Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Apple HomePod (2)

Vi tager temperaturen på Apples HomePod, der for nylig endelig er blevet lanceret herhjemme.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Apples HomePod-serie har været tilgængeligt på en lang række markeder i årevis, men ikke herhjemme. Grunden lader til at være at det har været sværere at gøre Siri klar til ikke bare at tage sig af relativt rudimentære opgaver på din telefon eller tablet, men at agere en slags "maître d" i dit smarte hjem. For tænk lige over det - lanceringen af HomePod herhjemme er katalysatoren til at vælge HomeKit over Google Home - det er igennem Siri, og i forlængelse HomeKit appen, at hele hjemmets funktioner tilgås, så at have en skarp stemmeassistent er hele humlen, ikke?

HQ

Jo, det er det, og via HomePod-lanceringen her i Danmark er Apple endelig klar til at gå i mere direkte tvist med Google om det smarte hjem. Derfor bliver dette også en mere indgående anmeldelse, der måske til tider vil drive lidt fra produktet, og over i HomeKit og Apple Home-appen.

Først og fremmest er HomePod en uendeligt mere tiltalende smart-højtaler end Googles output. Den er også dyrere, men det kan ses og mærkes fra første øjekast. Det lækre mesh-stof, der sidder stramt, uniformt og finurligt hele vejen rundt, er decideret luksuriøst, og særligt den hvide er nærmest komplementerende til det rum den placeres i. Desuden er strømkablet udtageligt, og er i sig selv i stof. Den vejer 2.3 kilo, står 16.8 centimeter i højden og tilpas diskret til at passe ind alle steder.

Apple Homepod (2)

Indvendig finder vi en 4" såkaldt "high-incursion" woofer, samt fem tweeters som hver har sin egen neodymium magnet. Der er en intern mikrofon, der udelukkende håndterer baskorrigering og balance, og Apples computational lydsystem, der opsnapper ubalance og udjævner når det er muligt. Den understøtter desuden Spatial Audio med Dolby Atmos, og er udstyret med fire mikrofoner, der er designet til at høre dit "Hey, Siri" lanvejsfra.

Dette er en annonce:

Rent lavpraktisk er det her en fremragende højtaler i min... optik? Nogle anmeldere har sagt at den faktisk ikke lyder så godt som den gamle HomePod, men den har jeg, af gode grunde, ikke nærstuderet, men denne version lyder decideret sublimt i de fleste situationer, uden at jeg direkte har kunne påpege en åbenlys svaghed. Der er bredde, dybde og detalje i lydbilledet, om det så er Radioavisen jeg sætter på hver morgen, Samara Joy når jeg kommer hjem eller Jungle når min kæreste og jeg lige skal hype os selv frem til koncerten d. 10 november i KB Hallen (ses vi?)

Desuden er jeg også blevet positivt overrasket over hvor robust Siri er til at genkende basale opgaver, og eksekvere rimelig øjeblikkeligt. Faktisk viste 10-15 tests tværs over en række rudimentære opgaver hjemme hos os, at Siri er lidt hurtigere end Google Assistant. Vi startede vores støvsuger, tændte og slukkede lys, fik oplysninger om vejret og satte timere, og alle gange var Siri hurtigere til at opsnappe og udføre opgaven.

Desuden er HomeKit, og Home-appen altså bare en bedre designet brugerflade end Google Home. Nej, den er nok ikke lige så funktionel, og det er nok Apples lod generelt, men eksempelvis at kunne tilgå hjemmets diverse bestanddele via en iPhones Control Panel, som let tilgås ved et drop fra øvre hjørne af skærmen, det er bare fedt. Desuden er de diverse brugerfladeelementer bare mere responsive.

Der er én ret så kritisk problematik dog for mit personlige vedkommende, og det er igangsættelsen af den egentlige aktivering af Siri. Jeg mener at jeg siger "Hey, Siri" i hvert fald tre gange per session for at aktivere, som er så mærkværdigt når nu genkendelsen af selve opgaven er så meget hurtigere, og bedre.

Dette er en annonce:
Apple Homepod (2)

Min kæreste, Klara, har langt bedre held med den første aktivering, og den kan være at det handler om at træne Siri til at lytte efter mig, men problemet er der altså i skrivende stund, og jeg ville afvente Apples plan for at rette det her til før jeg investerede. Jeg har desuden kontaktet dem med mine specifikke ankepunkter, og afventer fif hertil.

Men udover det er der alt du skal bruge her. Der er en temperatur- og fugtighedssensor, som gør at den også kan agere vagtværn imod ringe luftkvalitet. Der er hand-off til Apple Music-kunder som jeg selv, som gør at både dem der bor i hjemmet, og andre, kan placere deres telefon ved toppen af HomePod, og automatisk påbegynde afspilning øjeblikkeligt, og touch-displayet ovenpå er responsivt og smukt udført.

Den er måske lidt for dyr. 2599 for HomePod overfor HomePod Mini til 899 er lidt for stor en diskrepans i det hele taget, særligt taget i betragtning af at HomePod Mini vitterligt har alle de samme features. Men lækker det er den altså.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold