Skip to main content
Gamereactor Nyheder Far Cry 4
Nyheder

Årets design/teknik 2014

Årets design/teknik 2014 var: Far Cry 4 Med Ubisofts skydespil fik vi en kombination af god teknik og smukt design. Vi sad flere gange med munden åben over hvor flot Kyrats bjerglandskab var realiseret.…
Lee West 11 januar 2015

Årets design/teknik 2014 var:

Far Cry 4
Med Ubisofts skydespil fik vi en kombination af god teknik og smukt design. Vi sad flere gange med munden åben over hvor flot Kyrats bjerglandskab var realiseret. Her var et sted, som vi gerne ville bo (udover naturligvis at det ikke findes og er fyldt med død og ødelæggelse). Solstråler kælede for de snedækkede landskaber og et rigt dyreliv fik os til at tro på omgivelserne.

Ubisoft tog også deres gode erfaringer fra deres andre titler, som Splinter Cell og Assassin's Creed, og tilføjede en herlig multiplayer, hvor man endda kunne invitere en ven med, som ikke engang havde spillet. Og så var der Pagan Min, som vi gerne havde set mere til, han var en velrealiseret galning designet, så vi troede på ham.

Far Cry 4 er muligvis det kønneste spil, vi har spillet på PlayStation 4 og en pragtfuld oplevelse på PC. Alt fra naturen til lyseffekterne imponerede, og det veludførte stemmeskuespil gjorde at vi virkelig blev draget ind af miljøet og historien. Sådan skal godt design kombineres med solid teknik.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.