Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Greedfall

Greedfall: Gold Edition

Holder det nyrenoverede Greedfall her to år efter den originale lancering?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Greedfall modtog i 2019 både ris og ros, og der var vist næppe tvivl om, at det var et spil, som var fyldt med kompromiser, for at levere så storlået et rollespil, som det lille studie Spiders kunne levere. Nu, to år efter den originale lancering, får vi en Gold Edition, som drager fordel af de nye konsollers muskler, og samtidig giver os ekstra indhold i form af De Vespe Conspiracy-DLC'en. Spørgsmålet er jo så, om denne opdaterede udgave af Greedfall gør, at Teer Fradee er et besøg værd anno 2021.

HQ

For de, som ligesom jeg selv, ikke fik spillet Greedfall tilbage ved lanceringen, kan vi lige opsummere, hvad spillet egentlig er for en størrelse. Der er tale om et RPG, som på næsten alle områder vækker minder om BioWare i deres guldalder, lige omkring Mass Effect og Dragon Age. Din hovedkarakter har et mindre hold følgere, hvoraf to kan tage med dig ad gangen. Hele holdets gear kan styres, mens du også har kontrol over din hovedkarakters forskellige skills, talents og attributes. Verdenen er semi-åben, forstået på den måde at du mest af alt løber gennem forskellige miljøer, som er korridorer / stier. Altså kan du ikke gå "off the beaten path", bogstaveligt talt. Du har heller ikke nogen mount, så der er kun løb og fast travel. Greedfall er dermed virkelig en hyldest til RPG'er fra cirka 2010.

Greedfalls setting er både kontroversiel, anderledes og interessant for genren. På moralsk tvivlsom vis spiller du som en diplomat fra "kontinentet", som sammen med din fætter skal over at styre slagets gang på den nyligt koloniserede ø, Teer Fradee. Hovedpersonen De Sardet er mere specifikt "Legate from the Congregation of Merchants", en smøre du skal vænne dig til at høre hver gang De Sardet møder en ny karakter. Congregation of Merchants er en af tre fraktioner fra kontinentet, som har en by i Teer Fradee. De to andre er det fanatisk religiøse Thélemé og den stort set lige så fanatisk videnskabelige Bridge Alliance. Kulturelt lader det til at Thélemé er i det franske, mens Merchants er britisk og Bridge Alliance er mellemøstligt inspireret.

Greedfall

Man kunne sige meget om, hvordan spillet håndterer kolonisering som koncept, og det vil blive en alt for lang omgang til denne anmeldelse. Settingen er dog mere end dette, da årsagen til at du tager afsted ikke blot er kolonisering, men for at finde en kur mod en frygtelig sygdom, som rammer kontinentet, ved navn The Malichor. Kuren mistænkes at kunne findes blandt Teer Fradees indfødte, da de ikke rammes af sygdommen. De indfødte har nemlig en interessant magisk forbindelse til øen. Uden at spolere plottet, så kan man allerede forestille sig, hvordan de skrupelløse fanatikere fra Thélemé og Bridge Alliance kan gribe denne situation an, mens du som mere sympatisk diplomat skal blive gode venner med de indfødte og forstå deres kultur og ophav.

Som ovenstående forhåbentligt indikerer, så er Teer Fradee et spændende sted. Det er også fyldt med monstre og overnaturlige fænomener. Der er derfor rig grobund for at blive investeret i verdenen. Desværre, så er der fortsat en del, som forstyrrer spilleren fra for alvor at blive investeret i Greedfalls verden, både hvad angår storytelling, gameplay og præsentationen.

På storytelling-fronten, så er det største problem at dialogerne er lange, kedelige, stift skrevne og bare ikke videregiver, hvor spændende verdenen faktisk er. Fin worldbuilding er ikke nok, det kræver også troværdige dialoger, og det formår Greedfall ikke altid. Mens både sidemissionerne og hovedhistorien på papiret er fine og rummer gode idéer, så er det bare ikke særligt tit spændende skrevet. Pacing-mæssigt er historien også blandet, men dog skal spillet have ros for, at det virkelig skruer op for spændingen omkring 70% inde. Jeg kunne dog godt forestille mig, at mange giver op på halvvejen.

GreedfallGreedfall

Gameplayet lider især under, at navigationen er komplet ulogisk. Husk på, at man kun kan bevæge sig til fods. Det er i forvejen lidt irriterende, men du skal så også bevæge dig mellem forskellige miljøer, og disse er ikke særligt logisk forbundne. Lad os sige, at du skal ud og besøge nogle indfødte i et skovområde, og du er i en større by. Så vil spillet pege til udkanten af den by, du er i. Men den hurtigste vej er ikke at følge markøren dertil. I stedet skal du finde den nærmeste "camp", og i byen er det nok dit hus. I Greedfall bruger man alt, alt for meget tid på det ulogiske kort, og på at løbe fra A til B, mens man desperat prøver at finde den korteste vej, fordi det er så kedeligt at bevæge sig. Andre moderne spil løser dette med parkour, akrobatik, heste, biler, både eller andet, men Greedfall er virkelig en reminder om, hvor kedeligt det faktisk var at løbe rundt i disse rigide og statiske omgivelser.

Dette ville ikke være så slemt, hvis miljøerne havde noget mere liv. I spil som Yakuza, hvor du i princippet også "bare" løber rundt meget af tiden, er der liv overalt i det mere tætpakkede map. Derimod er Greedfall mest bygget op af statiske miljøer, hvor historien kan udfolde sig. Netop derfor føles det tit som en ørkenvandring, man er ude på.

Greedfall har egentlig et fint kampsystem. Lidt ligesom historien, så bliver det for alvor interessant længere inde. For mig klikkede kampsystemet lidt mere, da jeg begyndte at få vanvittige tohåndssværd, samt "Fury"-evnen. Fury gør, at du bliver healet, får armor og angriber vildt hurtigt, mens du zapper fra fjende til fjende. Dog er det en skam, at store dele af kampsystemet er gemt bag enten en "tactical pause" menu, eller genveje, du indstiller fra denne langsommelige menu. Eksempelvis er det at skyde med sin pistol noget du gør med en genvej på D-pad'en, og ikke en interaktiv oplevelse, hvor du sigter osv. Her kunne et weapon wheel eller et andet mere moderne system virkelig hjælpe Greedfall, fremfor dette stive og gammeldags system.

Greedfall

Præsentationen er jo der, hvor denne Gold Editions "next gen update" virkelig skulle hjælpe os. Og nu har vi lige fået sablet dele af spillet ned, så lad os starte med det positive. Jeg testede på Xbox Series X, og her kører spillet vanvittigt solidt. Mens jeg ikke har adgang til en FPS counter, så lagde jeg kun mærke til 3-4 frame drops igennem hele spillet. Ligeledes er loadetiderne rekordlave, og tager max 4 sekunder. Mens alt dette er forventet, så er det jo værd at nævne.

På den visuelle side skal udviklerne også have ros for en verden, som har mange gudesmukke lokaliteter. Jeg stoler på udtalelsen om, at spillet er i 4K, da opløsningen er mere end rigeligt detaljerig i sig selv. De mange skovområder og byer i spillet er imponerende, og især arbejdet med lyset skinner virkelig igennem (no pun intended). Spillet kan i glimt virkelig ligne et AAA-spil, når solnedgangen falder helt rigtigt over skoven.

Desværre, så lider præsentationen fortsat under flere ting. Én er alt for meget genbrug af både visuelle elementer og lyde. Eksempelvis har slottene i alle tre byer præcis samme layout, hvilket bare ikke er troværdigt. Al den genbrug gør, at mange miljøer er svære at skille fra hinanden. Det samme gør sig gældende for voice lines, hvor man igen og igen hører købmænd sige de samme lines, ligesom ens companions siger præcis det samme i hver kamp ("a bit of poison on my blade, and let's go!" er efterhånden en meme i sig selv). Animationerne i dialogerne er også fortsat ret stive, og der er få deciderede cutscenes, til at skabe mere indlevelse. Det er også tydeligt, at visse ansigter og teksturer ikke har fået så meget kærlighed, mens fx tøj og hovedkaraktererne overordnet set ser rigtig fine ud. To år efter udgivelsen er Greedfall altså stadig præcis det samme spil på disse fronter, og det ændrer Gold Edition ikke på.

GreedfallGreedfall

Den bundsolide performance gør dog, at spillet er mere flydende, end jeg havde forventet, hvilket især er vigtigt i kamp. De nye konsollers SSD'er gør også, at der i det mindste stort set ikke er nogen loadetider, hvilket gør rejsen frem og tilbage mindre irriterende. Som nævnt, så er rejsen rundt på Teer Fradee dog stadig ikke ligefrem ophidsende.

Overraskende nok, så stødte jeg ikke på særligt mange bugs i min gennemspilning, og det skal udvikleren naturligvis have ros for. Om det er fordi spillet er blevet rettet til siden release, eller fordi det aldrig har haft specielt mange bugs, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald ikke bugs, der trækker ned i Greedfall herfra.

Det er på tide at nævne den nye DLC, som lidt utraditionelt lander to år efter release. De Vespe Conspiracy kaldes officielt for en "expansion", men det er meget gavmildt at kalde det sådan. Den lille "storyline" er nemlig kortere end mange side quests i spillet, og kan overstås på ca. to timer. Historien om den grådige De Vespe-familie fra kontinentet er fin, men virker mere som en prolog til en større historie (som i hvert fald ikke er kommet endnu), end noget andet. Det skader ikke at denne historie er der, men den gør heller ikke noget særligt. Lad derfor være med at købe Gold Edtion for denne DLC, og brug heller ikke penge på DLC'en for sig selv. Den er ikke synderligt nævneværdig.

Alt i alt er Greedfall: Gold Edition et flot og til tider spændende RPG, som uden tvivl rummer en spændende verden. Det er samtidig også et spil, som i den grad har mange problemer, som hæmmer oplevelsen, fra gameplay og historie til præsentation. En next-gen opgradering hjælper på oplevelsen, men løser ikke de fundamentale problemer. Greedfall kan anbefales, hvis du tørster efter et anderledes rollespil, og ikke har noget imod den lidt gammeldags tilgang samt stive storytelling. Greedfalls next-gen version er tilgængelig på Xbox Game Pass, dog uden De Vespe DLC'en. Jeg vil 100% anbefale at benytte sig af dette, hvis man har muligheden, og skippe DLC'en, som er alt for kort til at betale for.

GreedfallGreedfallGreedfall
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Ofte flot (især brug af lys). Interessante bidder i historien. God performance. Ok kamp. Spændende verden. Fine sidemissioner.
-
Ulogisk navigation (menuer, kompas, kort). Stiv og kedelig styring. Ofte kedelig dialog. Gammeldags gameplay. Stive animationer. For meget genbrug af assets.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

GreedfallScore

Greedfall

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Spiders Studio forsøger sig med endnu et rollespil, men dette er faktisk deres hidtil bedste. Vi anmelder det spændende Greedfall.



Indlæser mere indhold