Det globale salg af smartphones går stadig stærkt i 2025 med en stigning på 3% i forhold til første kvartal sidste år. Det står nu klart, at Apple har overtaget positionen som verdens mest populære mobiltelefonproducent i årets første kvartal, hvilket er historisk for Apple og dermed skubber Samsung væk. Med en markedsandel på 19% er iPhone nu den bedst sælgende mobiltelefon, og iPhone 16e er med til at sætte skub i salget, især på det indiske og japanske marked, som er steget markant med næsten en fordobling af salget.
Det fremgår i en dybdegående rapport fra Counterpointresearch at Apple, der flere gange har måtte bytte plads med Samsung på tronen har præsteret bedre end forventet salg af netop iPhone 16e, der trods lunkne anmeldelser tydeligvis har ræsonneret med en række markeder.
Samsung stod i stedet for 18% af det globale markedet, hvilket kan skyldes den sene lancering af Samsungs Galaxy S25-serie, men som til sidst tog fart sammen med den lidt mere forbrugervenlige A-serie. Marts var Samsungs bedste måned, hvor især S25 Ultra fik et løft.
Selvom at det første kvartal har været bedre end forventet, så forventes det dog, at salget af alle mobiltelefoner vil falde i løbet af året som følge af Trumps toldsatser.