelukkende min lid til mit trofaste sværd, som jeg havde næsten fuldt opgraderet, brugte blot et enkelt kraftigt special angreb, og havde fuldstændigt droppet at blokere angreb, da jeg havde brugt ressourcerne på at opgradere mit rullefald. Det kunne ligne et set-up for mikrotransaktioner, men Ubisoft har forsikret om, at den online store, der ikke var tilgængelig under anmeldelse perioden, udelukkende indeholder kosmetiske genstande. De kommer dog ikke uden om, at hele brugerfladen for opgraderinger i høj grad ligner noget fra et free-to-play mobilspil, hvilket er en smule ærgerligt.

En sidste ting der er ved at bemærke er, at spillet kører overraskende godt. Jeg spillede på en Xbox One X og ikke nok med at loading tiderne var korte (hvilket jeg kan forestille mig må være endnu bedre på next-gen hardware), så oplevede jeg ikke en eneste bug eller markant glitch i løbet af min 25 timers lange gennemspilning. Ikke en! Der er visse grafiske glitches, som assets der loader en smule sent ind i mellemsekvenser, men det er ikke specielt bemærkelsesværdigt. Den eneste forklaring på dette tekniske mirakel må være, at Ubisoft havde faktiske guder involveret i spillets produktion.

Immortals: Fenyx Rising

Selvom det ikke er perfekt, så er Immortals: Fenyx Rising et glimrende spil. Det er en af de titler, jeg kan forestille mig, er sjov for hele familien at spille. Børnene kan grine af den megen falden på halen-komik og hygge sig med det simple kampsystem, mens at forældrene virkeligt kan føle sig kloge ved at forstå alle (eller nogle af) de mytologiske referencer og assistere med de mere komplicerede puzzles. Spillet fortjener stor ros for at opnå denne svære balance, og jeg kan ikke anbefale det nok til familier, der leder efter noget sjovt at spille sammen udover LEGO-spillene.

På den anden side vil rutinerede gamere nok finde visse mangler i dette spil. Måden opgraderinger fungerer på holder dig en smule tilbage, og det samlede gameplay er en kende til den simple side. Men stadigvæk. Hvis du har bare en moderat interesse i græsk mytologi og endnu ikke er kørt død i den klassiske Ubisoft formular, så får du altså meget glæde ud af denne morsomme pakke. Du skal bare ikke forvente noget, du ikke har set andetsteds før.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Sjov historiefortælling. Solidt kampsystem. Fremragende puzzles. Visuelt imponerede verden, der er sjov at udforske. Ingen nævneværdige tekniske problemer.
-
Mange fjender er blot reskins. Måden man opgraderer evner, begrænser dig til en enkelt spillestil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

9
Immortals: Fenyx RisingScore

Immortals: Fenyx Rising

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Vi har svævet gennem skyerne i Immortals: Fenyx Rising, men når vi himlen, eller lider Ubisofts open world-eventyr samme skæbne som den stakkels Ikaros?



Indlæser mere indhold