Skip to main content
Gamereactor Nyheder Apex Legends
Nyheder

Apex Legends har nu en dedikeret version til PS5 og Xbox Series S/X

Med grafiske forbedringer og mulighed for 4K, 60 fps og HDR .
Jakob Hansen 29 marts 2022

Ejer man en Xbox Series S/X eller en PS5 er der nu en ekstra god grund til at give det gratis battle royale Apex Legends en chance, hvis man da ikke allerede spiller det i forvejen. Den længe ventede dedikerede version til de nyeste konsoller er nemlig nu tilgængelig, meddeler Respawn Entertainment på Twitter.

Apex Legends på de nyeste konsoller byder blandt andet på 4K, 60 fps og HDR. Spillere på Xbox Series X vil automatisk få opdateret til den nye version gennem Smart Delivery. Ejer man spillet på PS5, skal den nye version downloades gennem konsollens dashboard.

Den nye version af spillet leveres sammen med en større opdatering og en begivenhed kaldet The Warriors Collection Event. Her tilføjes der en ny arena map kaldet Drop-Off, og så vender den ældre mode 9x9 Control tilbage i en begrænset periode.

Apex Legends udkom oprindeligt til PS4, Xbox One og PC tilbage i 2019. Sidste år blev spillet udgivet på Nintendo Switch, og en separat mobilversion er også under udvikling.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.