Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Total War: Rome Remastered

Total War: Rome Remastered

Feral Interactive giver os en tilfredsstillende opdatering af en klassiker.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det originale Total War: Rome er ikke ligefrem nyt, faktisk skal vi tilbage til oktober 2004, så over 16.5 år. Og det er meget når vi snakker computerspil, og det er vigtigt at huske.

Det man hurtigt glemmer er bare, at selvom det her spil har små 17 år på bagen, så er mange det de gameplay features vi også har i dag der stadigvæk, faktisk har det endda features der kun er i få moderne titler i serien (gud, hvor har jeg savnet at kunne bytte byer med allierede) og at kompleksiteten i mange ting var langt højere end i dag, det gælder både for diplomati og handel. Til gengæld er selve brugerfladen nu blevet opdateret lidt, det er blevet pænere og mere overskueligt i min optik.

Creative Assembly har altid været generøse i forhold til deres fans, og jeg ser personligt den her remaster som fanservice mere end noget andet. Der er i øvrigt også fuld mod support, og selv hvis man ikke i forvejen inkluderer de to udvidelser, somcAlexander og Barbarian Invasion, ja så gør det ikke noget, man får det med alligevel. Lidt som CA's gode vane med at lave Free-LC, så er jeg imponeret over at man rent faktisk tænker på kunderne. Fik jeg nævnt at der er halv pris den første måned hvis du ejer originalen? Herudover så er spillet så gammelt at det er fra en tid hvor CA udelukkende lavede spil til Windows, det bliver der nu rettet op på, og der er dedikerede udgaver til Linux og Mac. Sådan. Det betyder også at der rent faktisk også nu er mulighed for cross-platform multiplayer.

Total War: Rome Remastered
Total War: Rome RemasteredTotal War: Rome RemasteredTotal War: Rome Remastered

Som titlen antyder, så omhandler spillet det romerske imperium, og spillet start i 270 f.kr, hvor man leder en af tre store romerske familier, og ikke mindst dets hære. Der kunne i det oprindelige spil lukkes op for flere faktioner løbende, men 16 flere spilbare er tilføjet, og giver i alt 38. Det betyder ikke at alle er ultra-super unikke som man kender det fra CA's Warhammer-serie, men der er faktisk overraskende stor variation af tropper, især for sådan et gammel spil.

Og det er ikke det eneste der ikke bare er remaster, men små forbedringer. Det er primært funktionelle ting, bekvemmelige tiltag så at sige, hvor jeg særligt må fremhæve kameraet og især muligheden for at bruge det frit, og den del er fuldt på niveau med moderne Total War-spil. Herudover er der kommet et minimap når man er i kamp, noget jeg fuldtstændigt havde glemt man ikke havde.

Heruover har man fået en ny agenttype, købmanden, og jeg har ikke fået 100% udforsket mulighederne, men bestikkelse og muligheder for at bruge økonomisk incitament øges voldsomt, men jeg har nu altid været glad for primært at bruge diplomaten.

Men, nu er det et remaster, altså er det primært en opdatering af de grafiske ressourcer, alt kommer nu i 4K, med nye 3D-modeller og enheder, og så vigtigst, support for moderne video- og monitorformater (ja, spillet er så gammelt at moderne skærme ikke passer til det). Der er også kommet visuelle forbedringer som støv- og varmeeffekter på både kampagne- og kampbaner. Men det er altså et næsten 17 år gammelt spil, så forvent ikke detaljer på niveau med de nye spil fra CA's hånd. Men det gør det så lidt mere uhyggeligt når man ser at der ikke er langt fra det her og så til Total War: Troy rent grafisk.

Total War: Rome Remastered
Total War: Rome RemasteredTotal War: Rome Remastered

Der er kommet ændringer i skalering, ikoner og også en smule i forhold til brugerfladen. Den er mere ren og poleret, og jeg bilder mig ind at lyden også er bedre opløst, men værdien af mit lydsetup er vel også 10-15 gange hvad det var for 16-17 år siden. Men der hvor spillet stadig slår stolperne hårdt i jorden er dybden i selve spillet, som desværre også kan betyde at det er ret omstændigt og komplekst. Det er ikke for folk der ikke er til RTS, det er til de hårde fans der elsker kombinationen af kamp i realtid og så det store strategiske overblik. Men alle de små ændringer frem og tilbage gør også at man påskønner hvor langt CA var dengang, men også hvor forfinet en oplevelse det er blevet med tiden, men man kan måske godt savne det langt mere komplekse i at styre byerne og ikke mindst den indsigt man får i hvordan at hære opbygges.

Det kan så undre hvordan at man i eksempelvis Three Kingdoms har valgt at gå bort fra det rene og polerede i brugerfladen, og har valgt en kunstnerisk flot, men lettere komplekst og for mig småforvirrende måde at gøre det på. Man kan også undre sig over at CA var så gode til at lave variationer hos historisk korrekte civilisationer, og man kan jo også spille en ren historisk kampagne hvis man har lyst til det, og kan så stå forundret tilbage over de manglende variationer i flere af deres moderne udgivelser.

Spillet har med denne remaster ældet ganske godt, men som før nævnt, så er der indsigt og dybde i særligt styringen af byerne som jeg faktisk mangler i de nyere spil, særligt for hvordan at ordensniveauet er i en provins, men andet er ældet knapt så godt, og spillet er stadig ret kluntet i forhold til nyere udgaver, og særligt Warhammer-serien, hvor man eksempelvis ikke skal vente flere timer på at en hær - fuldt animeret - vender rundt på hælen og går i en anden retning (det kan man heldigvis springe over). I det hele taget er der en masse små kvalitetsforbedringer.

Total War: Rome Remastered
Total War: Rome RemasteredTotal War: Rome Remastered

Så nu hvor spillets grafik har fået en ekstremt voldsom opdatering er der helt klart en masse genspilningsværdi for gamle fans, imens at nytilkommende nok bør kigge på nyere titler. Find din hjelm og dit kastespyd, gør dig klart til endnu en gang at gøre en masse barbar-børn fædreløse, for der er et imperium der skal holdes ved lige og grænser der skal forsvares. Og kan man få noget mere land i tilgift, så er det jo bare en bonus.

Ceterum censeo Carthaginem esse delendam.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Nye muligheder, voldsomt bedre grafik,, generelle forberinger, DLC inkluderet.
-
Det er en del penge for en grafikopdatering, der kunne godt have være gjort mere.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.