Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Werewolf: The Apocalypse - Earthblood

Werewolf: The Apocalypse - Earthblood

Ulven kommer! Men er Cyanides stealth/brawler tiden værd, eller bør man løbe skrigende bort?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Den muskuløse mand sniger sig om bag vagten. Griber fat i nakken og klemmer livet ud af ham med samme naturlighed, som åbnede han en dåseøl. Inden den anden vagt når at blinke, forvandler manden sig til en ulv og glider igennem en luftskakt. Det er næsten for nemt. Men så bliver ulven spottet. Vagten begynder at råbe ind i sin walkie talkie. Game over? Nej. Game on! Vreden tager over, og i et splitsekund forvandles det lille pelsede kræ til en gigantisk varulv. Kaos følger, og korridoren bliver til en slagtehal.

Hvis du var en af dem, der altid rendte rundt som en varulv i The Elder Scrolls V: Skyrim, eller elskede The Wolf Among Us, så bør du læse med her. Franske Cyanide har med actionrollespillet Werewolf: The Apocalypse - Earthblood forsøgt at skabe den ultimative varulvefantasi, og det er de, på trods af nogle åbenlyse mangler, faktisk sluppet ret godt fra.

Werewolf: The Apocalypse - Earthblood

Spillet er sat i pen-and-paper rollespilsuniverset World of Darkness, der har fået lidt af en renæssance i spilindustrien på det seneste med det længe ventede Vampire: The Masquerade 2 i horisonten. Werewolf: The Apocalypse-serien er kendt for sit fokus på natur, miljø og forurening, og det mærker man allerede i spillets åbningsekvens. Her introduceres vi for energifirmaet Endron, der reklamerer med deres grønne teknologi, samtidig med de rydder skove og forgifter floder i jagten på profit. Du spiller som varulven Cahal, der sammen med sin klan forsøger at bringe Endron i knæ. Det kræver, at du infiltrerer deres baser, hacker deres systemer og løfter sløret for deres mørke hemmeligheder.

Alle Endrons faciliteter er massivt bevogtede, så Cahal har umiddelbart oddsene imod sig. Du kan snige dig rundt og tage vagterne ud en efter en blandt andet med hjælp fra en praktisk armbrøst med begrænset ammunition, men dit sande trumfkort ligger i dit indre bæst. Med et enkelt knaptryk forvandler Cahal sig til en ulv, der med sine hurtige potter nemmere kan liste sig forbi fjenderne. Som ulven kan du også drage fordel af, at Endron nok har planetens bedste indeklima. Udluftningskanaler snor sig på kryds og tværs af de mange rum, og du kan dermed nå frem til computerterminaler, der aktiverer forsvarssystemer, eller andre hemmelige områder med brugbare genstande. Du kan dog ikke flytte på lig, hverken som ulv eller mand, så du skal tænke dig ekstra godt om, når du sender en fjende til de evige jagtmarker.

Det er alt sammen meget typisk for genren, og selvom mekanikkerne er simple, så er de også tilfredsstillende. Fjenderne står ofte enten i grupper eller patruljerer langs faste ruter. Men der er altid lige en lille åbning i deres bevægelsesmønstre, du kan udnytte til at tage de mest problematiske vagter ud og derefter lade de resterende falde som dominobrikker. Men selvfølgelig vil du til tider blive opdaget. I mange stealthspil fører dette til en øjeblikkelig genstart eller et frustrerende og kluntet kampsystem. Her er det dog, Cahal selv der bliver sur. Faktisk så rasende, at han forvandler sig til en blodtørstig varulv, kaldet en Crinos, og ikke genvinder sin menneskelige skikkelse, før alle fjenderne er forvandlet til blodige rester.

Werewolf: The Apocalypse - EarthbloodWerewolf: The Apocalypse - Earthblood

Denne del er et hack' slash-spil, der ligesom stealthdelen er simpel men velfungerende. Du kan skifte mellem to forskellige positurer: en adræt og en stærk. I den adrætte skader du mindre, men kan lettere undvige angreb og opbygger hurtigere vrede. Vreden bruger du til en række drabelige specialangreb eller til at hele dig selv. De fleste fjender gør ikke meget modstand, men du møder dog nogle hårdføre af slagsen undervejs blandt andet andre varulve. Kampsystemet kan ikke måle sig med de bedste i genren. Men det er hurtigt, og særligt den konstante vekslen mellem de to positurer skaber dynamik og fart. Og så er det hele ekstremt destruktivt. Stort set alle elementer kan destrueres, og fjenderne pumper med blod, så hele det før så sterile fabriksmiljø bliver hurtigt smurt fuldstændigt overmalet i blod. Herligt brutalt!

De to spildele går glimrende i tråd, da der aldrig er tale om en enten-eller fremgang. Når du kommer til et velbevogtet rum, behøver du ikke straks at gå i kødet på fjenderne. Det kan sagtens betale sig at nedlægge en vagt eller to først, også selvom det virker uoverkommeligt at komme forbi dem alle. At nedlægge vagterne opbygger nemlig din vrede, hvilket giver dig bedre kort på hånden, når infernoet bryder løs. Eller du kan sabotere de porte, som forstærkningerne ankommer igennem, så de bliver nemmere at besejre i en eventuel kamp. På den måde minder det lidt om Arkham-serien, omend du desværre ikke har helt samme taktiske muligheder som den gode Batman.

Werewolf: The Apocalypse - Earthblood

Udviklerne har lovet omkring 10-12 timers gameplay, og det passer meget godt. Du skal dog ikke forvente at kunne klemme meget mere underholdning ud af spillet. De få (og meget simple) sidemissioner, spillet indeholder, får du adgang til i henholdsvis en fortryllet skov i staten Washington og et ørkenlandskab i Nevada, der fungerer som spillets hub-områder. Du finder altså ikke det åbne level design, vi kender fra eksempelvis Deus Ex og Dishonored med sideobjektiver og mange forskellige fremgangsmåder i de enkelte niveauer.

Det skal dog siges, at selvom rollespilelementerne er noget tilbagetrukne, så bliver de anvendt på kløgtig vis. Et par gange i spillet skal du eksempelvis gå undercover og infiltrere fjendtlige installationer. Her vil du i samtaler med fjendtlige karakterer blive stillet en række spørgsmål, som du skal besvare korrekt, for at vise du passer ind. Svarene får du ved at lytte til andre NPC'ers samtaler, og det var positivt at se denne normale baggrundsstøj pludselig træde i forgrunden.

Du har også mulighed for at forme din spillestil ved at investere i opgraderinger. Du kan for eksempel opgradere dine pile, så de kan sætte kameraer ud af spillet, eller du kan lære nye, brutale angreb, hvis du vil fokusere på kamp. Hver eneste opgradering giver en ny evne eller en mærkbar opgradering, så du kommer ikke til at spilde tiden på at overveje, om du hellere vil have 1% mere styrke eller liv.

Werewolf: The Apocalypse - EarthbloodWerewolf: The Apocalypse - Earthblood

Cyanides forrige spil, Call of Cthulhu, var lidt tyndt på gameplay, men havde til gengæld en stemningsfuld præsentation og en medrivende historie. Werewolf: The Apocalypse - Earthblood vender dette på hovedet, for desværre er spillets historie og dets karakterer en anelse skuffende. Endron er så absurd onde, og din gruppe af økoterrorister/aktivister er så (selv)retfærdige, at det hele bliver svært at tage seriøst. Jo, spillets univers har en forklaring. Endrons topchefer er besatte af The Wyrm, en destruktiv primal ånd, der truer Gaias balance. Men pseudo-shamanistisk mumble jumble kan altså ikke gøre det op for mere nuanceret historiefortælling. Spillet forsøger også at tematisere, hvorvidt du kan tillade dig at anvende brutale midler for en retfærdig sag. Men i sidste ende har det ikke nogen narrative konsekvenser, hvorvidt du giver efter for vreden eller kravler rundt i dydens smalle udluftningskanaler.

Historien bliver heller ikke hjulpet af, at præsentationen er overraskende sløj. Cahal har som hovedperson en detaljeret karaktermodel, men alle øvrige karakterer, selv de mest fremtrædende, virker som om de endnu ikke har forladt den syvende (måske endda sjette) konsolgeneration. Stemmeskuespillet er såmænd kompetent nok, men det falder desværre fuldstændigt igennem, når der kræves bare den mindste smule emotion. Det ville også være rart med lidt mere variation i de kedelige fabrikshaller og kontorgange - indretningsarkitekter har Endron i hvert fald ikke spildt mange penge på. I det mindste er soundtracket ganske udmærket med hård heavy metal musik til de voldelige kampscener og afdæmpede stemningsfulde melodier i hub-områderne.

Werewolf: The Apocalypse - Earthblood overrasker dog i sidste ende positivt. De forskellige gameplay-dele går hånd i hånd, og udvikleren har formået at få rigtigt meget ud af selve varulvpræmissen. Mange spil har bedre historier, skarpere gameplay og mere udpenslede rollespilselementer. Ufatteligt mange spil har bedre grafisk præsentation. Men kun ganske få spil formår at kombinere de enkelte elementer i en så underholdende pakke. Det er lidt som en vellavet B-film. Spillet har ingen ret til at være så godt, men formår alligevel at underholde mere end mange store AAA-spil. Så længe du ved, hvad du går ind til, er der meget at komme efter her.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Simpelt og underholdende gameplay. Stealth og hack n' slash blandes på glimrende vis. Blodige kampe.
-
Historien har svært ved at ramme tonen. Stemmeskuespil- og karaktermodeller lader meget tilbage at ønske.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.