Skip to main content
Nyheder

APB Reloaded kommer til PS4 og Xbox One

Kan du huske MMO-spillet APB: All Points Bulletin, der havde fokus på kampene mellem kriminelle og ordenshåndhævere? Hvis ikke, så er du gået glip af et ganske fint spil fra Realtime Worlds, der med…
GR Staff Editorial Team 22 januar 2015

Kan du huske MMO-spillet APB: All Points Bulletin, der havde fokus på kampene mellem kriminelle og ordenshåndhævere? Hvis ikke, så er du gået glip af et ganske fint spil fra Realtime Worlds, der med David Jones i spidsen (GTA og Crackdown) skabte en ganske fornøjelig sandkasse.

Hvis du kan, så vil det måske glæde dig, at du kan se frem til APB Reloaded på de nye konsoller.

Deep Silver, Reloaded Games og The Workshop Entertainment annoncerede i dag, at APB Reloaded udkommer til PS4 og Xbox One som F2P. APB udkom oprindeligt på PC, hvor det havde adskillige problemer med at holde på spillerbasen, hvilket senere blev afhjulpet af nogle store ændringer i spilformularen. Nu kommer det til konsollerne som free to play-titel.

Spillere kommer til at få adgang til spillet gratis, men ifølge pressemeddelelsen kræver det et Xbox Live Gold-abonnement for at spille på Microsofts maskine, i modsætning til PS4, hvor PS Plus ikke er påkrævet til de fleste freemium-titler.

Går alt efter planen, kan der leges politi og røvere i andet kvartal af 2015.

Editorial Team Articles published under the Gamereactor byline are the work of the site's editorial team, covering news, releases and the wider industry across Gamereactor's European editions.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 1998 · 1.079 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.