Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Paradise Lost

Paradise Lost

Tag et dyk ned i et alternativt univers, hvor nazisterne udviklede atomvåben og bombede Europa synder og sammen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Forestil jer en verden hvor USA forholdte sig neutralt under Anden Verdenskrig, og krigen endte med at fortsætte i 20 år mere for så at ende med et stort atomisk brag, da Tyskland bombede hele den europæiske verden. Dét er præmissen for PolyAmorous' seneste spil Paradise Lost, som er navnebror med John Miltons' klassiske episke digterværk. En verden, hvor hele Europa er dækket af en atomvinter, og menneskeheden har været nødt til at overleve i gigantiske bunkere, og ikke har set jordens overflade i årevis. Et interessant og spændende præmis, synes I ikke? Nu må vi se hvordan Paradise Lost håndterer denne post-apokalyptiske verden.

Paradise Lost

Præmissen, og spillet, som er sat i dette alternative univers, er en blanding af Bioshocks og Wolfenstein's verden, og møder indiehittet Gone Home's gameplay. Paradise Lost sætter dig i protagonisten Szymon's sko i 1980, mange år efter atomvinteren startede, og efter en personlig tragedie søger han svar i en forladt nazi-undergrundsbunker i det østlige Europa. Szymon er en ung dreng, og er vokset op efter krigen sluttede, og har levet isoleret med sin mor, men er nu alene. Igennem spillets forløb, går Szymon gennem de fem stadier af sorg i hans søgen efter svar, som hver repræsenterer et nyt kapitel i nazi-bunkeren.

Det eneste Szymon - og spilleren - har at gå på er et billede af Szymon's mor ved siden af en mand foran bunkerens logo, og det er op til spilleren at navigere igennem dette forladte nazi-paradis, som er fyldt med Anden Verdenskrigs referencer, breve og notater, der forbinder omgivelserne med de begivenheder, som ledte op til hvor spilleren er i dag. Der er altså ikke meget eksposition at hente, medmindre spilleren selv er nysgerrig og undersøger hver en afkrog af den gigantiske bunker for at finde de mange breve og sedler af tyske officerer og civile, som er med til at udbygge Paradise Lost's alternative univers.

Paradise Lost

Efter noget tid i denne forladte - og ærligt talt en smule uhyggelige - nazi-bunker, indser Szymon, at han bliver iagttaget og ikke er alene. Igennem et højttalersystem får han kontakt med Ewa, som er fanget i et kontrolrum i bunkeren og holder øje med ham, og de to ensomme sjæle skal nu samarbejde for at finde svar til Szymon og få Ewa ud af kontrolrummet. Interaktionen mellem de to unge mennesker er kernen bag Paradise Lost, og det er gennem deres dialog at spillets univers bliver forklaret, og Ewa guider Szymon gennem resterne af nazisternes bunker.

Der er masser af historiefortælling gennem omgivelserne til de nysgerrige spillere, og jeg vil ærlig talt sige, at det næsten er et krav at vende hver en sten for at få mest ud af historien, da der ikke er meget kød på selve historien ellers. Det er helt sikkert omgivelserne og denne uhyggelige spøgelsesby af en bunker, som er spillets rigtige hovedkarakter, og selvom Szymon og Ewa's forhold skal være i centrum for eventyret, så er det til tider en smule fladt og tamt.

Dét skyldes i høj grad nogle stemme-skuespilpræstationer fra de to hovedkarakterer, som ikke leverer spot-on. Begge stemmer har en tyk østlig-europæisk accent, og det virker til at skuespillernes hovedsprog ikke er engelsk, og flere af replikkerne føles flade, direkte dårligt leverede eller har en skæv timing. Desværre findes der heller ikke nogen mulighed for at ændre sproget til eksempelvis polsk med engelske undertekster, hvilket jeg er sikker på ville have gjort oplevelsen en hel del mere indlevende og troværdig. Det er lidt synd, når det er Ewa og Szymons forhold som skal være hele hjertet af Paradise Losts fortælling.

Paradise LostParadise Lost

Hvis man kigger lidt på gameplay'et, så nævnte jeg tidligere, at spillets gameplay var ligesom indiehittet Gone Home. Det er fordi Paradise Lost ikke rigtig har nogle gameplay mekanikker ud over at gå, åbne døre og skuffer, og samle ting op. Der er ikke nogle udfordringer eller puzzles, og det hele er egentlig bare en walking-simulator, som skal tage dig fra punkt A til punkt B, og fortælle en historie samtidig. Jeg har ikke noget problem med walking-simulators, og titler som Gone Home, eller Everybody's Gone to the Rapture kan da også være exceptionelle, men Paradise Lost fejler desværre en hel del, selv i at være en walking-simulator.

Paradise Lost er nok den langsomste walking-simulator jeg nogensinde har spillet, og har ikke rigtig nogen funktion, som gør at man bevæger sig hurtigere. Der er en enkelt knap, som gør at man bevæger sig lidt hurtigere, men det er marginalt med måske 5% stigning i fart, og Szymon bevæger sig simpelthen ulideligt langsomt, og for et spil som skubber spilleren til at udforske hver en afkrog af hver ny sektion, så blev det uhyre frustrerende i sidste ende at bevæge sig med fart som selv en snegl ville grine af, og det får mig til at overveje, hvorvidt udviklerne bevidst har gjort Szymon så langsomt for at forlænge spiltiden.

Der er dog ét gameplay-element, som er meget spøjst, og jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg synes det er godt, eller ligegyldigt. For en gang imellem støder man ind i nogle terminaler, som fungerer som en slag 'sorte bokse', og man oplever de begivenheder der er sket i bunkeren op til nuet gennem en tekst dialog og computerens system. Du får eksempelvis et indblik i en revolution imod de tyske officerer, og spilleren får muligheden for at beslutte hvordan bunkerens A.I har opført sig i bestemte situationer. Spilleren har altså muligheden for at ændre fortiden, og være med til at forme nutiden. Idéen bag mekanikken er rigtig god, og der er meget potentiale, men Paradise Lost indfrier desværre intet af det. I min gennemspilning var jeg slet ikke engang klar over hvad jeg havde påvirket i nutiden, og mekanikken endte med at være ligegyldig, også selvom den potentielt kunne have været meget mere interessant. Måske hvis man spillede Paradise Lost igennem endnu en gang ville man opleve effekten af terminalerne, men ellers tak.

Paradise Lost

Det er også lidt temaet for Paradise Lost - et potentiale som er tabt. For potentialet er der helt bestemt; potentialet for en interessant alternativ nazi-verden, men den ender med at være tom og kun fyldt ud af endeløse breve og korrespondancer mellem den tidligere befolkning; potentialet for en rørende historie mellem to ensomme sjæle i en post-apokalyptisk verden, men karaktererne ender med at være flade, kedelige og dårligt performede; potentialet for en interessant og unik historie, men den er desværre forudsigelig og genbrugt; og sidst men ikke mindst potentialet for et medrivende spil, men det ender med at være en walking-simulator i sneglefart, som ikke har andet godt kørende for sig end det interessante alternative univers og nazi-omgivelserne.

Ja, jeg er tydeligvis ikke så begejstret for min tid med Paradise Lost, men det er ikke fordi spillet var direkte dårligt, det er mest fordi jeg blev decideret skuffet. Spillet endte med at skuffe mig utrolig meget, da Paradise Lost ellers udviste så stort potentiale. Fra starten af var jeg ret begejstret især baseret på spillets interessante trailere, men jeg indså hurtigt at Paradise Lost er lige så tomt og overfladisk, som den tomme nazist-bunker du alt for langsomt bevæger dig igennem.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Paradise Lost
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Spændende univers, og interessant præmis
-
En alt for langsom walking-simulator, som ikke opfylder sig store potentiale
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Paradise LostScore

Paradise Lost

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

Tag et dyk ned i et alternativt univers, hvor nazisterne udviklede atomvåben og bombede Europa synder og sammen.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.