AOC har alltid været kendt for at levere relativt billige skærme, men med fornuftige specifikationer, altså der man går hen hvis man kan tåle at tingene ser kedelige ud, men er funktionelle og ikke koster spidsen af en jetjager. Agon er dog lidt anderledes da det er AOC's premium-serie. Den er derfor skåret af et lidt andet stykke.
Helt basalt er det en curved 32" (31.5") monitor med VA display, 1440p-opløsning, 144Hz, LED-bagbelygning og 400 Nits lysstyrke i 16:9-format. Der er to USB 3.0-indgange, to gange HDMI og to gange displayport - dog kun 1.2. Hvorfor at man ikke bruger 1.4 er lidt underligt, særligt med tanke på at HDR typisk kræver en del ekstra data, men det er måske et spørgsmål om produktionsomkostninger. Der er også VGA, men ingen DVI-indgang - lidt mærkelig prioritering.
Skærmen kan i øvrigt monteres på væggen med et standard VESA 100x100-beslag. Så kan man også skjule bagsiden, for den er ikke køn, billige LED-paneler og en kontrastplade der også ser lidt billig ud, igen mærkeligt, for selve skærmen virker solid nok, særligt foden er meget gennemført, så er det sjovt hvordan at man har sparet de små detaljer væk. Skærmen ender i øvrigt, grundet størrelse og fod, med en vægt på over 6.5 kg. Standerens kvalitet står dog i skarp kontrast til bunden der har lys i form af et eksponeret stykke klar plast. Det er en lidt mærkværdig designbeslutning. LED'erne er ikke fuld RGB, men gengiver rød, grøn eller blå, det kunne de godt have sparet væk for min skyld.
Der er fravalgt Nvidia G-sync, og eftersom at det er en offentlig hemmelighed at sådan en licens i sig selv koster omtrent 3100 danske kroner, så giver det god mening at man ikke vil bruge det med en skærm der i sin billigste udgave står til 3.597 kroner. Til gengæld får man en lille foldbar antenne med - dette er en af de snedigste og mest brugbare hovedtelefonholdere jeg længe har set på en skærm.
I stedet har man FreeSync2, AMD's gratis alternativ, der på papiret udfører samme opgave, at påse at det enkelte billede kommer korrekt frem fra maskine til skærm, og på den måde undgå fejl, tidsforskydelser, forsinkelse og andet snavs - men er ganske gratis for producenter som AOC at implementere. Desværre virker det så også kun med AMD-grafikkort. Til gengæld kræves der ingen speciel form for tilpasning eller andet, og AMD fastholder at det kan implementeres i alle skærme med displayport 1.2 eller højere. Det er så ikke helt rigtigt, da det faktisk også virker med alle nyere HDMI-forbindelser.
FreeSync2 udmærker sig primært ved at understøtte HDR-materiale, det skal dog siges at der med 322QC2 kun tilbydes den lille HDR400-løsning, standarden går dog hele vejen til HDR1000, og inkluderer HDR600, hvor HDR400 "bare" kræver 400 cd/m2-lysstyrke, så er der yderligere krav til HDR600 og HDR1000, særligt omkring sortniveau og farvegengivelse. Men den slags koster. Men med HDR400 får man stadig 8-bit billede, global dimming, og er garanteret et minimum af sortniveau, farvekorrekthed og kontrast.
Betjeningen af skærmen sker via en lille knap under skærmen, og det er faktisk væsentligt nemmere end de sædvanlige joysticks og 117 knapper. Til gengæld er det ret ulogisk hvad der er låst, og hvad der skal ændres på når man betjener skærmen, her er manualen en nødvendighed - det er vi så ikke vant til.
1440p i 144 Hz er en fornuftig mellemvej for dem der vil have højere opløsning, men ikke vil være tvunget til at smide 10.000 kroner efter et nyt grafikkort. Størrelsen alene på skærmen er dog overvældende uanset hvad, så 1440p er næsten også minimum i den her størrelse.
Og hvad kan den så? 8-bit farvedybde er flot til det meste, men ingen tvivl om at man mangler det sidste ved film og særligt spil der er meget farverige, her kommer den sidste lysmængde også i spil, for selvom at 400 Nits er meget, så har vi så småt vænnet os til 600 her på kontoret. Farverne fremstår dog lettere matte, og der er bare ikke samme naturlighed, og fremstår heller ikke lige så levende som man havde håbet.
Vi oplevede hverken pixelfejl eller direkte lag under testen, men sammenligner man med meget dyre skærme, så er respons, sortniveau og farveægthed bare ikke det samme, det havde også været mærkeligt. Sortniveauet er ganske tilfredsstillende, men gråtoner kunne godt fremstå mere klare og rene i udtrykket.
Bruger man et Nvidia-grafikkort går man ganske vist glip af Dynamic Refresh Rate, som er bundet til AMD, men det var nu ikke fordi at billedet så pludselig blev asynkront eller laggede af den grund.
Dommen er hård, der er en del designelementer der virker malplacerede, men til prisen, og særligt med så stor en skærm, så er det svært at kritisere at der, ganske naturligt, er nogle mangler i forhold til dyrere modeller.
Vi ender på et 8-tal, for farverne og lysintensiteten mangler lidt, og designet er ikke helt gennemtænkt alle steder kombineret med LED features der reelt set bare var i vejen i hvert fald for mig, men til gengæld er sortniveu og kontrast rigtig fint, og så skal man lige huske at man altså kun har betalt lidt over 100 kroner for hver tomme af skærmen.