Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Fremtiden er grøn siger B&O

Gamereactor fik et eksklusiv-interview med B&O's Mads Krogsgaard Hansen omkring fremtidens udfordringer - og løsninger, for B&O er meget ambitiøse på egne og branchens vegne

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I forbindelse med Fritz Hansens 150 års jubilæum på Dansk Design Museum og arrangementet "3daysofdesign" - ja, sådan staves det, står Bang & Olufsen sammen med komponisten Kasper Bjørke bag fire "lydlandskaber" i pavillionen i midten af det hele, der ganske passende er lavet med bæredygtighed og cirkulært design af Henning Larsen Architets - og når dette læses kan det stadig opleves.

Selve Bang og Olufsens bidrag er primært med produkter som Level og træbeklædte Beolab 28 og 50 hvor man viser integrationen af naturlige materialer og en slags organisk design i de Beovision-fjernsyn der er opsat.

Men hvad er meningen med det hele? Det er at B&O gerne vil have mere fokus på øget bæredygtighed, og her var der både en generel presseorientering som oplæg til en række meget konkrete mål som Bang & Olufsen snart kommer med, og så et særinterview med Senior Global Product Manager Mads Krogsgaard Hansen, som Gamereactor fik som eneste medie.

Fremtiden er grøn siger B&O
B&O's "3daysofdesign" space.
Dette er en annonce:

Bang & Olufsen har som en af de første rigtig store spillere på markedet anerkendt at der kan og skal gøres en del, for ikke at sige meget, for at få industrien til at tage tingene seriøst, om end man erkender at man på ingen måde er i mål, og at det også skal give mening forretningsmæssigt - men man har en stålsat tro på at det rent faktisk er muligt.

En af måderne er forlænget levetid for produkter, og en opdragelse af forbruger omkring at ting ikke nødvendigvis skal skiftes ud hvert år. "Det skal være relevant for produktet" siger Mads Krogsgaard Hansen, der forinden har fortalt om at han personligt gerne så 9-10 års levetid på smarte højttalere. Han er stor fortaler for brug af modulært design, både så man kan skifte batteriet, som naturligvis sætter nogle alvorlige begrænsninger "men det er vigtigt at bruge ressourcer på at løse det (batteriers begrænsninger), og vi er villige til at bruge ressourcer på det", siger Hansen. Det er dog ikke alt, for det er også at skifte eksempelvis frontstof, og have produkter "der skifter med kundens behov".

En anden stor kæphest er softwareopdateringer hvor Hansen ser et kæmpe potentiale, da Bang & Olufsen reelt kun bruger "50% af kapaciteten ud af æsken".

Men ambitionerne gælder også andre. "Den største hurdle er connectivity, men hvis forskellige brands kan spille sammen er det klart en værdi". Han forestiller sig at eksempelvis stremingmoduler, ligesom batterier, nemt kan udskiftes af den lokale forhandler, og at alt i fremtiden forbindes internt med standardiserede forbindelser.

Dette er en annonce:

Men det handler også om certificeringer, åbenhed, sporbarhed og at tænke langsigtet fra start: "Vi har designet produkter der er mere langtidsholdbare, mere cirkulære", altså hvor dele af produkterne kan genanvendes, og ikke mindst bruges af flere mennesker over lang tid.

Selve produktionsdelen er dog den mest beskidte, og "vi vil gerne derhen hvor vi har fuld data på al miljøpåvirkning fra start til slut på alle produkter og hele værdikæden undergår tredjeparts auditering, certificering skal blive en drivende kraft i vores maskinrum".

Alt er dog ikke fryd og gammen, B&O ved godt at der, som Mads Krogsgaard Hansen så pænt siger; "er brug for radikale løsninger", og ikke mindst at der er brug for at "skabe en ændring i industriens mindset". B&O er ikke urealistiske, og ved godt at de ganske enkelt ikke er dominerende nok til at drive udviklingen selv, men at de derimod kan skabe tendenser og ikke mindst tvinge andre til at tænke anderledes, da det for mange forbrugere vil være et stort plus at have produkter der, om ikke er bærbare, så i hvert fald sviner mindst muligt.

I vores en-til-en snak med Mads Krogsgaard Hansen var det muligt at få en lidt mere direkte indsigt i tankegangen, for det virker til at B&O også er meget villige til at modtage og bearbejde ideer, da deres teoretiske ønske er fuld vugge-til-grav certificering for alle deres produkter, og med en miljøpåvirkning der reelt er 0. Recycling-programmer og særligt nem service og nemme reparationer og udskiftning af dele der enten forældes eller slides er tydeligvis noget man har tænkt en del over.

Fremtiden er grøn siger B&O
Mads Krogsgaard Hansen

På spørgsmålet om det er nemmere af den enkle årsag at man er i Danmark var svaret et; "ja, det er det helt klart", og det skyldes at Danmark reelt er foran de officielle planer for 100% grøn strøm, men han pointerede også at bæredygtighed for dem også handler om "ikke at sejle ting den halve jordklode rundt", og at man derfor havde holdt fast i gamle dyder, som eksempelvis at bruge og prioritere lokale danske leverandører af aluminium og træ, også da "kvaliteten er ekstremt høj, sporbarheden er i top, og vi kan stille krav der nemt kan verificeres til underleverandørerne".

Men virkeligheden forholder man sig også til at partnere og leverandører i Asien ligger under for samme krav: "Vi er ude og besøge dem når vi kan, vi uddanner partnerne, og det er faktisk også i deres interesse at få certificeret deres virksomhed og processer da det giver dem adgang til flere og mere eksklusive kunder". Kort sagt, det er god forretningsstrategi at være grøn og certificeret.

B&O virker til at være ret seriøse med deres miljøtiltag, og her på redaktionen er vi ekstremt glade for ideen om produkter der har en reel levetid på mere end et par år, er nemme at genbruge, servicere, og udskifte batteri eller streaming-delen på. Miljøvenlige tech-produkter behøver ikke at betyde kedelige tech-produkter, og for den almene forbruger er det bare en bonus de får oven i at kunne udskifte cover/fronten på deres højttaler så det passer til årstidens farver.



Indlæser mere indhold