Skip to main content
Gamereactor Hardware AOC AGM600
Hardware

AOC AGM600

AOC leverer noget relativt billigt, og som kan mere end du umiddelbart skulle tro.
Magnus Groth-Andersen 7 november 2023

Okay, så hvis det skal være helt rigtigt, så når alle producenter på markedet står i kø for at sende deres dyreste flagskibe til test, så kan det være svært specifikt at udpege budgetvenlige alternativer. Jo, vi tænker pris ind i vores anmeldelser, men nok mere komparativt, i stedet for at direkte afsøge hvilke billige muligheder der findes for en mere budgetorienteret forbruger.

Men det slutter her. Drop din Deathadder, din Superlight, din Aimlab Asus - AOC laver virkelig, som i virkelig budgetvenlige mus, og AGM600 er et glimrende eksempel på noget af det de kan.

Okay, hvad får du, og hvad ofrer du? Den er trådet, der er "bare" 16.000 DPI i sensoren, "bare" 10 programmerbare knapper, den understøtter to onboard-profiler og bruger Kalih switches. Det er nok det fastmonterede kable der tænder mange af, for der er nubret overflade på siderne, en ergonomisk form i Logitech MX-stil, RGB-belysning, Nvidia Reflex-certificering og et løfte om 80 millioner funktionelle clicks.

Det er altså en ret potent pakke, og der er heller ikke nogen virkelig dårlige nyheder andetsteds. Jo, den vejer godt 115 gram. Det føles af meget i en verden hvor selv en Deathadder V2 x Hyperspeed (den sidste gode Deathadder) vejer 103 gram, og der er ikke noget batteri, eller anden trådløs teknologi der gør AGM600 tungere.

Men udover det bruger den Pixarts PMW3389-sensor, der er en kendt størrelse efterhånden, og den understøtter op til 1000Hz polling-rate, som selv Razer ikke kan toppe medmindre du køber en specifik, dyr dongle.

Selv kablet er ret velsammensat og flettet, selvom nogen måske vil mene at 1.8 meter er for lidt, og at et kabel der udmunder i en antikveret USB-A port ligeledes ikke er noget man vil betale noget som helst for.

Men udover det? Du kan få en AOC AGM600 for godt 375 kroner. Det er godt 20% mindre end Razer tager for en Basilisk V3, og den er nogenlunde tilsvarende i features, om ikke andet for langt de fleste.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.