Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter

Vi anmelder på livet løs, men der er bare nogle få ting der sætter sig på rygraden.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gamereactors Hardware Awards er en samlet betragtning fra de mere tech-interesserede på kontoret, men de udvalgte vindere er naturligvis, til en vis grad, baseret på de anmeldelser har givet.

Men for at komme med på listen over redaktionens favoritter, så kræver det en særlig investering, en særlig forkærlighed fra én eller flere entusiaster, som virkelig har kæmpet for at netop disse stykker grej er kommet med.

Derfor er denne kategori lidt mere personlig end de resterende, men vi synes det er ret afgørende, at I også får indblik i hvad det er vi selv higer efter, sparer op til eller sågar har købt umiddelbart efter den tilsendte testenhed forlod kontoret igen, og rejste videre til nye medier, der så påbegyndte deres anmeldelsesproces.

Herunder finder du Redaktionens Favoritter, der denne gang byder på hele to grafikkort (ja, Kim har haft et begejstret år).

Dette er en annonce:
Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter

Vinder: Gigabyte RX6900XT Gaming OC 16G

Det var så absolut afgørende at AMD virkelig udfordrede Nvidia på GPU-fronten med den nye RDNA2-arkitektur, og den udfordrer gik i lang, lang tid under kodenavnet "Big Navi", en passende enigmatisk titel, der skabte nysgerrighed i månedsvis.

Og resultatet endte da også med at imponere. Ved at lægge sig imellem Nvidias RTX3080 og RTX3090, men med en potentielt lavere pris, og til tider stærkere tal i såkaldt "rasterization"-baseret grafisk afvikling (dannelsen af et statisk, prædefineret billede i stedet for Nvidias Ray Tracing),

Gigabyte tog referencekortet og tilføjede faste, imponerende teknologier som Windforce 3X-kølesystemet, en gigantisk kobberplade og ekstra heat pipes. Desuden forstærkede de metalbagpladen, som må siges at være nødvendigt, når grafikkort nu skal veje mere end en VW Up.

Dette er en annonce:

Resultaterne imponerende, ligeledes gjorde prisen (relativt til et 3090), og vi her på redaktionen er i det hele taget så imponerede over Gigabytes tilgang til GPU-konstruktion, at det ikke er det eneste du finder her på listen.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter

Vinder: Sonos Beam 2nd Gen

Sonos, Sonos, Sonos - Magnus vil ikke stoppe med at snakke om dem. Det skyldes nok at han, i løbet af hans tidlige dage som tech-anmelder, testede en række andre hjemmesystemer bestående af WIFI-sammensatte højtalere, der alle bød på manglende respons, og generelt var upålidelige.

Sonos derimod betaler tilbage for at have en dedikeret applikation, og det sker ikke bare med storslået, omsluttende lyd, men via brugervenlighed, via behændighed, via nem opsætning. Alt føles luksus når man bruger et Sonos-produkt, og selvom prisen også er derefter, så har de forsøgt at give os mere lavpraktiske produkter på det seneste.

Du kan i virkeligheden også bruge Roam til denne pris, men her handler det i sidste ende om Beam, der ankom i anden generation i år. Via intelligent chip-trolddom har Sonos formået at give Beam Dolby Atmos-understøttelse, og det lyder storslået, særligt Beams lille størrelse (og pris) taget i betragtning.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter

Vinder: Macbook Pro 14

Det var dog ikke Magnus der kun talte varmt om Apples nye Macbook Pro 14. Vi kiggede alle sammen på den nye maskine i de første dage den var på kontoret, og måtte vitterligt sande, at der ikke er meget nogen af os ville ændre.

Portene er tilbage, tastaturet er pålideligt igen, batterilevetiden er svært at slå i klassen, displayet er MiniLED på 1600 NITS i 120Hz, og M1 Pro slå de fleste Windows-baserede bærbarer i samme vægtklasse.

Tilføj så faste størrelser som de bedste højtalere, det bedste trackpad, en fantastisk byggekvalitet og MacOS Monterey, der vitterligt er et genialt styresystem. Vi er alle enige; Macbook Pro 14 er den bedste helstøbte bærbar du kan købe lige nul

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter

Vinder: Gigabyte RTX3090 Gaming OC 24G

Ja, vi ved godt at det kan se lidt elitært ud at have udvalgt særligt de to dyreste grafikkortmodeller på markedet, men det forholder sig nu bare sådan, at særligt Gigabytes tilgang til køling og ydeevne af de mest krævende GPU'er har været den teknologiske præstation vi har været mest imponerede over.

I det hele taget har Nvidias RTX 3000-serie imponeret os gennem hele året, og de har virkelig formået at hæve barren for hvad der både er muligt, men også de forventninger man kan tillade sig at have til et sammenhængende line-up af kort. Gigabyte tilføjer, som altid, faste plusser til formularen, og selvom I måske er trætte af at høre om Windforce 3X, så er det vitterligt et af de stærkeste GPU-kølesystemer på markedet. Denne gang har de desuden strukket sig længere, så udover kobberpladen, så er der også en perforeret heatsink, som tillader luft at passere igennem.

Tilføj fire års garanti, som er fint New World-skandalen taget i betragtning, en flot konstruktion, RGB Fusion 2.0 (for dem der synes at det er vigtigt), og en særdeles konkurrencedygtig pris, og så har du et kort der får det allerbedste ud af Nvidias referencedesign.

Det kan virke åndssvagt at have to Gigabyte-kort med på listen, men via to forskellige designs, så har Gigabyte bevist sig i en sådan grad på Gamereactor-kontoret, at vi vil forsøge at basere vores tests på disse fremadrettet - så gode er de.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Hardware Awards 2021: Redaktionens Favoritter


Indlæser mere indhold