Udvikleren Studio Wildcard har afsløret via en pressemeddelelse, at deres ambitiøse åbne dinosaur-MMO ARK: Survival Evolved har solgt to millioner kopier, til trods for at spillet fortsat er en del af Steam's Early Access-program.
Det er derfor et ret så imponerende tal, og Gamereactor's Sophia er en af de glade ejere. Du kan få en introduktion til spillets diverse mekanikker via livestream-udsendelsen herunder.
ARK: Survival Evolved er ude nu på Steam, men er også på vej til Xbox One og PS4.
