Skip to main content
Gamereactor Hardware Aorus RX7900XTX Elite
Hardware

Aorus RX 7900 XTX Elite

Kan man slå et RTX4090 hvis man bare tuner sit grafikkort nok?
Kim Olsen 11 februar 2023

Gigabytes hardcore gaming-serie kaldet, Aorus ,har altid leveret lidt mere ekstreme, lidt vildere og overclockede udgaver, men lige med deres Elite-serie har de taget skridtet videre på en måde der faktisk er mere end bare marketingssnak.

Det er ikke helt billigt, 10.983 kroner koster sådan en fætter, og det er "kun" cirka 1000 kroner mere end de billigste udgaver, og stadig mere end 2000 kroner mindre end mange andre. Og så koster selv det billigste RTX 4090 kort stadig 4000 kroner mere.

Der har altid været lidt irritation over at AMD har valgt ikke at konkurrere direkte med RTX 4090, men derimod lave et kort der ligger imellem det og RTX 4080, og så igen et der er på niveau med eller lige under, men dog begge væsentligt billigere end konkurrenterne.

Ligesom alle andre der det den samme RX 7900 XTX-chip der bruges, altså 24GB DDR6, 384-bit interface, og så ellers tilføjet Dual BIOS, de her indlagt RGB LED-ting i blæserne som jeg faktisk finder ret tiltrækkende, det er kombineret med en Dual BIOS-funktion der bør være standard, en massiv afstivningskøleplade på ryggen og fire års garanti.

Clocken er 210Mhz over referencekortet, og Boost er øget med 180Mhz. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder faktisk noget med næsten 10% højere frekvens.

Kølingen er ekstremt effektiv på alle måder med tre store 100 millimeter blæsere, kompositkølerør, fordampningskammer, og kuglelejer smurt med grafen. Selvom at jeg målte 49dB var det relativt lavfrekvent, og det var mere lyden af luft der blev accelereret jeg hørte end at det ligefrem var støj fra blæserne. Temperaturmæssigt idlede den på 33 grader - hvilket er meget lavt for et grafikkort, og endte ud på 61dB, hvilket bestemt ikke er galt - der er stadig plads til lidt manuel overclocking.

Strømforbruget er dog ret højt, jeg kunne ikke få lov at måle direkte, men som tommelfingerregel tager jeg 50 watt af til bundkortet, 463 watt for det hele, så med rimelig sikkerhed kan jeg sige at det er omkring 400 watt der. Om det er overclocking fra 2500Mhz tl 2680Mhz der gør det ved jeg dog ikke.

Der er, igen, Dual BIOS - hvilket er forventeligt, og en ny form for anti-sag-bracket som jeg bare ikke kan lide, men det er jo ikke Aorus' skyld. Der er så til gengæld fejl-LED'er ved strømporten, og hele printkortet har fået en omgang coating der hjælper til at beskytte imod støv, fugt og andet vi ikke kan bruge til noget.

Vi har som altid testet på en X670E-baseret AM5-platform, en 7950X CPU og 32GB DDR5 6000 RAM med alle programmer afviklet fra et PCIe 4 NVMe-drev.

3D Benchmark

  • Time Spy: 22671
  • Time Spy Extreme: 14547
  • Speed Way: 6119
  • Port Royal: 16290

Blender BMW GPU

  • 1.01.62

Heaven

  • 1080p: 6800
  • 1440p: 4353

Geekbench 5 - Compute

  • 197954 OpenCL / 193854 Vulkan

In-game: alle indstillinger til maksimalt mulige, tallene er fps

Total War: Warhammer III

  • 1080p: 200,4
  • 1440p: 147,4
  • 4K: 78,6

Red Dead Redemption 2

  • 1080p: 203,31
  • 1440p: 191,89

Dirt 5

  • 1080p: 270,5
  • 1440p: 226,7
  • 4K: 152

Igen slår det alle RTX 4090-kort vi har haft i 1080p, og slår andre i 4K, og taber med 1fps til det bedste vandkølerede RTX 4090 vi har haft forbi testbænken.

Assassin's Creed Valhalla

  • 1080p: 236
  • 1440p: 189
  • 4K: 120

Her slår kortet alle kort vi tidligere har testet, selv et væskekølet RTX 4090 i 1080p.

Far Cry 6

  • 1080p: 155
  • 1440p: 147
  • 4K: 104

Her slår Elite-kortet alle andre i både 1080p og 1440p, og slår endda en enkelt RTX 4090-variant i 4K.

Cyberpunk 2077 DLSS 3 Performance

  • 1080p: 138,18 / 205,78 uden Ray Tracing
  • 1440p: 118,92 / 200,4 uden Ray Tracing
  • 4K: 82,3 / 158,23

Under testperioden kom der AMD FSR til en række nye spil, heriblandt F1 22. I 4K gav det så 136fps, 20fps mindre end et RTX 4090 med væskekøling.

Så; Lad os kigge nærmere på det, ydelsen er meget tæt på et RTX 4090, under visse betingelser bedre, og prisen er en helt anden. Ray Tracing er væsentligt bedre end sidste generation, ikke bedre end tilsvarende RTX-kort - men det nærmer sig.

Men 10.000 kroner for et grafikkort der æder 400 watt er stadig en voldsom mængde penge - uanset at det er en flagskibsmodel - men imponerende er det uanset hvad at Aorus kan tune kortet til - under bestemte forhold - at slå et RTX 4090.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.