Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Apple vil bruge $1 milliard om året på at producere biograffilm

Techgiganten forsøger at erobre Hollywood.
Jakob Hansen 24 marts 2023

Apple har langsomt øget sin indsats inden for underholdning, siden de lancerede deres streamningtjeneste Apple TV+. Teknologigiganten har i årenes løb hentet utallige stjerneskuespillere ind til at medvirke i en række film og serier, hvoraf mange af filmene endda også er blevet vist i biograferne.

På baggrund af dette vil Apple for alvor satse på biograffilm. Ifølge Bloomberg har Apple til hensigt at bruge 1 milliard dollars om året på at producere film, som også vil få premiere i biografer verden over.

Dette skridt skal tilsyneladende styrke selskabets position i Hollywood og lokke flere abonnenter til at benytte selskabets streamningtjeneste. Sandsynligvis bliver projektet sparket i gang med Martin Scorseses næste film, Killers of the Flower Moon, der har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.