Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Arlo Essential Outdoor 2nd Generation

Arlo leverer her et billigere kamera, der godt næsten kræver et abonnement, men som undergraver de dyrere alternativer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Arlo er efterhånden blevet en slags go-to for relativt medgørlig og brugervenlig overvågning, og der er tildels med rette. Godt nok er den blanke hvide plastikskal ved at blive lidt kedelig at se på, men takket være en innovativ, velfungerende software-platform og solid hardware er der nu mange der kender brandet, og ikke kender nogle af konkurrenterne.

HQ

Arlo har i flere omgange forsøgt at ramme et endnu bredere publikum ved at tilbyde billigere alternativer til deres ret dyre Pro- og Ultra-modeller, og det er netop sådan et forsøg vi har med at gøre i dag.

Det her er Essential Outdoor Camera, og mere specifikt den anden generation af disse mere budgetvenlige udendørskameraer, der tilbyder sømløs integration i Arlos økosystem, 2K video og Night Vision i farver. Og når, så er de trådløse.

Arlo Essential Outdoor 2nd Generation

Hvorimod danske priser i skrivende stund kan være lidt svært at finde, så kan du få hele tre Essential 2nd Gen-kameraer til lidt over halvdelen af hvad ét Ultra koster, altså godt og vel $189 via den amerikanske hjemmeside overfor $299. Det er ret vildt, og kompromisserne er ikke nær så store som man skulle tro.

Dette er en annonce:

Først og fremmest er Essential Outdoor 2nd Gen totalt trådløs, og Arlo lover godt og vel fire måneders batterilevetid på en enkelt opladning. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, eftersom det afhænger af de aktivitetszoner, du selv indstiller, og hvor ofte kameraet aktivt skal fokusere, optage og lagre. Når det så er sagt, er to måneders batterilevetid ikke noget at kimse af, og når nu det virkelig ikke er synderligt besværligt at oplade det i ny og næ, så tager vi det som en sejr. Desuden er der både en sirene, der er mikrofon, den fungerer på 2.4GHz WIFI men opsættes via Bluetooth og kommer sammen med et Wall Mount.

Med andre ord mangler du ikke som sådan nogle specifikke features her, der er sågar en indbygget højtaler til 2-Way Audio og et spotlight på 6200K. Selve linsen er en 1/2.7" sensor der kan optage i 130 grader med 4 megapixel. Der er op til 12x digital zoom, samt indbygget PIR Motion Detection, som fungerer, hvis du spørger mig, lige så godt som de dyrere Pro'ere.

Du kan optage i op til 2560x1440, altså 2K, og overgår den til Night Vision så fremstilles det i farver, hvilket gør vidundere for klarheden i det hele taget. Samlet set er det her bare et win hele vejen igennem.

Arlo Essential Outdoor 2nd Generation
Dette er en annonce:

Og så alligevel ikke, for der er altså nogle få kompromisser at få af vejen her. Først og fremmest er der ingen lokal opbevaring, så alt der optages skal bounces direkte igennem til skyen. Det er for det første problematisk hvis den sidder på kanten af et WIFI-netværk, og endnu mere beklageligt, eftersom det stort set gør abonnementet Arlo Secure nødvendigt. Jo, du får en lille trial med, men det er Secure der gør egentlig lagring af klip i skyen muligt.

Det betyder dog ikke at dette ikke er en god deal for et Arlo-kamera, og har du i forvejen Secure, så Essential-serien efterhånden så god, at du let bare kan droppe Pro- og Ultra-serien.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold