Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

WIFI 6E og Netgear Orbi RBKE 963

WIFI 6E står til at blive en stor omvæltning for netværksbranchen, igen, og vi tager lige stik af situationen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom at vi kun netop har krydset ind i en ny WIFI-generation via WIFI 6, og nu har adgang til større hastigheder, mere dækning og bedre båndbredde, så synes forbrugerelektronikkens højere magter simpelthen ikke at vores internet i hjemmet er godt nok.

Det er, et eller andet sted, let at spejle sig i den betragtning. Jo, for de mere tilforladelige forbrugere blandt os synes det måske klassisk "overkill", men for entusiasterne, som ønsker at kombinere bundsolide hastigheder på konsoller og PC, samtidig med at tilsluttes et utal af smarte produkter, der fungerer som søjler i den såkaldte "smart home"-oplevelse, så er der altså højere krav til ydeevne og pålidelighed.

Wi-Fi Alliance, der står for at certificere og introducere nye muligheder på markedet, giver os derfor nu allerede WIFI 6E, en udvidet WIFI 6-standard, som er mere signifikant end du umiddelbart skulle tro. Kort opsummeret så understøtter denne standard 6GHz-spektrummet, som tillader hurtigere hastigheder, mindre forsinkelse og tillader tilslutningen af flere enheder spredt ud på de diverse bånd. Let, ikke?

WIFI 6E og Netgear Orbi RBKE 963WIFI 6E og Netgear Orbi RBKE 963
Dette er en annonce:

Det er egentlig lidt sådan du kan vælge at forstår WIFI 6E. Da almindelig WIFI 6 blev introduceret blev det, lavpraktisk, "begrænset" til kun at inkludere 2.4GHz- og 5GHz-bånd. Vi fandt hurtigt veje rundt om denne begrænsning ved eksempelvis at tilbyde Tri-Band igennem et high og low band 5GHz-spor. Flere bånd betyder flere motorveje hvorfra data kan flyde frem og tilbage, som giver uhindret adgang til indhold og høje hastigheder.

Men kort efter introduktionen af WIFI 6-standarden, så blev der fra juridisk front åbnet op for disse producenter at udnytte det endnu højere 6GHz-bånd, og for ikke at efterlade potentiel ydeevne på gulvet, så hastede vi ind i en halvt generationsskifte - her er WIFI 6E. Hvad "E"'et står for, ja det ved vi faktisk ikke.

Hvad betyder det så? Ja, et eller andet sted er mere jo bare bedre, ikke? Om ikke andet vil du gerne drage fuld fordel af den lynhurtige 1000/1000Mbps fiber du får ind af døren, ikke? De gode nyheder er at 6GHz-båndet netop kan drage fordel af hastigheder der overstiger de førnævnte 1Gbps. Det større spektrum betyder også naturligvis lavere forsinkelse, og langt flere forbundne enheder uden fald i dækningen eller hastigheden.

Det lille "men" der er tilbage her er naturligvis at 6GHz-spektrummet, ligesom 5GHz før, benytter kortere bølgelængder, som i brede træk betyder højere hastighed, men mindre effektiv dækevne. Det er dog derfor at et WIFI 6E mesh-system giver så god mening, for den vil automatisk kaste dig imellem 2.4GHz, 5GHz og nu 6GHz, alt efter hvor du befinder dig, og hvad begrænsningerne på den konkrete enhed er. Enten det, ellers kan du manuelt opdele netværket.

Dette er en annonce:
WIFI 6E og Netgear Orbi RBKE 963

Det leder os til en forsigtig indrømmelse. WIFI 6E er som sådan ikke introduceret i Danmark - endnu. Den officielle frigivelse af båndet skete, per Dansk Energi, d. 1 december, men det er først nu, og henover de næste måneder, at vi ser en konkret udrulning fra de enkelte udbydere, og det kræver naturligvis også at der er WIFI 6E-baserede produkter at købe.

Og så er vi endelig ved Orbi, Netgears dyre med helt igennem luksuriøse mesh-serie, som tidligere for alvor har imponeret os. Faktisk står RBK 852-udgaven fortsat tilbage som det mest helstøbte system vi endnu har testet, men ændrer sig nok nu. Det nye RBKE963 (som er den officielle designering for kittet bestående af tre enheder) står nemlig til endnu en gang at sparke døren ned på ens ellers skyhøje forventninger, og levere stabilt og lynhurtigt mesh-internet.

Præcis hvordan hastighederne ser ud vides endnu ikke, men hvad vi dog kan sige efter at have tilbragt et par dage med det nye sæt, det er at Netgear endnu en gang leverer overdådighed for pengene. Først og fremmest er introduceres der med RBKE963 et kærkomment redesign. Det er stadig den samme blanding af kromfarvet plastik og mat hvid, men takket være en lettere hævning ekstra perforering til køling så ser det hele bare lækrere ud. Orbi-serien er vitterligt ved at graduere fra et træt "router"-agtigt design til have samme status som et AppleTV - man ved at det er kvalivare, som man siger, og det ser ikke bare funktionelt ud, men agere næsten statussymbol i stuen. Du behøver ikke at gemme dem væk.

Dette er en annonce:

Rent hardware-mæssigt er der samme tilslutningsmuligheder. Vi snakker en 10 gigabit ethernet port bag på routeren, en enkelt 2.5 gigabit-port ved siden af og yderligere tre gigabit-porte. Hver enkelt satellit har samme 2.5 gigabit-port, og yderligere tre gigabit-porte, så der er ingen tilslutningsmæssig forskel imellem router og satellit. De tre porte kan hver især levere op til 1Gbps.

WIFI 6E og Netgear Orbi RBKE 963

Hele netværket er naturligvis nu Quad-Band, der giver op til 16 WIFI-streams, samt en dedikeret WIFI 6-baseret backhaul, som giver mindre forsinkelse på kommunikation mellem router og satellit. Desuden introducerer de nye WP3-protokoller, 128-bit kryptering, muligheden for at lave op til fire separate hjemmenetværk og en opgradering af deres Bit Defender-baserede Armor-tjeneste. Præcis hvem der laver separate netværk er svært at sige, men et dedikeret netværk til IoT, ens integrerede smarthjem, er nok en kærkommen tilføjelse for mange.

Det hele forankres gennem Orbi-appen, der godt nok fremstår identisk med den vi har brugt til 852-udgaven, men det er så sandelig en ros. Den er både overskuelig, responsiv og giver både en entusiast og en casual forbruger muligheden for at danne sig et hurtigt overblik. Som vi tidligere har skrevet, så er det vildt at vi er kommet dertil, hvor en dedikeret tech-nørd får alle de justerbare parametre og avancerede muligheder, men at man samtidig kan bede sin ret ligeglade kæreste om at oprette et gæstenetværk uden videre problemer.

Det er umuligt for os at yderligere konkretisere de egentlige fordele ved at købe et WIFI 6E-baseret produkt uden en forbindelse der understøtter det, og nok enheder med WIFI 6E-tilslutning til at se den reelle båndbreddeforskel. Men det vi dog kan sige er at WIFI 6E er på papiret en revolution for dækevne og hastighed, og at Orbi RBKE 963 står til yderligere at cementere Netgears ry som mesh-systemernes Rolls Royce.



Indlæser mere indhold