Skip to main content
Gamereactor Nyheder Anthem
Nyheder

Anthem formåede kun det halve af Mass Effect: Andromedas fysiske lancering

Anthem udkom langt om længe i fredags på PC og konsollerne efter at have tilbragt en uge forinden som Origin Access Premier-eksklusiv. Anmeldelserne er blandede for at sige det mildt, men spillet er da…
Magnus Groth-Andersen 26 februar 2019

Anthem udkom langt om længe i fredags på PC og konsollerne efter at have tilbragt en uge forinden som Origin Access Premier-eksklusiv. Anmeldelserne er blandede for at sige det mildt, men spillet er da debuteret på toppen af en række salgslister - dog er alt ikke fryd og gammen.

Som Eurogamer kan rapportere har spillet kun formået at sælge halvt så mange fysiske eksemplarer som Mass Effect: Andromeda gjorde ved sin lancering i England.

Bemærk dog at der er tale om fysiske eksemplarer udelukkende, men Mass Effect: Andromeda formåede kun selv at sælge halvdelen af hvad Mass Effect 3 præsterede i samme tidsrum, og selvom dele af dette naturligvis er overgået til det digitale, så maler det ikke just det mest positive billede af Anthem-lanceringen.

Ikke bare det, selvom Anthem formåede at trække foran både Metro Exodus og Far Cry: New Dawn, så solgt spillet færre fysiske eksemplarer end både Kingdom Hearts 3 og Resident Evil 2.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.