Skip to main content
Gamereactor Nyheder ARC Raiders
Nyheder

ARC Raiders passerer 14 millioner solgte eksemplarer

Udgiver Nexon spår spillet vedvarende succes.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 13 februar 2026

Det er kun tre måneder siden lanceringen, men Arc Raiders har allerede cementeret sin position som en af 2025's største succeser. Udgiveren Nexon bekræfter nu, at spillet har solgt over 14 millioner eksemplarer globalt.

De opdaterede tal blev præsenteret i forbindelse med selskabets seneste kvartalsrapport til investorer, hvor Nexon ikke sparede på superlativerne. Ifølge virksomheden havde Arc Raiders omkring 960.000 samtidige spillere så sent som i sidste måned, og indtil videre har spillet tiltrukket cirka seks millioner spillere hver eneste uge, hvilket de betegner som exceptionelt i en branchekontekst. Spillerne prøver altså ikke bare spillet af - de bliver hængende.

Allerede midt i januar havde spillet rundet 12 millioner solgte eksemplarer. Det betyder, at yderligere to millioner enheder blev afsat i løbet af de efterfølgende to uger. Det må man kalde momentum.

En af de medvirkende årsager er naturligvis Embark selv, som har vist imponerende lydhørhed over for spillerne. Et tydeligt eksempel er det nye officielle PvE-mode, som er blevet særdeles vel modtaget og understøttes af løbende, månedlige opdateringer.

Et stort tillykke (igen) til Embark med den vilde succes.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.