Mario Kart 8
Det er utroligt. Siden de gamle Super Nintendo-dage har Mario Kart haft en fast plads i vores spilhjerter. Vi er ligeglade med elastik-mekanikker og snyde-skjolde, for det handler mest af alt om at have det sjovt i andres selskab.
Og naturligvis at håne vennerne når man vinder, eller kaste sig grædende på gulvet når man taber. Det er det fineste Mario Kart længe og Mario Kart 8 bør have en plads i enhver social gamers spilkatalog. I 2014 var det en fast bestanddel af vores sociale hyggeaftener med spil.