Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Her er vores strøtanker om HBO Max

I dag lanceres HBO Max i Danmark, samt i en masse andre lande, og vi fejrer anledningen med et overblik.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ
HQ

For en gangs skyld er Danmark ikke sidst i fødekæden og allerede fra i dag, d.26. oktober, får vi et hav af nyt internationalt indhold leveret til vores lille nation, via HBO Max. Indtil nu har vi måtte klare os med HBO Nordic, der har synes en tand sparsomt i sit sortiment og noget man ofte afmeldte så snart man var færdig med at binge sin aktuelle serie (tak, Game of Thrones).

Dette ændrer sig dog fra i dag, hvor streamingtjenesten bliver markant mere konkurrencedygtig, eftersom indhold fra Warner Bros., DC, Cartoon Network, Adult Swim samt originale serier kaldet "Max Originals" bliver tilføjet til kartoteket. Det er derfor slut med blot at abonnere på tjenesten fordi man havde lyst til at gense The Sopranos eller The Wire for x. gang, men pludselig relevant at beholde abonnement for bl.a. at se Sopranos-forgængeren "The Many Saints of Newark", eller endda det visuelle mesterværk Dune, der bliver tilgængeligt allerede indenfor den næste måneds tid. HBO går derfor fra at være et fint lille valgfrit og periodebestemt supplement til et decideret alternativ eller konkurrent om ens primære streamingtjeneste.

Her er vores strøtanker om HBO Max

Udover nogle af verdens bedste serier (Sopranos, Wire, Band of Brothers, Breaking Bad, mm.) genudklægger HBOs guldæg i 2022, i form af Game of Thrones-forgængeren House of Dragons, der om noget forventes at kunne trække en del seere tilbage til tjenesten. Inden denne eller premieren på Last of Us-serien (der også kommer i '22), er der dog som nævnt allerede et imponerende indhold at finde. Herunder er der en del nyere titler, hvor nogle måske er blevet overset, grundet HBOs tidligere manglende attraktivitet. Men eks. kan nævnes Mare of Easttown, The Undoing, Doom Patrol, Titans, Watchmen samt meget mere. Derudover ligger et hav af genseelige titler, eks. Lord of the Rings, Harry Potter og over 2.000 andre filmtitler og omkring 600 serier i alt.

Fremover understreger HBO-teamet, at der vil være større fokus på familieorienteret indhold, men også kvindedrevne universer og film, samt derudover ikke mindst et løfte om, at tjenesten vil vise biograffilm allerede 45 dage efter dansk premiere, hvilket nærmest lyder for godt til at være sandt. Har man derfor af den ene eller anden grund ikke fået fanget Dune i biograferne endnu, er denne film i sig selv tjenesten værd. Det er ligeledes oplyst, at Matrix 4 ligeledes vil blive vist på HBO Max kort efter premiere. Der er derfor en del biografpenge at spare ved at melde sig ind i Max-klubben.

HBO Nordic afgår således fra dags dato og alle bliver automatisk opgraderet gratis til den nye pakke kaldet HBO Max. Prisen har hidtil været 99 kr. om måneden, men efter konverteringen til Max bliver abonnementet overraskende nok billigere, og koster pludseligt kun 79,- månedligt, trods alt det gratis nye indhold. Ved lanceringen er det derudover muligt at købe et livsabonnement for blot 39,- om måneden, hvilket man må sige er uhyre billigt. Er man af den ene eller anden grund ikke til dette, er det også fremover en mulighed at købe et årsabonnement for 599,- og spare en væsentlig del af den normale månedlige pris, men det er altså svært at slå dette lanceringstilbud, der desuden gælder indtil d. 30. november. Man må virkelig sige, at HBO-gutterne har gjort sit, for at konkurrere med streaminggiganten Netflix og pludselig synes HBO som mere end et attraktivt supplement men nærmest en nødvendighed, om end bare for at spare biografturene.

Her er vores strøtanker om HBO Max

Normalt ville vi gerne slutte med en komplet liste over det indhold, som tjenesten byder på herhjemme, men det har vi ikke kunne indhente. Det eneste vi har kunne bekræfte med HBO, er at der kommer til at være regionale forskelle i udbudet. Hvordan det vil gå vides endnu ikke, men allerede nu lanceres tjenesten eksempelvis uden Dune, som først lander når filmen har udspillet sit eksklusive biografperiode.

Men udbudet virker dog spændende. HBO kombinerer lige nu et skægt set-up af Warner Bros.' premierefilm, fra Godzilla vs. Kong til Mortal Kombat, fra The Conjuring: The Devil Made Me Do It til The Suicide Squad.

Her til sidst; hvad synes du om HBO Max indtil videre?



Indlæser mere indhold