Skip to main content
Gamereactor Nyheder Silent Hills
Nyheder

Arbejder Hideo Kojima alligevel på et nyt Silent Hill-spil

Ja, her kommer dagens vildeste rygte, og det er afgørende at du tager dette med et gran salt. Okay? Lad os køre. Hideo Kojima splittede for nogle år siden med udgiveren Konami, som han…
Magnus Groth-Andersen 10 december 2019

Ja, her kommer dagens vildeste rygte, og det er afgørende at du tager dette med et gran salt. Okay? Lad os køre. Hideo Kojima splittede for nogle år siden med udgiveren Konami, som han på daværende tidspunkt havde været ansat hos i mange, mange år. Dette skete midt i præproduktionen på Silent Hills, et reboot af den berømte gyserserie som han arbejdede på sammen med instuktør Guillermo del Toro.

Spillet blev, som resultat, aflyst, men en ny rapport siger at Kojima meget vel kan have forhandlet en aftale med Konami om at lave enten Silent Hills, eller bare et nyt spil i serien, alligevel.

PlayStation Universe citerer en Reddit-kilde der angiveligvis har kendskab til sagen, og de siger desuden at det ville passe med nogle af de ting Kojima selv har skrevet via Twitter for nylig, hvor han tilsyneladende bekræfter at han arbejder på et gyserspil.

Åbenbart har Kojima Productions total kreativ kontrol over projektet, men Norman Reedus er angiveligvis ikke involveret, som mindsker chancerne for at dette er det Silent Hills vi før har kendt til.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.