Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Disse spil udkommer i august måned

Nu begynder der at være lys for enden af tunellen, men vi er der altså ikke helt endnu.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Lad os bare sige det som det er; efter en relativt tør juni og juli (og i princippet også maj), så står branchen til at vågne en lille smule her i august, men det er virkelig ikke meget. Jo, der er nogle centrale store titler at tale om den her gang, men vi må altså vente til september og sågar oktober før vi for alvor får serveret de blockbustere som branchen fortsat roterer rundt om.

En del af det er naturligvis forventet, eftersom selv spiludviklere må tage lidt sommerferie, og forbrugerne selv også foretrækker at hænge ud udenfor, men disse sommermåneder har i kølvandet på pandemien været særligt tør.

Der er dog nogle lyspunkter, hvis man godt kan lide en solid AAA-oplevelse, og vi kan lige så godt starte med det største. Ja, det er uden tvivl Saints Row der har positioneret sig ret solidt som månedens største lancering. Selvom at det første indtryk var ovenud negativt hos de fleste, så lader det til at selv de mest kølige fans er tøet lidt op efter en række positive indtryk fra pressen. Om hvorvidt det så holder i sidste ende, ja det er en anden historie.

Desuden lander endnu en central PlayStation-eksklusiv på PC i form af Spider-Man. Dette var et af PS4-generationens største hits, og mon ikke om det vil klare sig glimrende på PC-platformen også? Jo, vi mangler stadig Uncharted-serien, der endnu er uden konkret dato, og ligeledes kommer The Last of Us: Part I ikke samtidig på PS5 og PC, men det her er da noget, ikke?

Dette er en annonce:

Det første remake af det originale Destroy All Humans! blev et overraskende stort hit for THQ Nordic, så meget så at de øjeblikkeligt begyndte at tease et remake af efterfølgeren. Det får vi nu i form af Destroy All Humans 2: Reprobed, og det ser ud til at være fyldt med masser af sort humor.

Det skal kombineres med en række andre spændende indie-projekter, såsom South of the Circle, Rollerdrome og Midnight Fight Express, der alle forhåbentlig leverer, og der er da også Two Point Campus, hvis du ikke blev træt af Two Point Hospital og ønsker dig mere.

Hvad skal du spille?


  • South of the Circle (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 3 august

  • Hindsight (Switch, PC, iOS) -D. 4 august

  • Turbo Golf Racing (Xbox Series X/S, Xbox One, PC) - D. 4 august

  • Recipe For Disaster (PC) - August 5

  • Two Point Campus (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 9 august

  • Lost in Play (Switch, PC) - D. 10 august

  • Cult of the Lamb (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Switch, PC) - D. 11 august

  • Rumbleverse (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, PC) - D. 11 august

  • Marvel's Spider-Man (PC) - D. 12 august

  • Blossom Tales 2: The Minotaur Prince (Switch, PC) - D. 16 august

  • Rollerdrome (PlayStation 5, PlayStation 4, PC) - D. 16 august

  • Cursed to Golf (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 18 august

  • RPG Time: The Legend of Wright (Switch) - D. 18 august

  • Thymesia (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PC) - D. 18 august

  • Madden NFL 23 (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, PC) - D. 19 august

  • Midnight Fight Express (PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) -D. 23 august

  • Saints Row (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, PC) - D. 23 august

  • F1 Manager 2022 (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, PC) - D. 25 august

  • SD Gundam Battle Alliance (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 25 august

  • Pac-Man World Re-Pac (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 26 august

  • Soul Hackers 2 (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, PC) - D. 26 august

  • Destroy All Humans 2: Reprobed (PlayStation 5, Xbox Series X/S, Xbox One, PC) - D. 30 august

  • Immortality (Xbox Series X/S, PC, iOS, Android) - D. 30 august

  • Teenage Mutant Ninja Turtles: The Cowabunga Collection (PlayStation 5, Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 30 august

  • Tinykin (PlayStation 4, Xbox One, Switch, PC) - D. 30 august

Dette er en annonce:
Disse spil udkommer i august måned


Indlæser mere indhold