i
goty goty
Læs anmeldelsen

The Walking Dead - Episode 1-5

Telltale Games er ikke en stor udvikler, de har ikke et eksplosivt budget og et overvældende antal kendte skuespillere med inde over produktionen. De har ikke engang en teknisk imponerende motor. Men de forstår at levere en historie, der fænger og graver sig dybt ind under huden som et betændt zombie-bid.

Vi har i årevis talt om spil og deres manglende evne til at fortælle en god, troværdig og ikke mindst fængende historie. Vi har klaget over papirstynde persongallerier og utroværdigt stemmeskuespil. Vi har jamret over hvordan et spil på multiformat altid haltede efter, fordi den ene platform ikke blev udnyttet fornuftigt. Alle disse kritikpunkter blev fejet af bordet med den episodiske spilserie The Walking Dead.

Og uanset hvem på redaktionen, der efterfølgende har reflekteret over de fem afsnit, og hvilket der var det bedste, har svarene været forskellige af forskellige årsager. Familifædre valgte den tredje del, gyserfans valgte ofte det andet afsnit, puzzle-fans det første, mens alle var enige om at det fjerde bød på verdens mest ubehagelige cliffhangere, og det femte afsluttede serien så mesterligt, at man måtte hive efter vejret, mens indtrykkene blev bearbejdet. Telltale Games har ikke alene overrasket, de har også redefineret eventyr-genren og vist hvordan man laver spil med episodisk indhold. Bravo.

Stem på dit favoritspil >>
dark

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


dark
 
Hvilket er dit favoritspil i år?
Vær med til at stemme! >>