Beskeden er sidenhen blevet fjernet, så vi går ud fra at dette ikke passer alligevel. Den originale historie følger herunder.
Vi regner stærkt med at Microsoft kommer til at bruge størstedelen af tiden under Xbox Bethesda Showcase på deres egne kommende eksklusiver, men der kommer naturligvis også til at være tredjeparter til stede.
Og blandt disse ved vi nu at Ark II kommer til at være. Det er studiets franske PR-hold kommet til at afsløre via Twitter.
De slettede hurtigt beskeden, men ikke før at der blev taget et utal af billeder, hvoraf et kan findes herunder. Du kan også se den originale trailer, der afslører at Vin Diesel er involveret på den ene eller den anden måde.