Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Apple Pencil Pro

Godt og vel samme pris, og masser af nye features.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det har været en kende forvirrende at benytte sig af Apples Pencil-serie i løbet af de sidste år. I kraft af at det eksisterende iPad line-up voksede sig større, og blev mere mangfoldigt, lige så blev det pludseligt svært at gennemskue hvilken Apple Pencil man burde købe, og hvilke kompromisser der var associeret med at vælge en billigere model.

Heldigvis kan "Pro"-navnet i dette enkeltstående tilfælde var ret guidende, for ejer du enten en M4-udstyret iPad Pro, eller en M2-udstyret Air (den kan ikke bruges på en M2-udstyret Pro - hvor sindssygt er det lige?), og er du seriøs omkring Pencil-brug, så er der nok features her til at retfærdiggøre en lidt højere pris.

Lad os dog starte med et ret afgørende ankepunkt. Apple har tidligere været ret gode til at skabe en øjeblikkelig distinktion imellem deres Pro- og ikke-Pro-produkter, men den er ingen steder at spore her. Den kunne sågar have været en anden farve, lidt ligesom den der tilbydes på de dyrere MacBook Pro-varianter? Men nej, den ligner decideret en almindelig Pencil, og det er kun selve teksten på siden, der afslører at der er noget i gærde.

Dette er en annonce:
Apple Pencil Pro

Når det så er sagt, så er der en række unikke features her. Den nye Squeeze-funktion er ret central, og gør at du kan klemme let om Pencil Pro, og derefter få kontekstuel information frem på din iPad. Det kan være noget så simpelt som farver, børstestørrelse eller værktøj, men man sparer både tid, og teoretisk set kan enkelte apps benytte Squeeze på den måde de tror deres brugere vil foretrække.

Der er også nu et indbygget gyroskop, der gør at Pencil Pro mere granulært kan tage højde for rotationer. Eksempelvis hvis du skal tegne en bred linje, og let roterer pennen, så vil det konkrete udseende på den givne streg tage form derefter. Dertil kommer et dobbelttryk, der ved at røre Pencil Pro blidt med pegefingeren to gange, ligeledes kan eksempelvis skifte mellem blyant og viskelæder. Og der er også en haptisk motor, der tydeligt kan indikere, om denne funktion er blevet aktiveret.

Det mærkelige er, at prisen er på godt og vel den samme, som en Apple Pencil 2. Generation koster, men som så kun kan bruges på ældre devices. 1200 kroner skal du af med, så derfor, hvis du altså har købt en nyere iPad, så får du vitterligt flere features for samme penge. Jo, du kan også bruge bare halvdelen på en Apple Pencil USB-C, men her ofrer du ret meget.

Dette er en annonce:
Apple Pencil Pro

Det ville have været bedre hvis viskelæderet sad i toppen. Det er en feature brugere har bedt om i årevis, men Apple har stædigt valgt at ignorere de her anmodninger. Overgangen til en "Pro" udgave havde været en fin undskyldning for at efterkomme ønsket, og det glimrer ved sit fravær, det må jeg sige.

Ellers er det svært at finde noget at brokke sig over, det er det virkelig. Samme penge, masser af nye features og samme trykfølsomhed, magnetisk opladning, hover-funktion og Find My-funktionalitet. Godt klaret.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold