Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sky: Children of the Light

Sky: Children of the Light

Udvikleren af Journey er klar med et nyt storslået eventyr. Men fungerer det med en F2P-model?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis New Age-butikker solgte spil, ville Journey Collector's Edition helt sikkert have en prominent plads ved siden af helende krystaller og selvhjælpsbøger. Den komplette samling af thatgamecompanys spil byder på næsten spirituelle rejser, uanset om du styrer vinden i Flower eller en mystiske skikkelse i Journey. Nu er udviklerens nyeste projekt Sky: Children of the Light tilgængeligt på Nintendo Switch, og spiller fanger meget af, hvad der gjorde de tidligere spil så magiske. Desværre lægger det også et nyt element til New Age-oplevelsen - muligheden for at købe sig til åndelig indsigt ved at investere i dyre, overflødige objekter, der er et kendetegn ved næsten alle spirituelle bevægelser.

HQ

Som udgangspunkt føles Sky næsten som en direkte efterfølger til Journey. Den spilbare karakter er ikke den typiske helt med raketter i støvlerne, men i stedet en gådefuld, langsommelig skikkelse, der for alvor får fart på, hvis du folder vingerne ud og svæver gennem de smukke landskaber. I luften så vel som på jorden nyder spillet stadig godt af den fremragende momentumbaserede kontrol, udvikleren har kultiveret med stor succes siden Flower. Udfordringer undervejs virker også meget bekendte. Vi kommer til at suse ned af en sandbakke, svæve gennem skyerne, aktivere kontakter for at løse (meget simple) gåder eller liste os rundt gennem dystre huler, mens mystiske væsener patruljerer dybet med deres laserblik.

Når det kommer til grafik og præsentation er spillet også en perle. Hvert område er fyldt med detaljer og finurlige konstruktioner, vinden bølger smukt gennem græsset, og de mageløse syn i horisonten er på en gang ærefrygtindgydende og ekstremt dragene. Flottest er spillet dog, når du glider gennem skyerne. Det virker til, at disse genereres i realtid, eller i det mindste har en række dynamiske effekter, der konstant skaber en levende og foranderlige oplevelse. På Switch kan vi også vælge mellem 30 og 60fps (selv i håndholdt). Det sidste er klart at foretrække, da den mere flydende bevægelse virkeligt løfter spillets bedste momenter. Et nogle gange lidt for nysgerrigt kamera (uheldige vinkler og for tætte skud) samt et par uskarpe teksturer trækker en smule ned, men det er skønhedspletter på et mesterværk. Forhåbentligt får vi også en version til PC og nye konsoller hen ad vejen.

Sky: Children of the Light

Men der er også en slange i dette paradis, og det er mikrotransaktioner. Ikke fordi de er specielt prominente - nej, du kan heldigvis sagtens nyde spillet fuldt ud uden at smide så meget som en krone i kirkebøssen, og thatGameCompany fortjener ros for dette. Problemet er desværre bare, at det mobilbaserede progressionssystem fundamentalt stækker spillets vinger.

En af de store glæder ved Journey og Flower var den frie udforskning - der lå altid en eller anden hemmelighed og ventede på de tålmodige spillere, der ikke bare skyndte sig igennem. Her er der også masser af hemmeligheder, men de er typisk låst, indtil du kommer længere i spillet. Du bliver derfor nødt til at vende tilbage senere, men det fungerer ikke som en Metroidvania, hvor du lærer nye evner, du kan bruge. Nej, din rejse er bogstaveligtalt bremset af en usynlig mur, indtil du har klare specifikke mål.

Journey og Flower var alt andet end minimalistiske. Men når deres overvæltende visuelle præsentation og storladne musik alligevel ikke blev for meget, skyldes det spillenes korte længde - man var simpelthen opslugt hele vejen. I Sky kommer du til at rejse på tværs af tid og sted og bruge utallige timer på at finde de ånder, lys, eller opgraderinger til dine vinger. Alligevel tror spillet, det er en Wagneropera. Hver eneste scene præsenteres, som om det var et storslået moment med dramatiske kameravinkler og storladne melodier, og til sidst mister man enhver indlevelse.

Sky: Children of the Light

Spillet lægger stor vægt på sociale elementer. Der kan godt opstod fine stunder, når andre spillere med nonverbal kommunikation viser dig vej til skjulte genstande udelukkende af deres gode hjerter. Men hvor møderne i Journey var glimtvise og magiske, så er Sky mere proppet end selv den værste turistfælde, og de fleste interaktioner foregår gennem kluntede menuer, der ødelægger indlevelsen. Desuden ligner alle karakter også hinanden, da de fleste tilpasningsmuligheder er gemt væk bag mikrotransaktioner. Dermed går en stor del af den personlige charme går tabt.

Sky har bestemt sine stjernestunder. Når det lykkedes fire spillere med fagter og små lysglimt at skabe fælles fodslag og åbne skjulte døre, eller når du svæver i ensom majestæt gennem skyerne, har spillet den særlige magi, vi kender fra thatgamecompany. Men meget af tiden er spillet både en smule kluntet og bestemt ikke særligt medlevende. Det flow, der har kendetegnet studiet siden deres debutspil af samme navn, bliver alt for ofte afbrudt. Men når det er sagt, så er Sky lidt ligesom et kunstmuseum med gratis adgang. Du kan helt sikkert finde mange storslåede oplevelse - bare lad være med at bruge alle pengene i souvenirbutikken.

Sky: Children of the LightSky: Children of the LightSky: Children of the Light
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Smuk præsentation. Stemningsfuldt soundtrack. Mikrotransaktioner er ikke påtrængende. Glimtvise store momenter.
-
For mange begrænsninger i din udforskning. Bombastisk præsentation bliver ineffektiv, da du skal spille de samme niveauer igen og igen. Multiplayer-elementer er kluntede og lægger en dæmper på indlevelsen. Ensformigt gameplay.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.