Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Apple påbegynder udrulning af Apple Intelligence features i EU fra april

Ventetiden er ikke nær så lang som først frygtet.
Magnus Groth-Andersen 29 oktober 2024

Da Apple i første omgang afslørede deres omfattende AI-funktionssuite, der går under navnet "Apple Intelligence" tidligere på året, så vidste borgere i EU-landene allerede at vi ikke ville modtage disse i første omgang. Dette skyldes en tvist imellem netop EU og Apple, og på et tidspunkt var der faktisk tvivl om hvorvidt EU-lande overhovedet ville modtage disse features.

Men virkeligheden har vist sig at være langt mindre dramatisk, og det lader til at iPhone 15 Pro, 15 Pro Max og alle iPhone 16-modeller i EU kan begynde at bruge visse Apple Intelligence features fra april og frem.

I en pressemeddelelse sendt til Gamereactor fremgår det nemlig, at udrulningen sker gradvist, men vil begynde allerede i foråret:

"Mac-brugere i EU kan bruge Apple Intelligence på amerikansk engelsk med macOS Sequoia 15.1. Fra april vil Apple Intelligence-funktioner begynde at blive rullet ud til iPhone- og iPad-brugere i EU. Det kommer til at omfatte mange af kernefunktioner i Apple Intelligence, inklusive Skriveværktøjer, Genmoji, og den nydesignede Siri med rigere sprogforståelse, ChatGPT-integration og mere."

Naturligvis kan du allerede nu bruge Apple Intelligence features ved at skifte iPhone-sprog til engelsk.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.