Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Control

Vi anmelder Control: Ultimate Edition på PS5 og Xbox Series X

Remedys sci-fi mysterie har fået en opdatering til de nyeste platforme, så er det værd at spille igen?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Control tog os på lidt af en rutsjebanetur da det udkom tilbage i august 2019, og som vi skrev i vores anmeldelse, så var det fyldt til renden med vilde sekvenser, tilfredsstillende gameplay og spændende historiefortælling. Selve hovedspillet blev derefter fulgt op af to udvidelser, nemlig The Foundation og AWE, og selvom vi faktisk endte med at blive en smule skuffede over begge udvidelser, så var de stadig solide undskyldninger for at dykke hovedkuls ned i Jesse Fadens skæve og bizarre verden endnu en gang. Og nu hvor vi taler om undskyldninger, så er der endnu en her, da Remedy har udgivet en dedikeret PS5- og Xbox Series X/S-version af Control, som er blevet døbt Ultimate Edition.

I forhold til ren og skær indhold, så taler vi altså om den samme Control: Ultimate Edition-pakke der udkom til PC, PS4, Xbox One og Nintendo Switch, en pakke der består af hovedspillet samt begge udvidelser. Den store attraktion her er de forbedringer der tillader spillet at drage teknisk fordel af de ekstra hestekræfter i PlayStation 5 og Xbox Series X (det er noget ganske andet for Xbox Series S, men det vender vi tilbage til). Vi taler her om en version af spillet der er langt mere flydende, smuk og engagerende end PS4- og Xbox One-versionerne.

Control
ControlControl

Dengang på de nu forældede platforme dykkede billedhastigheden ofte under de 30fps, som resulterede i en ret haltende oplevelse. På PlayStation 5 og Xbox Series X (og Series S) kan du vælge mellem Performance Mode, der lader dig spille i 60fps, eller i Graphics Mode hvor du får Ray-Tracing og låst 30fps. Det er, alene, en signifikant forbedring, særligt i Performance Mode, hvor du kan nyde Control med netop den dynamik, den hastighed, som nærmest er usammenlignelig med den vi fik serveret i 2019. Mellem de to modes er det uden tvivl Performance der imponerer mest, og den vi spillede med det meste af tiden.

Men taget i betragtning at langt de fleste konsolspillere har været vant til 30fps i mange, mange år frem til nu, så er det muligt at nyde Control: Ultimate Edition præcis sådan, og hvis du gør det, så kan du samtidig opleve implementeringen af Ray-Tracing. Rent praktisk betyder at du får mere realistiske reflektioner og skygger i spillets verden, og særligt spejle og glas får en helt anden dimension. Tager man selve mængden af refleksive overflader i spillets verden i betragtning, så er der tale om en signifikant forbedring af detaljegraden i dine omgivelser, men når det så er sagt så anbefaler vi fortsat den flydende Performance Mode, som i stedet bruger reflektioner og skygger baseret på SSR og SSAO, som dog fungerer fint.

Forbedringerne stopper ikke der, da der også er sket en ret kraftig forøgelse i opløsningen. På Xbox One kører spillet eksempelvis i 720p, og på PS4 kører det i 900p. På både PS5 og Xbox Series X kører spillet i 1440p (på Series S afvikles det i 900p ved 60fps uden Ray-Tracing som alt i alt er lidt skuffende). Med andre ord fordobler Xbox Series X-konsollen opløsningen og billedhastigheden sammenlignet med sin forgænger, og er altså ret imponerende.

Control
ControlControl

Det skal desuden siges at der er specifikke PS5-orienterede forbedringer og features her. Control: Ultimate Edition understøtter nemlig DualSense-controllerens haptiske feedback og adaptive triggers, såvel som PS5-brugerfladens Cards, der giver en hints om diverse puslespil. Det er dog ikke noget der gør en massiv forskel i forhold til Xbox Series X-versionen - overhovedet.

Før vi lukker af vil vi lige pointere noget om Control: Ultimate Edition-prissætningen. Umiddelbart lyder €39.99 ret fair i forhold til hvor meget der reelt set inkluderes i prisen (og det tilbydes sågar gratis til alle PlayStation Plus-abonnenter i februar. Det er desuden muligt at overgå fra PS4 til Xbox One, og fra PlayStation 5 til Xbox Series X og Series S igennem Ultimate Edition, men det gælder ikke for selve hovedspillet på egen hånd. Til sidst er det altså umuligt at få sin fremgang, og sine save-filer, med over fra de forrige generationers konsol, så du starter altså fra bunden af på PS5 og Xbox Series.

Vi er ikke fans af nogle af de beslutninger Remedy har taget i forhold til Controls opgradering til de nyeste platforme, og deres kommunikation omkring det her emne har også været manglende, men hvis vi kort sætter det til side, så er det her stadig et fantastisk spil med to fine udvidelser, der har fået en betragtelig teknisk opgradering sammenlignet med de to forrige versioner.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
At kunne spille i 60fps er fantastisk, storslåede visuelle forbedringer, inkluderer begge udvidelser, god pris.
-
Vi forventede mere af udvidelserne, gratis opgradering til next-gen gælder ikke for hovedspillet, Series S-versionen skuffer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Der var en form for nostalgi, da jeg spillede Control, det seneste spil fra de finske mestre Remedy Entertainment. Et spil, hvis eksistens ikke er... 8/10

Relaterede tekster

ControlScore

Control

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Remedy vender tilbage, og denne gang på flere platforme også. Har Control været ventetiden værd?



Indlæser mere indhold