Dansk
artikler

Spilfeber 2014 - del 9

Vi fortsætter vores artikelserie og giver dig hele overblikket over spilåret 2014. Denne gang: Evil Within, Hotline Miami, Quantum Break, Dying Light og Child of Light.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

The Evil Within
PC, PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One - 2014
Hvis du også synes at Resident Evil-serien er kørt helt af sporet i forhold til dens gyser-rødder, så skal du holde øje med The Evil Within. Resi-skaberen Shinji Mikami har nemlig startet nyt studie og udvikler The Evil Within med det specifikke formål at finde tilbage til gys, skræk og gåsehud. Motorsavssvingende galninge, skumle herskabsvillaer, onde ånder og overnaturlige væsener, jotak!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hotline Miami 2: Wrong Number
PC, PS4, PS Vita - 2014
Et af 2012's mest grufulde, brutale, blodige, hektiske, nervepirrende, intense og stressende spil får sig en efterfølger i år. Rent mekanisk er der måske ikke de store nyheder i Hotline Miami 2, men på historiefronten er der masser af nyt, herunder flere hovedpersoner og flere uhyrligheder. Selvom det på papiret måske dufter lidt af mere af det samme, så tager vi det gerne, når "det samme" i dette tilfælde rammer så meget plet som Hotline Miami gør.

Spilfeber 2014 - del 9

Quantum Break
Xbox One - 2014
Studiet bag Alan Wake og de to første Max Payne-spil er på vej med en hybrid af tv-serie og action-spil, hvor handlingen udspiller sig på tværs af de to medier, der begge følger med på skiven. Skyderi, cover, tidsforskydninger, slow-motion, historie-fortælling som i Wake og stiliseret cinematisk action som i Payne bliver kombineret i det, Remedy selv kalder "den ultimative Remedy-oplevelse". Og det lyder da ret godt?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Dying Light
PC, PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One - 2014
Tag Techlands flair for zombie-spil fra Dead Island-spillene, og bland den med parkour-elementer planket fra Mirror's Edge, så har du en god ide om hvad der venter dig i Dying Light. Ganske som Techlands øvrige zombie-spil er her tale om en åben verden, men vi er fjernt fra tropeøer og jungle, og i stedet foregår Dying Light i tætbebygget storby.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Child of Light
PC, PS3, PS4, Wii U, Xbox 360, Xbox One
Child of Light stjal showet, da Ubisoft viste det frem til deres Digital Days-event sidste år. Med en unik grafisk stil, teknik drevet af den samme motor som de seneste Rayman-titler, og en spændende præmis om en østrigsk pige, der bliver syg og vågner i verdenen Lumeria, hvor den Sorte Dronning har stjålet sol, måne og stjerner, tegner dette platformsrollespil enormt lovende.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.