Det er fredag middag og jeg er netop ankommet til Apple på Nørreport, hvor jeg snart skal overvære en præsentation af deres nyeste linje af i-apparater. Jeg bæller lidt kaffe fra den smarte frostede designerkop med Apple-logo, mens jeg venter på at det bliver min tur. Det er tid til en ny iPod shuffle, en ny nano og ganske sikkert den mest interessante Apple-gadget for gamere verden over: den nye iPod Touch.
Vi starter fra bunden med den mindste iPod, hvilket naturligvis er Shuffle-modellen. Click-controllen er tilbage, der er fem farver at vælge imellem, og man kan trykke på en af de små knapper, for at få læst navnet på det valgte nummer højt. Fikst, småt og til en pris på lige under 400 kroner for en 2GB-model med omkring 15 timers batterilevetid er det en billig afspiller.
Den næste model er naturligvis iPod nano, og her er der virkelig sket nyt. Det lille apparat der nu er nået til sjette generation, har mistet en fjerdedel af størrelsen, og er nu kvadratisk, med en størrelse på skærmen, der lige nøjagtig tillader fire typiske iPhone/iPod Touch-ikoner på én side. Naturligvis er jeg nødt til at spørge om dette betyder app-support og video, hvilket desværre ikke er tilfældet. Kameraet, mikrofonen og højtaleren er også forsvundet. Faktisk er dette nu er ren musik-enhed og så alligevel ikke.
Man kan nemlig stadig opbevare sine billeder på den, og ved touch-kontrol skalere og flytte billedet, og så er der en fiks lille detalje, der går utroligt godt i spænd med den klipsfunktionen: et ur. At sætte denne på skjorteærmet og dermed have et fiks (og batterikrævende) ur er perfekt til en legesyg gadget-freak. Ikke særligt praktisk men underholdningsværdien er god. At man samtidig med to fingre kan "dreje" skærmens indhold, gør Nanoen perfekt til løbeturen hvor den muligvis bliver klipset fast på alternative steder. Med det nye design er fokus dog tilbage på musik. Iøvrigt bruger Nano stadigvæk 30 pins tilslutningen som vi kender det fra stort set alle andre i-apparater, så har man investeret i en Bose-sounddock eller andet kostbart grej, er det stadig kompatibelt.
Endelig er det tid til det jeg er kommet for: den nye iPod Touch. Maskinen er nu forbløffende tynd. Så tynd, at jeg et øjeblik tvivler på, at den kan være rar at spille på. Men den lave vægt gør heldigvis min frygt til skamme. Den er virkelig blevet let, og repræsentanten bekræfter da også dette: sølle 101 gram er vægten. Modellen bliver tilgængelig i en 8GB, 32 GB og 64 GB-udgave, og fælles for dem alle er en række nye fikse muligheder. For det første har apparatet arvet stort set alle funktioner fra Apples iPhone 4, det vil sige kamera bagpå og på fronten, Face-Time-support, Retina-display og samme processor som sidder både i iPhone 4 og iPad.
Og så er der Face-Time-ideen. Den er ganske smart. Hvis du har en ven med iPhone 4 eller den nye iPod Touch, og i begge sidder et sted med Wifi, kan I holde jeres egen videokonference uden et telefonabonnement, det eneste det kræver, er at I har hinandens email-adresse. Fikst. Naturligvis kan man også optage HD-video nu, men som sagt er det spillene jeg er kommet efter, og min første opgave er at se, om Retina-displayet virkelig gør en forskel. Jeg har før set og spillet kort på dette, men uden at have en ældre skærm til sammenligning ved min side.
Det er først da jeg sidder med modellen og netop kan sammenligne skærmen med min 3GS, at jeg virkelig kan se forskellen. Gamelofts Spider-Man Total Mayhem ryger på begge maskiner, og jeg er lamslået. Hvor Spider-Man tidligere flimrer en anelse ved omridset af hovedet, er figuren nu klippesolid. Opløsningen der er klemt ned på den lille skærm er 960x640. Samtidig kan jeg i første bane læse alle skiltene omkring mig, og bemærker for første gang, at der rent faktisk står Gameloft på et af de mindre skilte. Og den sorte farve er virkelig dyb sort. Imponerende.
Herover har jeg forstørret billederne til cirka den firedobbelte størrelse og taget et udsnit, så forskellen tydeligt kan ses. Du kan naturligvis klikke på begge herunder for et større billede.
Retina
...og den gamle skærm
Det næste jeg beslutter mig for at undersøge er N.O.V.A. denne udgave understøtter udover Retina-display også det nye indbyggede gyroskop, og det virker. I første omgang er det en anelse forvirrende, men forestil dig, at du ved at dreje (ikke hælde) din maskine, kan kigge rundt i omgivelserne i spillet. Smart - især til førstepersonsskydere, der ofte ender med skærmen fyldt med fingre.
Til gengæld klarer Mirror's Edge sig mindre heldigt, og her glimrer eksempelvis lysreflektioner ved deres fravær. Om dette skyldes ram-mangel grundet højere opløsning, eller problemer fra EAs side, skal vi dog ikke kunne sige.
Med iPhone 3GS er der reflektioner på vinduerne og blurfiltre under pausefunktionen.
På både de nye iPod Touch-modeller og iPad mangler disse lyseffekter dog. Da Touch har mindre ram end iPhone 4, og endnu er ganske ny, kan man antage at dette er et udviklerproblem, men værd at bemærke, hvis der skal købes spil ind.
Med en spilpris der starter på gratis, og udviklere der til stadighed bliver bedre til at udnytte accellerometeret og gyroskopet samt naturligvis touch-kontrollen, er det let at se iPod Touch som en seriøs spiller på underholdningsmarkedet. Til priser fra 1799 og til 3099, er det en ganske solid konkurrent til de fleste håndholdte konsoller, og repræsentanten er da heller ikke sen til at nævne, at der rent faktisk er solgt flere iPods end Nintendos DS.
Med den tanke i baghovedet takker jeg for introduktionen og sætter kursen mod kontoret. Fremtiden er begyndt. Det bliver spændende at se, om Apple kan slå sig fast som producent af i-spillekonsoller, men de er godt på vej.