Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Lokale Multiplayer

Vi har haft brug for co-op på sofaen igen i år, og vi fejrer de bedste spil der kan netop det.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I en kategori, der ikke altid står lige stærkt, er det i år formået at samle tre kompetente titler, der afgjort fortjener en anbefaling eller tre. Spillene er oplagte køb her i juleferien, såvel som i den kommende påtvungne hjemmetid.

Vinder:

It Takes Two
Årets lokale multiplayerspil er It Takes Two, der er udgivet af det firmaet Hazelight, der efterhånden har sat sig tungt på nichen, der er lokale kooperationsspil. Firmaet stod bag A Way Out, der udkom tilbage i 2018 (jep, tiden flyver når man sidder inde) og lig dette er It Takes Two udelukkende muligt at spille med en partner. It Takes Two er stilistisk dog væsentligt anderledes end A Way Out, eftersom spillet foregår i en fantasifuld Pixar-lignende verden, hvor man spiller som et ægtepar, der forvandles til voodoodukker, pr. magisk ønske fra deres datter, der ikke vil have, at de bliver skilt. Spillet formår således at balancere en hårfin grænse mellem lethjertet humor og seriøse temaer, der gør fortællingen både unik og personlig.
Lig A Way Out er spillet drevet af en medrivende lineær fortælling, der påtvinger koordination og samarbejde fra at klatre på en trappe, såvel som mere komplicerede mekanismer, der kræver øvelse og finjustering. Spillet er lettilgængeligt, banerne er veldesignede og interessante med unikke visuelle æstetikker og kan kun anbefales for lidt, hvis du nyder at spille lokale multiplayers. Spillet føles som et kæmpe throwback til barndommens simple spil, hvor man sammen med sin bedste kammerat lå på sofaen og timerne fløj afsted.

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Lokale Multiplayer

Runner-up:

Mario Party Superstars
I en tid af genudgivelser og remasters er det ikke overraskende, at Nintendo vælger at samle et af sine mest succesrige franchises og genudgive de forrige mange versioners spil i en samlet pakke. Nintendos version af FIFA, Mario Party har siden sin første udgivelse i 1999 formået at lancere hele 25 versioner (12 på TV-konsoller), og har med udgivelsen af Mario Party Superstars formået at samle over 100 minigames i ét spil. Mario Party Superstars har udvalgt nogle af de mest populære minigames og de fem bedste spillebrætter og giver således muligheden for at genbesøge minigames fra ens barndom, "dengang, hvor spillene var rigtigt udfordrende". Derudover er det muligt at ændre på visse indstillinger, således der fjernes elementet af tilfældige stjerner mm. i slutningen, til dem, der er dårlige tabere og dømt evigt uheldige.

Dette er en annonce:

De forskellige minigames er som altid utroligt intuitive og lette at samle op efter et par sekunders prøverunde, men sværhedsgraden er væsentligt højere end de forrige lanceringer. Det er derfor ikke nødvendigvis blot den heldigste der vinder, men ofte den der har spillet det flest gange/ fået mindst at drikke. Spillet er en absolut anbefaling herfra og oplagt at erhverve sig for dem, der for længst er kørt død i 2018s udgave.

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Lokale Multiplayer
Dette er en annonce:

Runner-up:

Super Mario 3D World+ Bower's Fury
Et af Switchens bedre genudgivelser er Wii U-spillet Super Mario 3D World (denne gang +Bowser's Fury), der igen tillader lokal multiplayer til op til fire spillere. Spillets baner er som altid veldesignede og har denne gang et fastlåst perspektiv, der varierer og ikke er begrænset til højre, hvilket giver Super Mario 3D World en unik følelse. Derudover bidrager de varierende perspektiver muligheden for som vanligt at speedrunne verdenen som var det et andet 2D-Mariospil, men også i stedet at tage sig tid til at udforske banernes layout, hemmeligheder og skjulte skatte, der er gemt i den 3. dimension. Spillet føles hurtigt kaotisk (på godt og ondt) såfremt man er alle fire spillere (Mario, Padehat, Prinsesse og grøn Mario), der hver især besidder små fordele. Luigi hænger længere tid i luften, Peach svæver og Toad løber hurtigere. Det er ikke de mest mærkbare passiver, men nok til at give en følelse af individualisme. Derudover, er en lækker detalje, at på trods af, at point er samlet som teamscore, får den, der formår at tvære flest goombas, samle flest stjerner, mønter, mm. en fin lille krone på sin karakter, der for alvor tydeliggør, hvem der egentlig kan finde ud af spillet. Desuden er det konstant muligt at samle sine holdkammerater op, og smide dem direkte i afgrunden. Det er en lækker lille følelse, som er med til at skalere ovennævnte kaos.

Spillets anden gamemode, Bowser's Fury, er det ligeledes muligt at spille flere ad gangen, men her er det desværre begrænset til to spillere, hvor den ene er påtvunget rollen som Bowser Jr.s, der har begrænset funktion og gameplay. Det er afgjort ikke denne mode man burde satse på, leder man efter et veludviklet lokalt co-op spil, men i stedet ovenståendes originale baner, der supplerer timevis af underholdning.

Et halvtungt Nintendo/ Marioår, men med en stærk førsteplads, der alligevel slår benene væk under familiekonsollens titler. Der er mange timer at finde i ovenstående tre spil, og har man enten børn eller en kæreste, der endnu ikke er konverteret til nørdlivet, er disse oplagte gateways.

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Lokale Multiplayer


Indlæser mere indhold