Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Super Mario 3D World + Bowser's Fury

Super Mario 3D World + Bowser's Fury

Endnu et glemt Wii U-spil bliver introduceret på Switch, og denne her titel har vi faktisk savnet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Som de fleste allerede har bemærket, er Switchens mangelfulde kartotek langsomt ved at blive reddet af oversete titler fra Wii U'en. Mario 3D World er den nyeste tilføjelse til en lang række af genudgivelser til undsætning, men denne gang er der heldigvis ikke blot tale om endnu en remaster. Oveni det originale spil inkluderes nemlig en separat game mode kaldet Bowser's Fury, der på mange måder minder om fanfavoritten Mario Odyssey.

Eftersom Wii U'en ikke blev revet væk fra hylderne (af andre end de hardcore Nintendo-fans), er Mario 3D World for de fleste endnu en ny titel. Og selvom det teknisk set kan udledes af titlen, får den således lige en introduktion. 3D World er en klassisk bane-baseret titel, med den ekstra tilføjelse af en ekstra bevægelsesdimension. Det er muligt at spille fire spillere ad gangen, hvilket medfører en stor mængde kaos men potentielt endnu mere underholdning.

Udover opdateret grafik, er der en del nye funktioner at finde, hvor bl.a. online multiplayer er en af dem. Og det er en ret fin tilføjelse, der er overraskende let at tilgå, særligt taget Nintendos infamøse onlinebesvær taget i betragtning. Desværre er dette ikke spillets største appel, eftersom det kun er spilleren, der hoster banen, der kommer videre med sin progression, hvilket reducerer relevansen heraf markant. Derudover er der en masse QOL-tilføjelser, der ophæver oplevelsen til nye højder, fra den originale udgivelse fra 2013. De forskellige karakterer, Mario, Luigi, Toad og Princess Peach har eksempelvis fået deres unikke evner gradvist forstærket (Luigi hopper som vanligt højere, Toad er hurtigere og Peach svæver længere), hvilket tilføjer en anelse mere variation, om end ikke i nogen bemærkelsesmæssig grad. Noget der er mere interessant, er ifm. Captain Toad, der er tilbage i titlen, der første gang bød ham velkommen. Men denne gang er det ikke blot spiller 1, der får fornøjelsen af at spille som udforskeren, men alle fire.

Super Mario 3D World + Bowser's Fury
Super Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's Fury

På samme måde, som Odyssey var en videreudvikling af Mario 64s frie bevægelse og store verden, synes 3D World at være en naturlig opdatering af det originale Mario Bros.' gameplay. De færre bevægelsesmuligheder betyder ligeledes, at banerne på mange måder er mere præcist designet, med tydeligt intenderede ruter, der opfordrer til optimering og nærmest tigger om, at man påbegynder sin speedrun-karriere. Men kommer man direkte fra Mario Odyssey, kan det i første omgang føles begrænsende at vende tilbage til en mere fastlåst skabelon, hvis mekanismer på flere måder minder om de gamle håndholdte spil fra 90'erne. Banerne er for det meste ensrettede og der er ikke på samme måde plads til improvisering og udforskning som de større titlers frie momentum. Men kombinerer man disse begrænsninger og minimalistiske level design med et fastlåst kamera, går det simple gamplay simpelthen op i en højere enhed. Med kameraet placeret i en fast synsvinkel, medfører tilføjelsen af den ekstra dimension muligheden for at udforske hemmelige rum og skjulte bonusser off-screen, hvilket er en af spillets største forcer. Der er utroligt meget ekstra indhold, der kun opnås ved at spille banerne igennem flere gange og udforske hver en afkrog. Og med de charmerende baner, er dette rent faktisk noget man ofte har lyst til.

Men udover 3D World indeholder spillet som nævnt også en separat game mode, kaldet Bowser's Fury, som er den første nye titel siden Mario Odyssey. Denne er tilgængelig fra du starter spillet: du behøver ikke at gennemføre 3D World for at kunne tilgå Bowser's Fury, den er allerede er tilgængelig fra startskærmen. Man kan således frit vælge mellem de to forskellige spil og skifte som man ønsker frem og tilbage, hvis man skulle gå død i det ene. På mange måder er Bowser's Fury en blanding mellem 3D World og Odyssey; man får den åbne verden fra sidstnævnte, mens styringen foregår på samme måde som 3D World. Det føles således som en naturlig udvidelse at hoppe mellem de to spil, uden man skal til at tilvænne sig en ny måde at bevæge sig på. Dette medfører naturligvis lig 3D World, at der igen er en stor fokus på at være i en kattepyjamas, men omgivelserne i Bowser's Fury føles både anderledes og interessante at interagere med, så det er ikke det store minus man ellers kunne frygte. Kostumet er også med til at skrue hastigheden en tand op, hvilket bestemt er en værdsat funktion, sat overfor de manglende udfordringer, man efterhånden forbinder med en moderne Mario-titel.

Super Mario 3D World + Bowser's Fury
Super Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's Fury

Bowser's Fury er desværre ikke så langt (er man hurtig, kan man nå det på lidt under tre timer), men heldigvis indeholder det en del collectibles, der mere end fordobler spiltiden. Verdenen består af en masse øer, hvis tema varierer og charmerer præcis i samme grad som man forventer fra et Mariospil. Den første ø er eksempelvis fyldt med katte, hvor alt fra buske til fugle har katteører. Det er derfor let at blive betaget af Bowser's Fury visuelle aspekt, hvis kvalitet afgjort er på niveau med 3D World. Derudover tilbyder det kommende spil endnu en enorm tiltrækning i form af kaiju-Bowser, som man udfordrer ved at tænde lyset i fyrtårn. For det er selvfølgelig logisk, at den store onde dinosaur hader lys, og det er derfor Marios opgave at pege dem alle mod det forvoksede firben. Gør man dette vokser Mario i størrelse til en kæmpe SSJ-kat, og det er muligt at få genudøve sin favorit kaiju kamp. Som jeg skriver dette, kan jeg godt se, at det lyder en anelse absurd, men mens man spiller, er man i stor grad underholdt, og det føles afgjort som et frisk pust til en efterhånden velkendt formular.

Udover disse bosskampe, tilføjer Bowser også en stor grad af uforudsigelighed i verden. En gang i mellem starter det nemlig spontant med at regne, hvilket signalerer et kommende angreb fra Bowser. Efter regnen bringer mørke skyer til himlen, begynder ildkugler at falde fra himlen, hvilket midlertidigt skruer sværhedsgraden en tand op. Selvom disse segmenter er en anelse korte, er det interessant, hvordan det tvinger en til at interagere med verden på anden vis, og der er tilmed områder, der kun er tilgængelige, mens Bowsers regn falder. Regnen kan sammenlignes med Zelda: Breath of the Wilds blodmåne, hvor de døde fjender vender tilbage. I Bowser's Fury, inkluderer dette, at venlige NPC'er bliver fjendtlige og nye platforme falder fra himlen. Generelt er spillet bare mere udfordrende og sjovere mens Bowser er på skærmen.

For det meste er verden smuk og svær ikke at nyde, hvor mange af områderne ligner noget, der kunne være taget ud af Odysseys fantastiske fortælling. Desværre er den åbne verden med til at begrænse det visuelle, der ofte bliver en smule hård i kanten, særligt hvis man forsøger at kigge ud i distancen efter Cat Shines. Cat Shines er naturligvis de nye stjerner, hvis navn evt. kan genkendes fra Super Mario Sunshine. Dette er dog ikke den eneste reference hertil, eftersom man ikke spiller alene i Bowser's Fury. Man er er akkompagneret af Bowser Jr., der tilmed har medbragt sin pensel fra førnævnte spil. Han er bekymret for sin far, der opfører sig skørt siden han blev stor, og hjælper med at klare fjender. Det er også her, spiller 2 har sin mulighed for at deltage på rejsen. Men spiller man alene, kan man justere, hvor stor en hjælp han skal bidrage med. Det er en fin tilføjelse, der bestemt også er med til at få spillet til at virke mere interessant end endnu en generisk Mario-klon.

Super Mario 3D World + Bowser's Fury
Super Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's FurySuper Mario 3D World + Bowser's Fury

Gameplaymæssigt er spillet som nævnt velkendt fra den tidligere udgivelse, og man vænner sig hurtigt til bevægelse i den tredje dimension. Det kan dog de første par baner føles som om man glider en del. Dette er dog i stor grad en tilvænning, og højst sandsynligt kun et problem, hvis man er storforbruger af andre platformspil med mere kompleks styring.

Alt i alt er det vanskeligt ikke at have det sjovt med Mario 3D Worlds veldesignede korte baner særligt, hvis man ikke har spillet den originale udgivelse i mange år. Som enhver god remaster inkluderer 2021-udgivelsen en mere glidende og hurtig spiloplevelse, hvilket medfører, at timerne hurtigt forsvinder uden man opdager det. Der er ikke mange nye konkrete tilføjelser udover de sædvanlige QOL-forbedringer man ser i remasters, men elskede man originalen, er dette ikke det værste køb man kan gøre sig. Derudover får man et nyt originalt Mario spil, hvilket kommer alt for sjældent med oveni. På trods af dennes korte spiltid er det alligevel en fed oplevelse, specielt, hvis man har en completionist gemt indeni sig. Mario 3D World + Bowser's Fury er tilgængeligt fra d. 12. februar, hvor det hjælper med at lappe Switchens manglende indhold.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Bowser's Fury er underholdende, tidsløst og flot design, banerne er af høj kvalitet, masser af samleobjekter.
-
Sværhedsgraden er en kende lav, Bowser's Fury er lidt kort, online multiplayer synes lidt irrelevant.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.