De gør det tit i den britiske musikpresse, hyper nye unge bands til uanede højder, for det meste fuldstændig uden grund. Men af og til rammer de plet, som med Arctic Monkeys for eksempel.
Det yderst unge band blev udråbt til rockens redningsmænd lang tid før første single var i handlen, og på debutalbummet Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not, viser de hvorfor. Musikken træder i Franz Ferdinands rock/funkede fodspor, men indeholder alligevel så meget mere bid, takket være Alex Turners helt igennem fremragende hverdagslyrik.
Hit på hit står i kø for at brage ud af højtalerne, og selvom der på ingen måde er tale om et album, der efterlader plads til den store følsomhed, har Arctic Monkeys så meget krudt i kanonen, at det ikke gør noget. For en gangs skyld går effektiv hype og kvalitet hånd i hånd. Arctic Mokeys kan meget vel redde rocken fra den evige kedsomhed.