Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Dragon Age: Origins

Dragon Age: Origins - Holder Det?!

Bioware er ikke dem de var engang, men kan man stadig spille et af deres greatest hits?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Bioware, åh ja, stakkels lille Bioware, og de kvaler du har haft de sidste mange år. Der kom den her haj, som hed Electronic Arts, og slugte dig råt, og tvang dig til at udvikle spil, som alle skulle kunne lide, og ikke til den niche der elskede dine rollespil så meget. Jeg husker med glæde Baldur's Gate og Knights of the Old Republic, som underholdt og frydede mig meget. Det sidste spil som EA ikke fik for meget indflydelse på, var Dragon Age: Origins, som du arbejdede på i mange år. Det eneste EA fik indført efter du blev slugt, var en trailer, som havde Marilyn Manson som soundtrack, og som stolt annoncerede; "this is the new shit", og nøj hvor blev tvivlerens pointer om Biowares salg bekræftet af denne, til lejligheden, upassende trailer. Heldigvis endte Dragon Age: Origins med at være et formidabelt spil, som fans elskede højt. Så lad os se om dette sidste mesterværk stadig holder den dag i dag, når jeg stiller spørgsmålet; holder Dragon Age: Origins i dag?

Historien i Dragon Age: Origins er noget at det jeg husker allerbedst, og den storladne historie om "The Blight", og ens kamp mod den, er i dag stadig episk og fed. Ud fra den race man vælger, får man en af seks begyndelser, som alle er meget forskellige fra hinanden. Vælger man dværg, starter man i dværgenes underjordiske fæstning, Orsammar, og vælger man elver, starter man i Denirims ghetto, som undertrykt og fattig. I alle scenarier bliver man frelst fra sin skæbne af en såkaldt Grey Warden, der hedder Duncan, og efter man kommer til et fort der hedder Ostagar, bliver man indlemmet i Grey Warden-ordenen, som kun eksisterer for at bekæmpe denne "Blight" eller pest, som igen og igen opstår under jorden. Man skal deltage i et slag mod disse skumle væsner, som er født fra denne pest, og efter kongen bliver forrådt af sin nærmeste rådgiver, og Duncan dør i forsøget på at beskytte den selvsamme konge, så er man den sidste Warden tilbage i kongeriget, og det er nu op til ens helt, og de mange følgesvende man får med på sin episke rejse, at besejre ærkedæmonen, som er en stor og korrumperet drage. Dette bæst giver de klamme væsner ordrer og forstærker deres vilje til at ødelægge verdenen. Efter dette drager man så ud for at finde allierede i sin kamp mod denne pest, og her venter der så en et episk eventyr. Historien er stadig fantastisk i Dragon Age: Origins, og her mange år efter jeg spillede spillet første gang synes jeg faktisk jeg kan finde mange nye facetter, som jeg ikke helt forstod første gang jeg spillede. De mange valg man træffer føles meget vigtige, og kan mærkes helt frem til Dragon Age: Inquisition, hvor en konge man selv valgte at sætte på tronen kan have indflydelse på det nyeste spil i serien næsten 10 år efter. Det er lidt fedt, og personligt synes jeg det er lykkedes meget bedre end i Biowares andet spil - Mass Effect.

Dragon Age: Origins
Dette er en annonce:
Dragon Age: OriginsDragon Age: OriginsDragon Age: Origins

Halvdelen af fornøjelsen ved Dragon Age: Origins er de mange følgesvende som man samler op på vejen. Man kan give dem gaver, og de ting man siger kan også give god eller dårlig indflydelse med dem. Man kan også score dem man nu er interesseret i, og have en kærlighedsaffære med den person som siger en mest. Jeg scorede i min nyeste gennemspilning den livsglade Leiliana, som kunne fortrylle mit hjerte lige så let, som hun myrdede min fjender. Det er da lidt frækt. Udover det får man en masse baggrundshistorie fra sine kumpaner, jo mere de stoler på en, og det er ret fedt. Det er noget af det Bioware bare var gode til dengang, og så håber jeg at det nye Dragon Age 4 kan genskabe netop dette aspekt, men igen afhænger det af hvor meget EA blander sig i udviklingen.

Selve spillet er et RPG ala Dungeons and Dragons, men reglerne er udviklet af Bioware selv. Der er dog en masse genkendelige regler som klasserne, som er navngivet og spiller på samme måde som de gør i Dungeons og Dragons. Jeg tænker reglerne er lavet så man ikke skal betale penge til Wizards of the Coast, som ejer licensen. Det fungerer fint, og hvis man kender til Baldur's Gate eller lignende spil, vil man ikke føle sig fremmedgjort.

Dragon Age: Origins kan spilles i tredjeperson over ens karakters skuldre, eller set oppe fra, så man mere har et overblik og slagmarken. Jeg valgte at spille i tredjeperson, da jeg følte mig mere underholdt af denne synsvinkel, og så følte jeg mig også tættere på handlingen. Begge synsvinkler fungerer dog glimrende, og til de store dragekampe, som man har i løbet af den lange historie, brugte jeg også synsvinklen der ser slagmarken oppe fra, da det gav mig et mere taktisk overblik, som var nødvendigt.

Dette er en annonce:

Man har tre af sine følgere med, hvor end man rejser hen, og disse har så hver især sit at byde ind med. Det er en god ide at have en magiker til at give skade eller kontrollere fjenderne på afstand. Derudover skal der være en kriger til at tage tæskene, og en eller to rogues til at gøre skade, eller skyde med bue og pil på afstand. Dette system fungerer stadig fantastisk og er virkelig underholdende, da hver eneste kamp er en udfordring, selv på den letteste sværhedsgrad. Man finder hurtigt sine favoritter som man bruger mere end andre, og det skete også denne gang, men faktisk brugte jeg andre end dem jeg plejer, og det var egentlig ret sjovt at høre andre karakterers kommentarer til det der foregik rundt om en.

Dragon Age: Origins
Dragon Age: OriginsDragon Age: OriginsDragon Age: OriginsDragon Age: Origins

Spillet er ikke det smukkeste mere, men man kan finde diverse mods, som gør det flottere. Problemet er dog at Dragon Age: Origins er en smule ustabilt, og hvis man spiller for længe, kollapser spillet efter noget tid, hvilket er surt, når man ikke har fået gemt. Det giver dog spillet noget ekstra, når man kan modificere det og opleve nye ting. Origins har også en hel bunke udvidelser, som man kan give sig i krig med, hvis man ikke har fået nok af verdenen. De små episoder er af svingende kvalitet, men især skal udvidelsen Awakening nævnes, da det er en ekstra historie på hele 12 timer, som foregår efter Origins slutning, og tilføjer nye våben og følgere.

Holder Dragon Age: Origins så? Ja, i den grad, synes jeg. Det er Bioware da Bioware var bedst, og det er det niveau af spilglæde, jeg håber at de kan finde frem til at udviklingen af det nye Dragon Age 4-spil, efter Mass Effect Andromeda og Anthem fejlede fælt. Bare EA ikke blander sig, for det har vist sig meget fatalt igennem årene, og forhåbentlig er kvaliteten ikke alt for påvirket af den udvandring af erfarent talent, som studiet har oplevet de seneste år.

Relaterede tekster

Dragon Age: AwakeningScore

Dragon Age: Awakening

ANMELDELSE. Skrevet af Nikolaj Kürstein Jepsen

BioWare åbner atter op for et nyt kapitel i historien om de Grå Vogtere, Darkspawn og alskens godtfolk, og Nikolaj tager på eventyr...

Dragon Age: OriginsScore

Dragon Age: Origins

ANMELDELSE. Skrevet af Adrian Berg

Adrian Berg har trukket teltpælene op og er flyttet til Ferelden, for at teste Biowares seneste rollespil. Er dette den åndelige opfølger til det klassiske Baldur's Gate?



Indlæser mere indhold