Skip to main content
Gamereactor Nyheder Sky Force 2014
Nyheder

Årets mobilspil 2014

Årets mobilspil 2014 var: Sky Force 2014 Vi ved godt hvorfor vi har accepteret mobilspil mere end enkelte andre gamere. Ikke kun er det fordi, vi har et bredt kendskab til spillene på platformen…
Lee West 11 januar 2015

Årets mobilspil 2014 var:

Sky Force 2014
Vi ved godt hvorfor vi har accepteret mobilspil mere end enkelte andre gamere. Ikke kun er det fordi, vi har et bredt kendskab til spillene på platformen og derfor bemærker mere end bare det nyeste Angry Birds, men også fordi platformen til tider minder os om grillbarens fortryllende spiloplevelser. Sky Force dukkede op på PSP for nogle år siden, men det var med efterfølgeren, at Infinite Dreams for alvor slog deres navn fast i vores bevidsthed.

Sky force 2014 tog det bedste fra forgængeren, 1942, Xevious og en lang række andre shootere og klemte det ned på Android og iOS med en fortræffelig styring og blødende flot grafik. At chiptune-musikken til tider fik vores hjerter til at briste af glæde, gjorde ikke fornøjelsen mindre. Dette er ikke kun et fremragende topdown-SHMUP, men det er også et spil med masser af indhold, mulighed for at kæmpe med vennerne om den forjættede highscore, og så er det velegnet til de korte såvel som lange spilpauser, nøjagtigt som fordums tids forjættede møntslugere. Det bedste af det hele? Alle kan være med og freemium-modellen er mere end fair. Dette er årets mobilspil.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.